Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm HavnNaturLandskabKulturhistorieArkitektur14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

13. Klintholm Havn

Kulturmiljøets hovedtræk

Kulturmiljøets hovedtræk er havnebyen i det lave landskab mellem mosedraget i nord og kysten i syd - placeret hvor kystforholdene har givet naturligt grundlag for en havn, som stadig er aktiv. Kyst og havnebebyggelse er stærkt forbundne - funktionelt og visuelt. Havnebebyggelsen danner en ryg langs vandet, og de havnerelaterede funktioner strækker sig - via villabebyggelsen - til stejlepladsen i øst.

Bærende bevaringsværdier

Klintholm Havns bygninger og anlæg med bassiner, kajer, fortøjningsanlæg, moler, bedding, toldbod, pakhuse, redningsstation, garnhuse, frysehus og auktionshus, havnepladsen med fiskerskurene fra to epoker - de røde og de hvide. Havnemiljøet er autentisk, velbevaret og fortsat vitalt.

De havnerelaterede funktioner langs havnegaden, Thyravej, som købmand, fiskeeksportørvillaen Ankerhus med garnhus, toldassistensbolig samt Pakhuset som tidligere magasin for korn til udskibning.

Stejlepladsen med husene omkring, fiskeeksportørvillaen på Margrethevej 5, nabohuset i bindingsværk, Margrethevej 3, fiskerhuset, Thyravej 11, og røgeriet. De ældste dele af villakvarteret omkring Amandavej understøtter kulturmiljøet; her udtrykkes havnebeliggenheden ved både og grej i forhaverne.

Klintholm Havn Søbad (tidligere pensionat) understøtter de bærende værdier, men udgør i højere grad en rekreativ udnyttelse af havnebeliggenheden.

Bevaringstilstand

Det fugtige areal/mosen nord for havnen er med til at skabe og afgrænse en form for brygge ved Thyravej og er velbevaret.

Havneanlæg, havnebassiner og havnekajer er godt bevarede. I husrækken langs Thyrasvej med front mod havnen er bygningerne velbevarede teknisk set. Pakhuset er ligeledes velbevaret i forhold til sin originale detaljering, mens Toldboden og fiskeeksportørvillaen, Ankerhus, har mistet noget af deres oprindelige præg på grund af nye vinduer, enten uden sprosser eller med fede samme.

Garnhusene er velbevarede, mens fiskerhytter og skure på havnearealet er godt bevarede, men trænger til vedligeholdelse.

Sommerpensionat Klintholm Søbad, røgeriet og flere af de ældre villaer har mistet en del af deres oprindelige karakter. Flere af villaerne er under ombygning.

Sårbarhedsvurdering

Den stramme funktionsopdelte struktur er sårbar: Thyravej som en lige akse langs kysten, kajer og havnebassiner med tilhørende anlæg, området mellem kajen og mosen med service- og handelshusene samt moseområdet, området med fiskerpladsen mellem havn og strand med de to adskilte generationer skure, stejlepladsen, området med Klintholm Søbad, området med villakvarteret. Alle disse områder er sårbare over for sammenblanding af funktioner og hver især over for anlæg og bygninger til nye, for arealet fremmede, funktioner. Fx er havnen sårbar over for boligbyggeri og beplantning. Ligeledes bør de klare synlige grænser opretholdes mellem funktionsblokkene. Og mosen ikke drænes eller bebygges.

Kulturmiljøet er desuden sårbart over for ændringer i fiskerierhvervet - ændringer, som vil betyde funktionstømning af bygninger i tilknytning til fiskeriet. Det vil også gælde heraf afledte funktioner som boligformål i villakvarteret, og på havnen i form af ophør af detailhandel og servicefunktioner året rundt. Kulturmiljøet har en høj grad af autenticitet i kraft af netop samhørigheden mellem fiskerierhverv og boliger.

Nye funktioner, som støtter sig til den anden rekreative, turistmæssige udnyttelse af havnen: lystbådehavn og ferieboliger, er dog med til at opretholde detailhandlen, ligesom havnens bygningsstruktur bevares med udnyttelsen af de funktionstømte bygninger, toldassistentbolig, pakhus og garnhus til restaurant og galleri.

Nogle bygninger har bevaret deres oprindelige arkitektoniske detaljer, fx pakhuset og dele af Ankerhus. Disse detaljer er sårbare og bør hæges om, fordi de understøtter oplevelsen af, at byen har autenticitet. Desværre er brugsens bygninger noget mærket af tidernes skiftende behov for indretning. Den markante beliggenhed i hovedgaden, ved siden af pakhuset og for enden af molen, kunne ydes mere retfærdighed

Afgrænsning

Kulturmiljøets vestlige del er landskabeligt afgrænset af marker, mose og hav, ligesom engarealet afgrænser øst for fiskeeksportørvillaen på Margrethevej 5, dog indbefattende det enligt beliggende bindingsværkhus, længst ude ad Thyravej. Denne del af kulturmiljøet afgrænses i nord af haveskellet til villaerne på Katinkavej.

Landskabstype:

Kyst og Nor

Tid:

Perioden ca. 1790-1880: Opblomstring

Tema:

Fiskeri, søfart, færgesteder og broer

Emne:

Havne, overfart, broer, landingsbroer og værft

Kontekst

Klintholm Gods. Bogø Havn, Skelbæk Bro, Hegnede, Bogø-Møn-dæmningen, Hårbølle Bro, Skåninge bro, Farø-Bogø-dæmningen, Dronning Alexandrines bro, Farø-broerne, Steges bro, Stege havn.

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Middel

Adresse

Lokalitet

Klintholm Havn

Ejerlav

Busemarke By, Magleby (320751)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

27. oktober 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Thyravej med Toldassistenshuset og pakhuset. 2. Havnekajen. 3. Havnen er i aktivitet med kuttere i havnen og fiskekasser på kajen. 4. På kystsiden af Thyrasvej ligger fiskerskure fra flere epoker, forrest de ældste, røde, bagest de yngre, hvide. 5. Stejlepladsen i byens østende med et gammelt fiskerhus ud til kysten, bag det levende hegn. 6. Røgeriet i baggrunden og et lille hus med flot skorsten i forgrunden. 7. Villakvarteret med både i haverne.