Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirkenNaturLandskabKulturhistorieArkitektur22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

21. Fanefjord, Grønsalen og kirken

Kulturmiljøets hovedtræk

Hovedtrækket er samspillet mellem fjordlandskabets vandrette linjer og kirkens opadstræbende på knolden over fjorden. Grønsalen er i højere grad en udvidelse i bevidstheden - i mindre grad i den landskabelige sammenhæng - fordi den i så høj grad glider ind i landskabet. Når man kommer nærmere på, er langdyssen dog et imponerende bygningsanlæg i sig selv. De to steder, kirke og langdysse, sammenknyttes i ét samlet kig, når man bevæger sig ud på marken, syd for Grønsalen.

Bærende bevaringsværdier

Kirken, kirkegårdsmur og langdysse. Åbenheden omkring kirken og i landskabet, der giver kulturmiljøet sammenhængskraft på tværs af afstanden mellem de to rituelt bårne elementer. Den lette bevoksning der giver vidde i oplevelsen af landskabet og spændstighed i forhold til kirkens arkitektur. Sigtelinjen fra langdyssen til kirken har væsentlig værdi ligesom sigtelinjerne fra vejene op mod kirken.

Bevaringstilstand

God. Kirken og de nære omgivelser er omfattet af kirkeomgivelsesfredning. Langdyssen er fredet fortidsminde i henhold til museumslovens bestemmelser. Kulturmiljøet ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen, og arealerne omkring er omfattet af 100 meter fortidsmindebeskyttelseslinjen.

Sårbarhedsvurdering

Kulturmiljøet er sårbart overfor yderligere tilplantning af arealerne langs og omkring fjorden. Allerede nu er der på nogle strækninger ikke udsigt til fjordlandskabets storladne linjer. Yderligere etablering af træbeplantning på markerne nærmest langdyssen vil svække sammenhængen mellem de to enkeltdele i kulturmiljøet, kirke og langdysse, ligesom udvidelse af træbeplantning, nybyggeri og andet anlægsarbejde på markerne nord og nordvest for kirken ikke bør foretages, så kiggene til kirken kan fastholdes.

Afgrænsning

Fjorden omfattes til og med Malurtholm. Afgrænses af landevej og markskel i nord, markerne øst for kirke og øst og syd for langdysse.

Landskabstype:

Strukturer på tværs af landskabet

Tid:

Middelalder (1060-1536) samt perioden ca. 1536-1660

Tema:

Tro og skik

Emne:

Kultsteder

Kontekst

Busene Have, Damsholte kirke, Magleby kirke, præstegård og rytterskole

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Middel

Adresse

Lokalitet

Fanefjord

Ejerlav

Grønsund Færgegård, Fanefjord (320552)

Hårbølle By, Fanefjord (320553)

Kokseby By, Fanefjord (320555)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

2. august 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Kirken ligger højt i landskabet. 2. Fra Grønsalen er der udsigt til kirken. 3. To rituelle steder i et blik. 4. Ganske nær bagved Grønsalen ligger en gård.