Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for voldenNaturLandskabKulturhistorieArkitektur2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

1. Stege inden for volden

Kulturmiljøets hovedtræk

Stege er især kendt for Mølleporten og voldanlægget fra 1400-tallet.

Volden, der afgrænser byen mod nord og øst, var den synlige markør for købstadens privilegier i form af handel og håndværk, men volden har også haft en sikkerhedsmæssig betydning.

Det befæstede terræn, Stege købstad, blev anlagt med stor optimisme i kraft af byens velstand, der var baseret på middelalderens rige sildefiskeri. Det afstukne areal, har haft stor betydning for byens bebyggelsesudvikling, idet der helt op i 1900-tallet har kunnet udstykkes nye byggegrunde inden for volden.

Bygningernes karakter på Storegade, torvet og tværgaderne i den gamle midtby afspejler Steges sociale topografi med store velhaverbygninger ved købstadens ind- og udfaldsveje samt apoteker- og købmandsgårde på torvet. Tværgadernes husrækker er lave og viser huse tiltænkt arbejder-klassen. Mellem den gamle midtby og volden opstod i slutningen af 1800-tallet nye villakvarterer med huse bygget til velhavere i murermesterstil. Her bibeholdtes Steges matrikulære system med store grunde. Ved villaerne blev der opført udhuse til haveredskaber - køkkenhaverne i byens vænger skulle fortsat dyrkes.

Havnens bærende kulturværdi ligger i de bevarede havnerelaterede bygninger omkring brofæstet, samt havnen/beddingen på Nor-siden af broen og fiskerhytterne og stejlepladsen på Lendemarkesiden.

Kirken, som udgør en tilbagetrukket, men dominerende bygning i byen sættes i forbindelse med Hvideslægten. Jacob Sunesen af denne slægt, styrede Møn i første halvdel af 1200-tallet, hvorfra kirkens ældste dele stammer. Kirketårnet, Mølleporten og voldanlægget er opført nogenlunde samtidigt.

Voldterrænet fungerer i dag rekreativt - som grønt bælte mellem den gamle by og de nye kvarterer.

Helt frem til 1988 kørte trafikken fra Østmøn gennem Mølleporten.

Bærende bevaringsværdier

Det middelalderlige gadenet og torvedannelser, samt brofæstets nære tilknytning til gadeforløbet. Voldanlægget er fredet som fortidsminde. Det er vigtigt at fastholde trærækkerne som strukturgivende element sammen med gadenettet.

Den nære visuelle kontakt mellem by og vand, som fastholdes af bevarelsen af de lange, smalle matrikler, haverne ned mod Noret og det næsten uhindrede udsyn over vandet.

Sidegadebebyggelsens karakter: husrækker nær hovedgaden, der gradvist overgår til villaer hen mod volden. Husrækkernes smalle facadebredder og næsten gennemgående gesimshøjde.

Kirken, kirkemuren og kirkepladsen med de snævre stræder udenfor kirkemuren.

Hierarkiet mellem gaderne: det store centrale gadenet, sidegaderne med en mellemkarakter og stræderne som de smalle forløb, der udgør et finmasket net af smutveje og passager.

De gamle havnebygninger, Vejerboden, den tidligere ventesal og Toldkammeret, er væsentlige elementer i kulturmiljøet. Det fine skalaforhold mellem det smalle farvand og de havnerelaterede huses lille skala er en bærende bevaringsværdi.

Bevaringstilstand

Det oprindelige gadenet er næsten intakt - større gadegennembrud er undgået. Oplevelsen af husene som vægge for gaderum og torvedannelser er blevet styrket efter udtyndingen af parkeringspladser.

Bebyggelsen i Storegade er generelt godt bevaret. En tilbageføring af fx butiksfacaderne i hoved-strøget er undervejs.

I sidegaderne er bevaringstilstanden rimeligt god i teknisk forstand, men stor individualitet hersker i bevarelsen af detaljer og originale bygningsdele. Bebyggelsesmønstret med smalle facadebredder i husrækker nær hovedgaden respekteres de fleste steder. Dog ses eksempler, der afviger fra dette mønster. Udvidelser af boligerne er sket bagtil og opadtil, hvilket har affødt kviste af svingende æstetisk kvalitet.

Byporten står velbevaret og knytter sig til de dele af voldanlægget, hvor trærækker står på hver side af voldgraven og dermed fremhæver voldgravens dybde. Voldanlægget er godt bevaret, og dets tidligere funktion, som forsvarsværk for Stege, let forståelig.

De gamle havnebygninger, Vejerboden, den tidligere ventesal og Toldkammeret, er velbevarede. Havneområdet med beddingen fremstår forsømt og uordentligt, ligesom bygningerne trænger gennemgribende til vedligeholdelse. Lendemarkesidens fiskerhuse har bevaret deres autenticitet, men den lille skala brydes af de store supermarkeder vestfor.

Kirken er velholdt og velbevaret.

Sårbarhedsvurdering

Kirken er godt beskyttet via Kirketilsynsloven.

Mølleporten er i nyere tid blevet fritaget for gennemkørsel, hvilket slører dens oprindelige funktion som en af de tre grænseovergange for byen, men skåner den som bygningsværk.

Det er vigtigt at bevare voldens åbne karakter for at fremhæve dette middelalderlige terrænanlæg. Sløring af vold og forterræn ved nedbrydning/gennembrydning, beplantning, tilgroning eller bebyggelse vil svække stedets kulturhistoriske fortælleværdi og det værdifulde landskabelige element, som det udgør midt i byen.

Middelalderbyen kan fortsat aflæses i gadenettets overordnede struktur, idet byen er blevet forskånet for større gadegennembrud. En eventuel fornyelse af byen bør respektere de gamle butikker og huse i byens midte, så fortælleværdien og byens oprindelige, arkitektoniske udtryk bevares.

Byens forskelligartede gaderum giver variation, når man færdes i byen - fra det smalle, helt tæt til husfacaderne, til det brede og åbne. Dette giver varierede oplevelser, når man færdes i byen, og det udgør praktiske smutveje på tværs af det overordnede gadenet. Dette sekundære gadenet er sårbart overfor nedrivninger langs gadelinjen og nyt byggeri, der viger fra gadelinjen. Det vil ændre karakteren, ligesom stræderne er sårbare overfor sløjfninger i forbindelse med eventuelle udvidelser af gårde eller bygninger. De åbne pladser er sårbare overfor for tæt parkering og fast byggeri.

De smalle matrikler med haver ned til Noret er sårbare overfor sammenlægninger og ændret arealanvendelse, f.eks. til butiksudvidelser og p-pladser, hvor havekarakteren vil mistes. De mange fine og velplejede frugttræer, pryd- og urtehaver er sårbare overfor fældninger, nye belægninger og ændret haveplejekultur.

Havnen og udsigten til vandet er sårbare overfor byggeri langs kystlinjen mod Noret og Stege Bugt. Udsigten til vandet fra området øst for Langelinje og fra bykernen nordøst for Noret er sårbar overfor yderligere fortætning af byggeriet på strækningerne ned mod vandet. Det fine skalaforhold mellem det smalle farvand og de havnerelaterede huses lille skala er sårbare overfor yderligere byggeri i stor skala - både i bredden og i højden, men også forstået som for store enheder af for ens karakter.

Afgrænsning

Voldterrænet afgrænser mod nord og øst. Stege Bugt mod vest og Noret mod syd. Hele havneindløbet omfattes, foruden arealerne på Lendemarkesiden.

Tid:

Middelalder (1060-1536) samt perioden ca. 1536-1660

Tema:

Fiskeri, søfart, færgefart

Emne:

Købstæder

Kontekst

Borre.

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Høj

Adresse

Lokalitet

Stege

Ejerlav

Stege Bygrunde (2001851)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

27. oktober 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Broen fører op til Storegades udmunding. 2. Små fiskerhyttelignende træhuse rummer en café. 3. Kirken dominerer bybebyggelsens mindre huse, når man ankommer vestfra. 4. Kammerrådgården er et af byens ældre huse og afgrænser torvet. 5. Fra hovedgaden er der kig til baggårde. 6. Det smalle stræde ved kirken. 7. Mølleporten er eneste bevarede byport. 8. Kirken ligger som slutpunkt for Langgade 9. Volden omslutter den ældste del af Stege by.