Møn Kulturarvsatlas
De overordnede hovedtræk er landsbyejerlavet, der klart afspejler landsbyens udvikling over tid med selve landsbykernen samt spor og strukturer efter udskiftningen, herunder de fra landsbyen udflyttede gårde, som danner et blokudskiftet gårdlandskab efter reguleret mønster i det åbne landskab syd for byen. Disse gårde har åbnet muligheden for det selvgroede bebyggelsesmønster i landsbyen.
Landsbyens hovedtræk er den slyngede landsbygade, forten, som er bevaret i landsbyens midte, og stræderne, hvis variation understøttes af det kuperede terræn.
I landsbyen er en del landsbyhuse bevaret foruden enkelte gårde, der ikke blev udflyttet.
Landsby og udskiftning opleves derfor som bebyggelser der kontrasterer hinanden: tæt landsby kontra åbent landskab, bakket landsbyterræn kontra flade vidder. Nærhed til skov kontra nærhed til kyst. Disse kontraster giver kulturmiljøet oplevelsesrigdom og variation.
De bærende bevaringsværdier er landsbygadens slyngede forløb med huse i nær kontakt til gadelinjen, stræderne med deres uhøjtidelige karakter og forten i landsbyens midte. Blokudskiftningen syd for byen med gårdenes faste bebyggelsesmønster, homogene karakter og relativt velbevarede, oprindelige arkitektur.
Blokudskiftningen syd for byen står med bebyggelsesmønsteret fastholdt, men flere af markerne synes sammenlagt og nogle diger udslettet i den forbindelse. Andre diger står velbevarede som lave inddelinger af markerne. En række træer langs vejen øst-vest står op i landskabet og udgør et andet væsentligt element i struktureringen af landskabet.
Træer og beplantning i det ellers åbne landskab er generelt samlet omkring gårdene, der dette til trods generelt står klart og synligt i landskabet. Flere af gårdene har bevaret deres oprindelige detaljering og firlængede opbygning.
Mandemarkes selvgroede karakter er fint bevaret, og yngre huse føjer sig til i periferien af landsbyen, nordvest for, så landsbyen får et - umiddelbart - ret autentisk præg. Flere af husene er vel istandsat, og særligt i stræderne er nogle af husene næsten blevet for fine til den uhøjtidelige karakter, som disse stræder bæres af.
Forten er nogenlunde bevaret, men stiforløbet omkring kunne med fordel fremhæves i højere grad, så fortens karakter af frit areal indenfor landsbyens rammer fremhæves.
Bærende bevaringsværdier:
De bærende bevaringsværdier er landsbygadens slyngede forløb med huse i nær kontakt til gadelinjen, stræderne med deres uhøjtidelige karakter og forten i landsbyens midte. Blokudskiftningen syd for byen med gårdenes faste bebyggelsesmønster, homogene karakter og relativt velbevarede, oprindelige arkitektur.
Retningslinjer fra status quo fredningen i 1980 sikrer de landskabelige værdier. Der er restriktioner vedrørende opførelse af ny bebyggelse.
Blokudskiftningens strukturer er sårbare overfor yderligere sammenlægning af markarealer, hvilket kan true hegn og diger, og overfor ureguleret beplantning, særligt af stedsegrønne arter, der kan visuelt lukke eller svække de kulturelle sammenhænge i landskabet.
Kulturmiljøet omfatter næsten hele ejerlavet, den udskiftede landsby, Mandemarke, og de blokudskiftede gårde syd for. Afgrænsning i nord er dog visuel i kraft af det levende hegn langs Hovvejen. I øst er det Klinteskoven og terrænet (Kongsbjerg) mellem Busene og Mandemarke, der danner landskabelig afgrænsning - i syd kysten.
Ager, bakkeland og overdrev
Perioden ca. 1790-1880: Opblomstring
Landbrug og bebyggelse
Landsbyer med jorder og ejerlavsskel, skelsten
Nyord by, Mandemarke, Museumsgården, Bogø, Råbymagle, Svensmarke, Tøvelde, Busene, Sprove/Røddinge, Askeby/Damme, Vollerup, Damsholte, Hjelm, Koster, Udby, Keldby, Magleby, Borre, Elmelunde, Sømarke
| Unik | Sjælden | Repræsentativ |
| Egnsspecifik | Fungerende | Autentisk |
| Historisk kildeværdi | Identitetsværdi | Oplevelsesværdi |
| Fortælleværdi | Diversitet | Homogenitet |
| Sammenhæng med naturgrundlaget | Udpeget i regionplan | Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark |
Middel
Mandemarke ejerlav
Mandemarke By, Magleby (320756)
Møn (365)
Vordingborg (390)
Erica Heyckendorff
27. oktober 2006
