Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlavNaturLandskabKulturhistorieArkitektur16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

15. Mandemarke ejerlav

Kulturmiljøets hovedtræk

De overordnede hovedtræk er landsbyejerlavet, der klart afspejler landsbyens udvikling over tid med selve landsbykernen samt spor og strukturer efter udskiftningen, herunder de fra landsbyen udflyttede gårde, som danner et blokudskiftet gårdlandskab efter reguleret mønster i det åbne landskab syd for byen. Disse gårde har åbnet muligheden for det selvgroede bebyggelsesmønster i landsbyen.

Landsbyens hovedtræk er den slyngede landsbygade, forten, som er bevaret i landsbyens midte, og stræderne, hvis variation understøttes af det kuperede terræn.

I landsbyen er en del landsbyhuse bevaret foruden enkelte gårde, der ikke blev udflyttet.

Landsby og udskiftning opleves derfor som bebyggelser der kontrasterer hinanden: tæt landsby kontra åbent landskab, bakket landsbyterræn kontra flade vidder. Nærhed til skov kontra nærhed til kyst. Disse kontraster giver kulturmiljøet oplevelsesrigdom og variation.

Bærende bevaringsværdier

De bærende bevaringsværdier er landsbygadens slyngede forløb med huse i nær kontakt til gadelinjen, stræderne med deres uhøjtidelige karakter og forten i landsbyens midte. Blokudskiftningen syd for byen med gårdenes faste bebyggelsesmønster, homogene karakter og relativt velbevarede, oprindelige arkitektur.

Bevaringstilstand

Blokudskiftningen syd for byen står med bebyggelsesmønsteret fastholdt, men flere af markerne synes sammenlagt og nogle diger udslettet i den forbindelse. Andre diger står velbevarede som lave inddelinger af markerne. En række træer langs vejen øst-vest står op i landskabet og udgør et andet væsentligt element i struktureringen af landskabet.

Træer og beplantning i det ellers åbne landskab er generelt samlet omkring gårdene, der dette til trods generelt står klart og synligt i landskabet. Flere af gårdene har bevaret deres oprindelige detaljering og firlængede opbygning.

Mandemarkes selvgroede karakter er fint bevaret, og yngre huse føjer sig til i periferien af landsbyen, nordvest for, så landsbyen får et - umiddelbart - ret autentisk præg. Flere af husene er vel istandsat, og særligt i stræderne er nogle af husene næsten blevet for fine til den uhøjtidelige karakter, som disse stræder bæres af.

Forten er nogenlunde bevaret, men stiforløbet omkring kunne med fordel fremhæves i højere grad, så fortens karakter af frit areal indenfor landsbyens rammer fremhæves.

Bærende bevaringsværdier:

De bærende bevaringsværdier er landsbygadens slyngede forløb med huse i nær kontakt til gadelinjen, stræderne med deres uhøjtidelige karakter og forten i landsbyens midte. Blokudskiftningen syd for byen med gårdenes faste bebyggelsesmønster, homogene karakter og relativt velbevarede, oprindelige arkitektur.

Sårbarhedsvurdering

Retningslinjer fra status quo fredningen i 1980 sikrer de landskabelige værdier. Der er restriktioner vedrørende opførelse af ny bebyggelse.

Blokudskiftningens strukturer er sårbare overfor yderligere sammenlægning af markarealer, hvilket kan true hegn og diger, og overfor ureguleret beplantning, særligt af stedsegrønne arter, der kan visuelt lukke eller svække de kulturelle sammenhænge i landskabet.

Afgrænsning

Kulturmiljøet omfatter næsten hele ejerlavet, den udskiftede landsby, Mandemarke, og de blokudskiftede gårde syd for. Afgrænsning i nord er dog visuel i kraft af det levende hegn langs Hovvejen. I øst er det Klinteskoven og terrænet (Kongsbjerg) mellem Busene og Mandemarke, der danner landskabelig afgrænsning - i syd kysten.

Landskabstype:

Ager, bakkeland og overdrev

Tid:

Perioden ca. 1790-1880: Opblomstring

Tema:

Landbrug og bebyggelse

Emne:

Landsbyer med jorder og ejerlavsskel, skelsten

Kontekst

Nyord by, Mandemarke, Museumsgården, Bogø, Råbymagle, Svensmarke, Tøvelde, Busene, Sprove/Røddinge, Askeby/Damme, Vollerup, Damsholte, Hjelm, Koster, Udby, Keldby, Magleby, Borre, Elmelunde, Sømarke

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Middel

Adresse

Lokalitet

Mandemarke ejerlav

Ejerlav

Mandemarke By, Magleby (320756)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

27. oktober 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Mandemarke for foden af det høje terræn ud mod klinten. 2. En af de blokudskiftede gårde.