Møn Kulturarvsatlas
Kulturmiljøets hovedtræk er selve herregårdsanlægget og elementerne, der knytter sig til den gennemgående hovedakse fra Klintholm Havnevej, gennem alléen, op over det bølgede marklandskab til den højtbeliggende hvide portbygning, samt gennem parkens trærækker og de to murpiller, som markerer grænsen mellem park og skov.
Det store skovtilliggende til herregården er et andet hovedtræk i kulturmiljøet. Skoven danner både landskabelig baggrund for herregårdsanlæg og park og baggrund i økonomisk forstand. Tømmerpladsen i skovbrynet syd for herregården med skovriderbolig og nogle småhuse under skoven indgår således i kulturmiljøet.
Godset er i øvrigt en stor ejendomsbesidder, og husene under godset præger bebyggelsen på egnen. Husene helt tæt ved herregården er gennemgående gule, og de understøtter hovedgårdsanlægget og er repræsentant for de mange godshuse, som ligger spredt i landskabet omkring herregården og i skoven.
Kirkestierne står mindre markant i landskabet, men den fysiske tilstedeværelse af dem understøtter sammenhængen mellem herregård og landsby/kirke.
Godsets tætte placering ved en af landets største turistattraktioner, Møns Klint, har desuden præget både drift og infrastruktur. Det er således karakteristisk, at turismen i over hundrede år har været en integreret del af Klintholm Gods.
Hovedaksen og de elementer, der er knyttet til den: Alléen, herregårdsanlægget, parken, murpillerne. Aksen/alléen står klart i landskabet i kraft af de store, åbne marker, og alléen giver landskabeligt signal om herregårdens tilstedeværelse, selv om den kun skimtes.
Herregårdsanlægget i samspil med park og skov. Sammenknytningen mellem herregård og huse under herregården. Kirkestien som struktur, der afspejler sammenknytning mellem herregård og kirke/landsby.
Digerne på markerne syd for herregården, muren, der afgrænser parken mod nord, og skovdigerne, der vidner om de mange navngivne opdelinger af skoven.
Hovedaksen er velbevaret i landskabelig forstand, men dens forløb gennem bygningsanlægget svækket på grund af den manglende længe på sydsiden af gårdspladsen.
En del af herregårdsanlæggets senere bygningshistorie er forsvundet med nedrivningen af hovedbygningen fra det 19. århundredes slutning. Nedrivningen kan samtidig ses som en genskabelse af det oprindelige herregårdsanlægs indre struktur: herskabsbeboelsen er nu under samme tag som oprindeligt.
Bygningerne i hovedaksen har velbevarede detaljer og bygningskroppe. Mejeribygningen i hovedanlæggets periferi har fået tilført nyere detaljer og bygningsdele, fx terrasser, der er kommet til i forbindelse med brugsskiftet til boliger. De ligger meget synligt, når man kommer til anlægget syd fra, og forringer helhedsoplevelsen af kulturmiljøet.
Skovriderboligen er, ligesom småhusene nær godset og de øvrige huse ved tømmerpladsen, nogenlunde velbevaret, teknisk set og i forhold til bevarelse af detaljering.
Kirkestien er vel vedligeholdt og fremkommelig - trods lidt vildtvoksende beplantning nogle steder.
Den gamle hovedbygning, Kammerherreboligen fra 1837, er fredet som den eneste bygning i anlægget. Alle vedligeholdelses- og ombygningsarbejder skal således ansøges og godkendes, og dermed vurderes denne bygning ikke at være sårbar.
De øvrige bygninger i herregårdsanlægget er ikke fredede og er - ligesom husene under Klintholm Gods - sårbare overfor nedrivninger, ombygninger samt ændring af bygningsdetaljer og materialer i forbindelse med ændret anvendelse, tillige ved tilføjelser af nye bygninger.
Allé og park vedligeholdes og vurderes ikke sårbare, men murpillerne på grænsen mellem skov og park vurderes sårbare overfor nedrivning eller manglende vedligehold.
De store åbne marker og udsigten op til herregård og allé er truet af eventuelt fremtidige udstykninger, samt af bebyggelse og beplantning, der vil hindre den storslåede udsigt op til herregården.
Der er flere diger på herregårdens jorder og i skoven, alle omfattet af fredning. Samme forhold gælder for de mange høje i kulturmiljøets nordøstlige hjørne, samt ved Gunildbjerg.
Klintholmhavnevej afgrænser i vest. Ejerlavsgrænsen i nord, dog inkl. kirkestien med de to forgreninger til Magleby. I syd danner Gunildsbjerg visuel grænse, mens et fredet dige i skoven afgrænser i nordøst, indbefatter tømmerpladsen og går stik syd til ejerlavsgrænsen.
Ager, bakkeland og overdrev
Perioden ca. 1660-1790: Nedgang og forarmelse
Landbrug og bebyggelse
Herregårde
Marienborg, Nordfelt, Klintholm Havn. Magleby og Magleby Kirke.
| Unik | Sjælden | Repræsentativ |
| Egnsspecifik | Fungerende | Autentisk |
| Historisk kildeværdi | Identitetsværdi | Oplevelsesværdi |
| Fortælleværdi | Diversitet | Homogenitet |
| Sammenhæng med naturgrundlaget | Udpeget i regionplan | Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark |
Middel
Klintholm Allé 1b, Borre
Møn (365)
Vordingborg (390)
Erica Heyckendorff
27. oktober 2006
