Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn FyrNaturLandskabKulturhistorieArkitektur13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

12. Møn Fyr

Kulturmiljøets hovedtræk

Kulturmiljøets hovedtræk er den tætte sammenhæng mellem beliggenhed, funktion og arkitektur og bevarelsen af fortællingen om den funktionelle sammenhæng inden for fyrbebyggelsen. Sammenhængen afspejles i husenes fælles, gule farve og den velholdte hæk omkring det samlede bygningsanlæg. At hækken står så præcist og skarpt i den landskabelige sammenhæng tydeliggør den civilisering af dette øde sted, som fyrbebyggelsen har udgjort.

Den landskabelige sammenhæng er et vigtigt træk i forståelsen og oplevelsen af kulturmiljøet: beplantningen er reguleret, så der skues frit op til det højtbeliggende fyr på kanten af kysten. Man forstår i ét blik den nøje sammenhæng mellem sted og funktion.

Fyret blev opført i 1845 med fyrtårn og bolig, og fyrbebyggelsen repræsenterer en tid, hvor søfarten stadigt intensiveredes og prægede alle landets kyster.

Bærende bevaringsværdier

De bygninger, der udgør fyrkomplekset: fyrmesterbolig med udhus, maskinhus, rødt træskur, kystudkigshus og fyrpasserbolig samt haverne omkring bygningerne inklusive den lille pavillon i fyrpasserens tidligere nyttehave. Bygningerne med de tilknyttede (nytte-)haver udgør de fysiske spor af det nu nedlagte lille samfund, der fungerede omkring pasningen af fyret.

Diget i skellet, der afgrænser parkeringsarealet fra marken nord for. Høfterne ud i vandet.

Bevaringstilstand

De led i bygningskomplekset, som repræsenterer stedets funktion: selve fyrtårnet og maskinhuset er utroligt velholdte og velbevarede bygninger, ude som inde. Boligerne er velholdte, men flere bygningsdele og detaljer som vinduer og dør er ikke originale. Udhuslængens tag er skiftet til et uoriginalt materiale: metalplader, presset så de skal ligne tagsten (decra) Et materialevalg, der afviger fra det oprindelige, og som ikke bør fortsættes.

Sårbarhedsvurdering

Fyrmesterboligen ejes af Klintholm gods og udlejes som bolig.

Møn Fyr er ikke fredet og er sårbart overfor radikale ændringer af de fysiske strukturer. Fyret er ikke længere bemandet - sidste fyrpasser fraflyttede i 2005. Hvad den fremtidige brug vil medføre vides ikke, men der kan være risiko for nedrivninger af småhuse, tilbygninger på de større huse og udskiftning af detaljer. Bygningskompleksets identitet vil tabes, hvis den indre sammenhæng mellem bygningerne anfægtes i form af ny og forskellig facadebehandling, nedlæggelse eller manglende vedligehold af hæk og arealer omkring husene.

Manglende pleje af arealet foran fyrkomplekset vil ligeledes svække den klare forbindelse mellem landskab, beliggenhed og funktion.

Afgrænsning

Kulturmiljøet omfatter fyrets matrikel 23 c, Fyrvej 5, og de tidligere tjenesteboligers matrikel 23 d, Fyrvej 8, samt arealet nord for fyret, afgrænset af skellet mellem opdyrket mark og eng/parkerings-areal på matrikel 6c.

Landskabstype:

Kyst og Nor

Tid:

Perioden ca. 1790-1880: Opblomstring

Tema:

Fiskeri, søfart og færgefart

Emne:

Skanser og fyr

Kontekst

Bogø Fyr, Hellehavn Nakke Fyr, lodshuset på Nyord, skanserne ved Hårbølle, Ulvshale, Busene.

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Middel

Adresse

Fyrvej 5 og 8

Lokalitet

Møn Fyr

Ejerlav

Busene By, Magleby (320752)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

3. september 2005

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Fyret er blot et tårn på en villa, men troner højt over kystskrænten. 2. Fyrkomplekset består af flere småbygninger. Her anes fyrtårnet bag længen og maskinhuset ligger til venstre for. 2. Fyrpasserboligen ligger let adskilt fra fyrmesterboligen. 4. Det lille fyrsamfund havde nyttehaver. 5. Fyrmesterboligen med fyrtårn, maskinhuset og en rød træbygning.