Møn Kulturarvsatlas
Kulturmiljøets hovedtræk er det store landskabelige træk, som sømosen udgør i sig selv, og som giver et markant landskabeligt skifte, idet Sømosens lavland danner kontrast til og fremhæver Høje Møns kuperede landskab øst for. Indenfor Sømosen er samspillet med Borre, hvis middelalderlige centrum ligger veldefineret på en bakke i Sømosen, et andet hovedtræk. I hver sin skala accentuerer det ene landskabelige forhold sin modpol: det flade kontra det høje.
Sømosen er landskabeligt velafgrænset af bakkekammene med retning nord-syd, på hver side af Sømosen. Denne afgrænsende nord-syd retning understøttes af allébeplantning på østsiden. Der dannes således en stor, landskabelige skålform med bakken med Borres middelalderlige bydel beliggende som var det en ø i bunden.
Man erkender i dag det landskab, der var engang: en fjord med en ø med en by.
Indenfor landsbyen, og som fixpunkt for adskillige kig fra Sømosen, danner henholdsvis Borre kirke og den gamle DLG-silo i Nyborre dominerende bygninger, mens pumpestationens tårnagtige bygningslegeme i røde blanke mursten fanger blikket fra visse vinkler, når man bevæger sig i det grønne landskab i Sømosens nordlige del. De to store og høje bygninger afbalancerer hinanden, fordi omgivelserne i øvrigt er friholdt for høje bygningsanlæg.
Bevarelsen af landskabets nuværende karakter, hvor der er forholdsvis frit udsyn udover det store sømoselandskab. Pumpestation, kanal og afvandingsgrøfter, som opretholder landskabskarakteren.
Bebyggelsens karakter ved Sømosen: de større gårde nær vejen, husmandsteder og -huse ude "i" mosen.
Afgrænsningen af byerne ved sømosen som enheder: på vestranden af Sømosen: Nørreby og Sønderby, på østranden: Ålebæk og Nyborre, og midt i Sømosen: Borre. Muligheden for at lade blikket fare udover lavlandet, før man ankommer til byen, er et vigtigt landskabeligt element og har historisk/topografisk fortælleværdi. Også det oprindelige vejforløb, der kanter mosen til hver side og hvorfra sømosen overskues, har bærende bevaringsværdi.
Borre bys oprindelige gadenet og de huse, der understøtter det middelalderlige gadeforløb. Det består af landsbygaden, torvet, strædet nord for landsbygaden samt gadeforløbet sydpå ud af byen forbi det nedlagte posthus, som udgør den første udbygning af middelalderbykernen.
Borre bys matrikelmønster med lange, smalle grunde klart afgrænset mod sømosen.
Kirken, og kirkeomgivelserne, inklusive kirkegårdmuren. Bygningerne DLG-siloen, mejeriet og det tidligere posthus som repræsentanter for landsbyens senere udvikling som andelstidens oplandsby.
Afgrænsning:
Afgrænsning af kulturmiljøet følger nogenlunde afgræsningen af den tidligere fjord ved at følge vejene, Nørrebyvej/Sønderbyvej i vest, og Ålebæk Strandvej/Bøgebjergvej i øst på kanten af sømosen. I nord udgør kysten en naturlig grænse, mens Tiendegården og nabogården vest for afgrænser i syd, som gårde lagt på "det tørre", syd for sømosen.
Sårbarhed:
Borre Sømose er sårbar over for ændringer i landbrugsdriften. Det kan være vådlægning, tørlægning eller samling i større enheder, som vil nedlægge levende hegn. Pumpestationen er sårbar over for at miste sin funktion ved eventuelt ophør af afvandingssystemet. Træbeplantning langs kanaler er sårbar over for ophør af afvandingen.
Det er vigtigt at bevare udsigten over det åbne landskab - derfor er skovrejsning eller høje landbrugsafgrøder i Sømosen uønskede.
Borres Sømoses bevaringstilstand er god. Gårde og huse langs med Sømosen er vedligeholdt, og flere af dem har bevaret deres originalitet, fx den tidligere skole i Nørrebys nordlige del og flere husmandssteder. I Nørreby/Sønderby er gadenet velbevaret og hvor gadeforløb er sløjfet står de aflæsbare. Flere huse og gårde er ganske velbevarede i forhold til originalitet - enkelte bygninger savner vedligeholdelse.
Det middelalderlige gadenets overordnede strukturer er velbevarede. Bygningsmassen i den middelalderlige del af Borre by omkring kirken varierer, både i teknisk forstand og i henhold til originalitet. Kirken står velbevaret.
Smedjen og rytterskolen på torvet samt flere huse i strædet i Borre står velbevarede i forhold til originalitet. DLG-siloen, det tidligere mejeri og det tidligere posthus i Nyborre har bevaret deres originalitet.
Afgrænsningen af byerne som enkeltelementer er til dels udvisket. Især mellem Nørreby og Sønderby, som - den store gennemkørende vej til trods - opleves som en enhed. Også adskillelsen mellem disse to byer og Borre er svækket, idet der i det 20. århundrede er bygget huse langs vejen, trods det mosede terræn. Adskillelsen mellem Borre og Nyborre er klart markeret, ligesom Ålebæk er klart afgrænset mod syd og øst.
I Nørreby/Sønderby er det oprindelige gadenet velbevaret.
Borre Sømose er sårbar over for ændringer i landbrugsdriften. Det kan være vådlægning, tørlægning eller samling i større enheder, som vil nedlægge levende hegn. Pumpestationen er sårbar over for at miste sin funktion ved eventuelt ophør af afvandingssystemet. Træbeplantning langs kanaler er sårbar over for ophør af afvandingen.
Det er vigtigt at bevare udsigten over det åbne landskab - derfor er skovrejsning eller høje landbrugsafgrøder i Sømosen uønskede.
Oplevelsen af byerne som enheder ved sømosen er sårbar overfor nybyggeri, som vil medføre sammenbygning af enhederne. De udgøres af Nørreby og Sønderby, på vestranden af Sømosen, Ålebæk og Nyborre på østranden, og midt i Sømosen: Borre.
Den klare aflæsning af Borres ydre grænser mod sømosen er sårbar overfor opførelse af bebyggelse eller på anden måde ændring af den skarpt trukne grænse mellem haver og mose.
Matrikel- eller hegnsændringer, ændringer af torv eller gadeforløb, herunder sløjfning af det oprindelige forløb sydøst udad byen og strædet nord om brugsen, og spredning af bebyggelse ud på de lange smalle havetofter vil virke ødelæggende for det særlige ved byen.
Borre er desuden sårbar over for lukning af handels- og servicefunktioner, som vil svække byens stilling som egnens handelsby og tømme byen for funktioner med rod tilbage fra tiden som købstad og som andelstidens oplandsby. Samtidig er landsbyen sårbar over for ikke planlagte funktioner - fx service, der fortrinsvis retter sig mod turister i form af caféer, antikvitetsbutikker, udstillinger og gallerier, der kun har åbent om sommeren.
Afgrænsning af kulturmiljøet følger nogenlunde afgræsningen af den tidligere fjord ved at følge vejene, Nørrebyvej/Sønderbyvej i vest, og Ålebæk Strandvej/Bøgebjergvej i øst på kanten af sømosen. I nord udgør kysten en naturlig grænse, mens Tiendegården og nabogården vest for afgrænser i syd, som gårde lagt på "det tørre", syd for sømosen
Kyst og Nor
Middelalder (1060-1536) samt perioden ca. 1536-1660
Fiskeri, søfart, færgesteder og broer
Købstæder
Borre by har sammenhæng med Stege. Begge byer var i middelalderen købstæder.
Borre Sømose har sammenhæng med Møns øvrige drænede arealer: Kostervig, Råbylille Sø, Vedelen, Askeby/Røddinge Sø.
| Unik | Sjælden | Repræsentativ |
| Egnsspecifik | Fungerende | Autentisk |
| Historisk kildeværdi | Identitetsværdi | Oplevelsesværdi |
| Fortælleværdi | Diversitet | Homogenitet |
| Sammenhæng med naturgrundlaget | Udpeget i regionplan | Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark |
Høj
Borre Sømose og Borre
Borre By, Borre (320253)
Ny Borre By, Borre (320254)
Nørreby By, Borre (320255)
Sønderby By, Borre (320257)
Ålebæk By, Borre (320251)
Møn (365)
Vordingborg (390)
Erica Heyckendorff
8. november 2006
