Møn Kulturarvsatlas
Kulturmiljøets hovedtræk udgøres af de rekreative strukturer, der i pagt med områdets landskabelige værdier har fået bygningsmæssig form, som henholdsvis pensionater og sommerhuse.
Sommerhusene på halvøen Ulvshale ligger i enklaver opstået i takt med, at arealer er blevet udstykket samt afgrænset af infrastruktur, strandlinier og skov. Husene ligger således både inde i skoven og langs kysten.
Enklaverne adskiller sig også fra hinanden, men kan indbyrdes have fællestræk: fx ved Sandvejen med sorte, gavlvendte træhuse med rejste tage, og ved Mågenakken - hvor billedet dog er mere sammensat - med ligeledes sorte, gavlvendte huse, men med lav taghældning. Andre områder er netop præget af husenes individualitet, udbygninger og tilbygninger - dog med et fælles materialevalg: træbeklædning og ofte tagpap på taget.
Generelt er sommerhusene opført et stykke fra - og i læ for - kysten. Dette gælder især de allertidligste huse. De sommerhuse, der ligger helt nær ved kysten, repræsenterer således en senere, tidstypisk placering.
Sommerhusområderne ved Ulvshale repræsenterer tiden fra omkring 1920 til i dag. Desuden benyttes nogle ældre husmandssteder og huse under skoven til fritidshuse/sommerhuse.
Den samlede bygningsmasse på Ulvhale er meget varieret. Her er både store og små, nye og gamle, raffinerede og simple sommerhuse. Mange af dem er opført på stolper, der løfter huset fri af den til tider meget våde Ulvshalejord, som også giver det grundlæggende vilkår: myg.
Det tidligere sommerpensionat, Petershal, understøtter kulturmiljøet og er repræsentant for den tidlige rekreative udnyttelse af Ulvshale - fra tiden før man selv købte og byggede.
Værdifulde bebyggelsesflader er sommerhusene på Sandvejen 11-21: sortmalede træhuse med rejst tag, udnyttet 1. sal, originale vinduer og døre med hvidmalede snedkerdetaljer. Det homogene bebyggelsesmønster har bærende værdi for området: huse i skovbrynet med gavlvending mod vandet.
Bærende værdi har også udstykningsmønsteret for husene på Mågenakken: smalle grunde gående fra vejen til strandlinjen. Enkelte af husene har bevaret den oprindelige husstørrelse og detaljering, materialer og farver.
Skovkarakteren for området med sommerhuse mellem Ulvshalevej og Telefonstien er et værdifuldt landskabeligt træk: husene er underlagt de landskabelige forhold og ligger mellem træer og vandhuller.
Bærende bevaringsværdi besidder ligeledes husmandsstederne og husene under skoven samt Petershal, Ulvshalevej 252.
Sommerhusene langs Ulvshalevej, 237 - 281, samt sommerhusene ved Horsnæsvej er værdifulde bebyggelsesflader. Herudover udvalgte sommerhuse: Ulvshalevej 236, nord for Camping Ulvshale Strand, beliggende i svinget, hvor Sandvejen drejer mod nordøst (lå tidligere ved siden af "Tønden"). Sandvejen 4 - 16.
Som helhed er sommerhusene i hver deres enklaver velbevarede, for så vidt som de vedligeholdes og bevares intakte i oprindelige former - det sidste er den største udfordring. De sorte sommerhuse overfor strandengen på Sandvejen, samt enkelte af de øvrige huse i enklaverne, har bevaret deres oprindelige detaljering og størrelse. Grundene plejes ved fældning og ved nyplantning.
Det er afgørende, hvordan offentlige myndigheder spiller sammen om reguleringer af Ulvshales naturværdier og beskyttelseszoner. Myndighederne har siden fredningen af skoven i 1929 spillet en afgørende rolle for udformningen af skoven samt muligheden for placering af sommerhuse i skoven og langs med kysterne.
Generelt er sommerhusområderne sårbare overfor tilføjelse af moderne carporte og udhuse samt huludfyldning med flere huse, der vil svække den tætte sammenhæng med landskab, træer og bevoksning. De naturprægede sommerhusgrunde er sårbare overfor mere almindelig havebeplantning.
Sommerhusene i hver deres enklaver er sårbare over for hårdhændet renovering uden hensyntagen til dels husets tid og type, form og materialer, dels enklavens stiltræk. Sommerhusene er sårbare over for gennemgribende istandsættelse med færdigfremstillede industriprodukter, som ikke passer til de oprindelige sommerhuse.
Generelt er det uønsket, at grundene udstykkes til små grunde.
Kulturmiljøet afgrænses af kysten i øst, campingpladsen i sydøst, Ulvshalevej hen til Ulvshalegården i sydvest, Telefonstien i vest og Strandengen i nord. Dermed omfattes områdets ældste sommerhusområder, herunder sommerhusene, i samspil med træerne sydvest for Ulvshalevej og de velbevarede sommerhuse i skovbrynet på Sandvejen og de yderligt liggende sommerhuse nær kysten på Mågenakken. Alle sommerhuse i særligt samspil med natur og landskab.
Kyst og Nor
Perioden ca. 1880 - i dag: Landbrug, industrialisering og videnssamfund
Rekreation
Samlingspladser, udflugtsmål, sommerhuse og anlæg
Ulvshale Skov, Møns Klint, Liselund, feriekolonien Søvang. Sommerhusområder ved Fællesskovs Strandvej, Råbylille Strand, Hårbølle Strand, på Bogø.
| Unik | Sjælden | Repræsentativ |
| Egnsspecifik | Fungerende | Autentisk |
| Historisk kildeværdi | Identitetsværdi | Oplevelsesværdi |
| Fortælleværdi | Diversitet | Homogenitet |
| Sammenhæng med naturgrundlaget | Udpeget i regionplan | Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark |
Middel
Ulvshale
Ulvshale, Stege Jorder (2001866)
Møn (365)
Vordingborg (390)
Erica Heyckendorff
8. november 2006
