Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. NyordNaturLandskabKulturhistorieArkitektur7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

6. Nyord

Kulturmiljøets hovedtræk

Kulturmiljøets hovedtræk er landskabet i samspil med byen. Øen er flad, altovervejende bestående af strandenge, bortset fra den bakke, hvorpå Nyord by ligger. Byen ligger således som en "ø" på øen. Overgangen mellem de lave strandenge og bakken med byen står landskabeligt markant; kirkegården, på kanten af bakken, accentuerer overgangen. Og Nyord bys bebyggelsesmønster: landsbyen er ikke udflyttet ved udskiftningen - på nær en enkelt gård, der senere er flyttet ud - så middelalderlandsbyens infrastruktur er bevaret med tofterne, bøndergårde, gadehuse, torve, gader og stræder, skarpt adskilt fra eng og ager. Tofterne antal, 20, afspejles i den senere matrikelopdeling af øen.

Senere er skipperhuse og andre huse indføjet i dette oprindelige bebyggelsesmønster, uden at den oprindelige karakter er mistet. Denne tilknytning til kysten understøttes af havnen, der fortsat har stejleplads, fiskerskure og fiskerbåde foruden lystbådene.

Kirken udgør ligeledes et senere tilføjet element, som udgør et arkitektonisk pejlemærke indenfor byens rammer. Lodshuset ligger solitært på marken udenfor byen - som et landskabeligt, arkitektonisk og kulturhistorisk landemærke.

Bærende bevaringsværdier

Infrastrukturen med hoved- og biveje på øen, matriklernes størrelse og antal - for både dyrkningsjords og englodders vedkommende, kirkegårdens placering. De lave enge uden bygninger og den vide udsigt fra lodsudkigget med udsyn over farvandet omkring Nyord. De oprindelige markudhuse.

Nyord bys klare afgrænsning, tofteinddeling, gadenet og stiforløb, som stråler ud fra byen og angiver skellene i den halve stjerneudskiftning. Bydam, vandhuller og det lille skovstykke nordøst for byen.

Bebyggelsens form og udseende og havnens fiskerskure. Det fine møde med gaden: stakittet, hækken, granitsoklerne, som ses langt de fleste steder i byen. Bygges der mure om haverne, vil man svække oplevelsen af den dobbelthed i form af lukkethed og transparens, som ligger i hækken og stakittet, ligesom for åbne forhaver vil opløse gadebilledet.

Det er også væsentligt, at bevare den enkle materialeholdning med blank mur eller overkalket bindingsværk, strå eller røde tegltagsten.

Bevaringstilstand

Markstrukturen fra udskiftningen er synlig, og gårdenes fysiske fremtoning er i hovedtræk bevaret. Gårdenes funktion er ændret fra landbrug til fritidsejendomme, hvilket på den ene side bevarer bygningerne, men på den anden side tømmer dem for de oprindelige funktioner. Byplanvedtægten fra 1975, samt enkelte bygningsfredninger, forhindrer således omdannelse af Nyord til et kommercielt foretagende i oplevelsesøkonomien. Omvendt har disse bestemmelser også forhindret Nyord i at følge med landbrugets forandringer.

Der er foretaget fravigelser fra byplanvedtægten, og det har navnlig drejet sig om huse, som ligger i udkanten af Nyord By.

Sårbarhedsvurdering

Infrastrukturen med vejnettet, hoved- og biveje på øen, havnens fiskerskure, matriklernes størrelse og antal, kirkegårdens placering, bebyggelsens form og udseende i Nyord by blev reguleret ved Byplanvedtægten fra 1975. Nyord By er sårbar over for dispensationer fra denne byplanvedtægt, uanset om husene ligger i byen eller i udkanten af den. Når der gives dispensationer, åbnes op for tilbygninger/udestuer, ændringer af gavle med isætning af store vinduer og altaner. Ligeledes er Nyord sårbar for at miste sin autenticitet, hvis der gives lov til opførsel af maskinhuse/landbrugsbygninger i det åbne land. Sådanne bygninger vil virke forstyrrende og fratage Nyord sin oprindelighed med hensyn til rytmen i landskabet og forrykke afgrænsningen af byen i forhold til det åbne land.

Den veldefinerede grænse mellem by og land er sårbar overfor opførelse af bygninger. De fleste steder formidler et levende hegn overgangen mellem ager og by. Husene i landsbyen er i harmonisk lille skala og sårbar overfor brud på afgrænsningen udadtil og uharmoniske husstørrelser.

Husene i byen er sårbare overfor at miste deres landsbykarakter, hvis husene bliver for "fine" materialemæssigt ved istandsættelse.

Den fine sammenhæng mellem by og kyst er sårbare over for opførelse af for nye og store bygninger på kystsiden af gaden langs vandet. Den veldefinerede overgang mellem by og land er sårbare overfor opførelse af lader eller andre bygninger i byens yderkant.

Den næsten intakte, oprindelige vej-, gade- og stistruktur er sårbar overfor ændringer, udvidelser og nedlæggelser. Vandhuller overfor dræning. Det åbne landskab overfor beplantning.

Stjerneudskiftning og de andre markopdelinger er sårbare overfor ændringer.

Det vil være synd, hvis de små skure på markerne forfalder eller fjernes.

Afgrænsning

Kystlinjen omkring øen, inkl. broen til Ulvshale.

Landskabstype:

Ager, bakkeland og overdrev

Tid:

Perioden ca. 1660-1790: Nedgang og forarmelse

Tema:

Landbrug og bebyggelse

Emne:

Landsbyer med jorder og ejerlavsskel, skelsten

Kontekst

Mandemarke, Museumsgården, Bogø, Råbymagle, Svensmarke, Tøvelde, Busene, Sprove/Røddinge, Vollerup, Damsholte, Hjelm, Koster, Udby, Keldby, Magleby, Borre, Elmelunde, Sømarke

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Høj

Adresse

Lokalitet

Øen Nyord

Ejerlav

Nyord Ø, Nyord (320851)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

2. august 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Vejen går fra broen, henover de lave strandenge og skærer sig ind gennem bakkekammen til Nyord by på morænebakken. Det opleves som en 'ø' på øen. 2. Kirkegården ligger for sig selv på kanten af morænebakken. 3. Lodshuset ligger for sig selv, ude på marken vest for byen. 4. Gårdene i byen ligger let tilbagetrukne, flere steder hævede over gadens niveau og med fine stakitter eller/og granitgærder. 5. De store gårde ligger typisk lidt tilbage i gadebilledet, med yngre huse nær gadelinjen. 6. Nyord havn med fiskerskure langs vejen ned til molen og stejle-/ophalingsplads overfor.