Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationNaturLandskabKulturhistorieArkitekturBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

25. Lindholm Forsøgsstation

Kulturmiljøets hovedtræk

Lindholm ligger i Stege Bugt og ses fra både Møn og Kalvehave. I klart vejr ses fra Mønsiden et klassisk fabriksanlæg i lyse farver samt en høj skorsten. Fra sjællandssiden ses i højere grad øens bevoksning. Siden 1926 har Lindholm huset Statens Veterinære Forsøgsstation.

Byggeriet, der er samlet midt på øen, består af mange forskellige bygninger - både store og små - boliger, stalde, pavilloner og laboratorier. Nogle boliger, som det tidligere sommerhus for ejeren af øen, har skiftet funktion og bruges i dag til administrative formål. Den tidligere direktørbolig bruges heller ikke længere som bolig og er tømt for funktioner. Andre huse har bevaret form og funktion som boliger for bådførere og vagtpersonale.

Overordnet set kan anlægget sammenlignes med et herregårdsmiljø bestående af hovedbygning og produktionsbygninger på samme måde som andre tidstypiske offentlige anlæg.

Omkring bygningerne ses gamle frugttræslunde og andre træer. Flere områder er henlagt med græs og er de fysiske spor af den køkkenhave, der tidligere bidrog til øens selvforsynende husholdning. I dag bor tre personer fast på øen. Disse fungerer som bådførere og vægtere.

Lindholm Forsøgsstation er et nationalt og internationalt videnscenter. Stationen er afhængig af færgedrift - et fænomen, der tidligere var et hovedtræk for hele regionen.

Bærende bevaringsværdier

De bærende bevaringsværdier er de ældste dele af forskningsstationen, inkl. direktørvilla og sommerhus på nordvestøen og deres fine sammenhæng med haveanlæg, frugttræer og stisystem. Frugtkælderen indgår i dette haveanlæg som vidnesbyrd for den køkkenhave, der var engang. Herudover har kyststien med lysthuset og færgemolen bærende bevaringsværdi.

På sydøstøen har de toetagers høje, hvide produktionsbygninger, som ligger i forlængelse af de lave bungalowhuse, samt skorstenen og gangbroen imellem dem bærende bevaringsværdi.

Bevaringstilstand

Som kulturmiljø er den nordvestlige del den mest velbevarede del af anlægget. Den sydøstlige del er under ombygning og nedrivning. Bygningerne i denne del bærer præg af slid, og arealerne mellem husene bliver nøgternt og enkelt holdt, mens sydøstodden visse steder benyttes til oplag af affald.

Bygningerne i det ældste afsnit på nordvestøen står en smule forsømte, men bygningerne er - også for træhusenes vedkommende - konstruktivt velbevarede og lukkede på tag og fag. Haver, træer, hække, plæner og stendige for kyststien er velholdte. Lysthuset er velholdt.

Sårbarhedsvurdering

De bærende strukturer - at forskningsstationens bygninger ligger tæt samlede, midt på øen, med den ældre del omgivet af have og afgrænsningen mod kysten af stien i en stram bue - kan ødelægges ved at sprede nye bygninger eller ændre vejstrukturen.

Miljøet er sårbart overfor ombygninger uden hensyn til byggeskik og til kulturmiljøværdi.

Beboelsesvillaerne, som er uden funktion, er ligesom træpavillonerne sårbare for ændringer i driften af Lindholm- driftsændringer, der kan medføre nedrivninger. Desuden vil dårlig vedligeholdelse - som kan være en følge af manglende funktion - på længere sigt være truende for bygningerne, særligt træhusene.

Den smukke sammenhæng mellem beplantning og bygninger er truet af ændret anvendelse af arealerne mellem husene.

Bygningerne er ikke sikrede mod nedrivning. Forsøgsstationen står i øjeblikket overfor en gennemgribende ombygning af laboratorierne, og flere bygninger står for nedrivning, særligt i industriafsnittet.

Afgrænsning

Kystlinjen hele vejen rundt om øen.

Landskabstype:

Strukturer på tværs af landskabet

Tid:

Perioden ca. 1880 - i dag: Landbrug, industrialisering og videnssamfund

Tema:

Undervisning og kultur

Emne:

Høj-, kost- og efterskoler samt forskningsinstitutioner

Kontekst

Forskningsstation Risø. Kalvehave Havn. Vigen ved De hvide Sten, der tidligere var overfartssted.

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Middel

Adresse

Lokalitet

Lindholm

Ejerlav

Koster Færgegård, Stege Jorder (2001858)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

8. november 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Lindholms bygninger skinner hvidt i solen. 2. Færgen er livlinen til fastlandet. 3. Hovedindgangen til forsøgsstationen. 4. Det tidligere sommerhus, der i dag er informationshus. 5. Forsøgsstationen er sammenkoblet af gange, så personalet kan færdes uden at komme udenfor de steriliserede zoner. 6. De ældste dele af bygningsanlægget ligger i en velholdt, gammel have. 7. Træer og bygninger understøtter hinanden på bedste vis og fine rumligheder opstår mellem husene. Denne del af komplekset har et forsonende skær over sig. 8. Den tidligere direktørvilla ligger for sig slev i yderkanten af bygningsanlægget. 9. Ud til stien på vestsiden af øen står et lille lysthus.