Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund ParkNaturLandskabKulturhistorieArkitektur10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

9. Liselund

Kulturmiljøets hovedtræk

Liselund gamle slot og park blev opført som sommerhus for Marienborg af kammerherre Bosc de la Calmette i 1792. Ved anlæggelsen af parken blev der - med udgangspunkt i landskabets kuperede terræn - skabt en meget afvekslende scenografi. Der blev gravet søer og kanaler, plantet udvalgte vækster, anlagt bugtede stier og opført huse og pavilloner i henhold til tidens romantiske strømninger.

Størstedelen af dette anlæg er bevaret i dag - det, der er tabt, er mistet i klinteskred. Parken som helhed, det vil sige inklusive de bygninger og monumenter, der indgår i den, udgør kulturmiljøets hovedtræk.

Siden 1938 har parken været åben for offentligheden, og i dag er Liselund en af landets største turistattraktioner. Samspillet mellem parken, bygningerne og den dramatiske natur gør Liselund til en sjælden perle.

Bærende bevaringsværdier

Parken med de sigtelinjer, der indgår i anlægget, samt vandets afvekslende forløb af søer med øer, bække og fald ned gennem parkanlægget, inklusiv Djævlebroen. Monumenterne: Skrivermonumentet, Gratiestenen og obelisken på Pyramideøen. Liselund Slot og brændestabelhuset, Schweizerhytten og ishuset, samt Norske Hus.

Det kuperede terræn i samspil med gravhøjene. Dialogen mellem plejet park og natur.

Bevaringstilstand

Slottets bevaringstilstand er god, og det ydre er løbende blevet vedligeholdt. I 1992 renoveredes slottets indre i forbindelse med 200-års jubilæet. Haven plejes efter plejeplan af 2001 ved landskabsarkitekt Sven-Ingvar Andersson for Skov- og Naturstyrelsen og bevares dermed.

Sårbarhedsvurdering

Slottet har været fredet siden 1917 og er på den måde sikret. Haven er et af få anlæg i landet med såvel fredet slot som have.

Afgrænsning

De åbne marker afgrænser kulturmiljøet i syd og vest, kysten i nord og øst. Dermed indbefattes hele Krageskoven med søappendiks i vest, parken inklusiv avlsgård, Græsgangen inklusive Materialgården.

Landskabstype:

Kyst og Nor

Tid:

Perioden ca. 1790-1880: Opblomstring

Tema:

Rekreation

Emne:

Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier

Kontekst

Sommerhuse på Ulvshale, Møns Klint, feriekolonien Søvang.

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Høj

Adresse

Liselundvej 55, Borre

Lokalitet

Ejerlav

Liselund Hgd., Magleby (320754)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

26. oktober 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Kig til Liselund Slot henover parkens centrale rum, der ligger som en åben skålform med vand i bunden. 2. Bygningerne - fra slot til pavillon - ligger højt, oppe på randen af parkrummet. 3. Kig op til Liselund Nye Slot. 4. Kig op til Norske Hus henover parksøen. 5. Skriversø med Pyramidemonumentet.