Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege SukkerfabrikNaturLandskabKulturhistorieArkitektur4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

3. Stege Sukkerfabrik

Kulturmiljøets hovedtræk

Kulturmiljøets hovedtræk er de store fabriksbygninger i røde, blanke sten, betonsiloerne og de høje skorstene, samt rampeanlægget på udenomsarealerne og jordbassinerne. Et samlet anlæg, der i størrelse og udstrækning dækker et anseligt areal, og som fortæller om fabrikkens omfattende virke og betydning for øen. Fabriksanlæggets betonsiloer og skorstene er dominerende elementer i byprofilet og står som vartegn for Stege og Lendemarke. Jordbassiner og roeramper har høj fortælleværdi og formidler historien om roens håndtering, før den går ind til videreforarbejdning. Fra ramperne er der udsigt over jordbassinerne, så fabrikken i dag opleves beliggende i et attraktivt, grønt område.

Jordbassinerne, som er arealfredede, har høj landskabelig værdi som rekreativt område nær byens centrum.

Den tidligere direktørbolig, umiddelbart vest for fabrikken, og to store ejendomme, opført som lejekaserner for medarbejdere, afspejler med den materialemæssige homogenitet, de røde sten, tilhørsforholdet mellem funktionærboliger og fabrik. Ligesom bebyggelsesmønsteret i Fabriksgade og Nygade arkitektonisk underbygger tilhørsforholdet til fabrikken. Husene på Fabriksgade er lave, smalle dobbelthuse med grundstykke til køkkenhave, placeret på en trang vej. Kontrasten mellem den store fabrik og de små arbejderboliger er slående. Dette boligmiljø er langt fra autentisk, men tætheden og lidenheden danner en original ramme, som er arbejderboligernes kendetegn.

Bærende bevaringsværdier

De bærende bevaringsværdier udgøres af fabriksanlægget med roeramper, betonsilo og skorstene samt rødstensfuntionærboligerne i fabriksanlæggets yderkant. Herudover er Fabriksgade og Nygade værdifulde bebyggelsesflader, der understøtter hovedanlægget. Jordbassinerne har bærende bevaringsværdi som rekreativt område med kulturhistorisk fortælleværdi.

At anlægget i høj grad er bevaret efter lukningen er ualmindeligt. Dette gør Stege Sukkerfabrik livskraftig og giver perspektiv til bevaringsværdien.

Bevaringstilstand

Sukkerfabrikkens bygningers bevaringstilstand er varieret, men overvejende god. Bygningerne står i de oprindelige materialer, ændringer er dog sket ved vinduer og døre, ligesom nye bygningsdele er tilføjet.

Udenomsarealernes oprindelige indretning, som har været tilpasset ind- og udkørsel af roer og sukker til og fra fabrikken, er bibeholdt til de nuværende produktioners kørselsbehov.

Sårbarhedsvurdering

Sårbar overfor ejerskifte, funktionsskifte, nedrivning og nybygning. Eventuel overfladebehandling og større ændringer i bygningsdetaljer vil sløre det indre tilhørsforhold bygningerne i mellem.

Sukkerfabrikken ligger naturskønt, hvilket gør grunden attraktiv til boligudstykning. I dag huser sukkerfabrikken mange forskellige erhvervstyper. Der er planer om nedrivning af enkelte driftsbygninger og efterfølgende udstykning til boliger i form af punkthuse.

Siloerne er sårbare i forhold til udløbet af lejeaftalen med Danisco i 2006. Danisco har anvendt siloerne til oplagring af sukker, og uden et erhvervsmæssigt formål er de nedrivningstruede. Det samme gælder skorstenene, som ejeren 1988-2005 har ladet stå, men som efter ejerskiftet er i høj risiko for nedrivning.

Alle bygninger i kulturmiljøet - men særligt boligerne, som er små og arkitektonisk set i høj grad bæres af detaljeringen - er sårbare overfor yderligere ændringer af detaljer, overflader og bygningsdele.

Rampeanlægget nord for de store haller står uden funktion, og dette giver anlægget høj sårbarhed.

Jordbassinerne har ny funktion som rekreativt område og plejes som åben lav vegetation. Den kulturhistoriske baggrund for deres tilstedeværelse - afspejlingen af deres tidligere funktion - udviskes, hvis der sker ureguleret tilgroning med træer og buske i bassinerne, og hvis digerne mellem bassinerne nedlægges.

Afgrænsning

Kulturmiljøet afgrænses af kystlinien mod nord og inkluderer sukkerfabriksanlæg inkl. skorsten og siloer, roerampeanlæg og jordbassiner, funktionærboliger i randen af fabriksanlægget samt ud til Strandvej, villakvarteret mellem roebassinerne og Kostervej og husrækkerne i Nygade, inkl. arealet ud til Noret, og Fabriksgade.

Landskabstype:

Strukturer på tværs af landskabet

Tid:

Perioden ca. 1880 - i dag: Landbrug, industrialisering og videnssamfund

Tema:

Håndværk, industri og produktion

Emne:

Roe- og flinteforarbejdning

Kontekst

Saftstationen i Damme, Daneflint, Saftstationen i Holme, Roebanenettet, Mern Saftstation.

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Høj

Adresse

Lokalitet

Kvarteret omkring Stege Sukkerfabrik i Lendemarke

Ejerlav

Lendemarke, Stege Jorder (2001860)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

8. november 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Sukkerfabrikkens skorsten og siloer er væsentlige elementer i Stege bys skyline når man ankommer vestfra. 2. Også i Lendemarke er Sukkerfabrikken en væsentlig del af bybilledet. 3. Fabriksgade overfor Sukkerfabrikken. 4. Nygade overfor Sukkerfabrikken. 5. Jordbassinerne vest for fabriksanlægget udgør et væsentligt landskabeligt træk. 6. Villakvarteret vest for sukkerfabrikken.