Møn Kulturarvsatlas
Kulturmiljøets hovedtræk er den tætte sammenhæng mellem beliggenhed, funktion og arkitektur og bevarelsen af fortællingen om den funktionelle sammenhæng inden for fyrbebyggelsen. Sammenhængen afspejles i husenes fælles, gule farve og den velholdte hæk omkring det samlede bygningsanlæg. At hækken står så præcist og skarpt i den landskabelige sammenhæng tydeliggør den civilisering af dette øde sted, som fyrbebyggelsen har udgjort.
Den landskabelige sammenhæng er et vigtigt træk i forståelsen og oplevelsen af kulturmiljøet: beplantningen er reguleret, så der skues frit op til det højtbeliggende fyr på kanten af kysten. Man forstår i ét blik den nøje sammenhæng mellem sted og funktion.
Fyret blev opført i 1845 med fyrtårn og bolig, og fyrbebyggelsen repræsenterer en tid, hvor søfarten stadigt intensiveredes og prægede alle landets kyster.
De bygninger, der udgør fyrkomplekset: fyrmesterbolig med udhus, maskinhus, rødt træskur, kystudkigshus og fyrpasserbolig samt haverne omkring bygningerne inklusive den lille pavillon i fyrpasserens tidligere nyttehave. Bygningerne med de tilknyttede (nytte-)haver udgør de fysiske spor af det nu nedlagte lille samfund, der fungerede omkring pasningen af fyret.
Diget i skellet, der afgrænser parkeringsarealet fra marken nord for. Høfterne ud i vandet.
De led i bygningskomplekset, som repræsenterer stedets funktion: selve fyrtårnet og maskinhuset er utroligt velholdte og velbevarede bygninger, ude som inde. Boligerne er velholdte, men flere bygningsdele og detaljer som vinduer og dør er ikke originale. Udhuslængens tag er skiftet til et uoriginalt materiale: metalplader, presset så de skal ligne tagsten (decra) Et materialevalg, der afviger fra det oprindelige, og som ikke bør fortsættes.
Fyrmesterboligen ejes af Klintholm gods og udlejes som bolig.
Møn Fyr er ikke fredet og er sårbart overfor radikale ændringer af de fysiske strukturer. Fyret er ikke længere bemandet - sidste fyrpasser fraflyttede i 2005. Hvad den fremtidige brug vil medføre vides ikke, men der kan være risiko for nedrivninger af småhuse, tilbygninger på de større huse og udskiftning af detaljer. Bygningskompleksets identitet vil tabes, hvis den indre sammenhæng mellem bygningerne anfægtes i form af ny og forskellig facadebehandling, nedlæggelse eller manglende vedligehold af hæk og arealer omkring husene.
Manglende pleje af arealet foran fyrkomplekset vil ligeledes svække den klare forbindelse mellem landskab, beliggenhed og funktion.
Kulturmiljøet omfatter fyrets matrikel 23 c, Fyrvej 5, og de tidligere tjenesteboligers matrikel 23 d, Fyrvej 8, samt arealet nord for fyret, afgrænset af skellet mellem opdyrket mark og eng/parkerings-areal på matrikel 6c.
Kyst og Nor
Perioden ca. 1790-1880: Opblomstring
Fiskeri, søfart og færgefart
Skanser og fyr
Bogø Fyr, Hellehavn Nakke Fyr, lodshuset på Nyord, skanserne ved Hårbølle, Ulvshale, Busene.
| Unik | Sjælden | Repræsentativ |
| Egnsspecifik | Fungerende | Autentisk |
| Historisk kildeværdi | Identitetsværdi | Oplevelsesværdi |
| Fortælleværdi | Diversitet | Homogenitet |
| Sammenhæng med naturgrundlaget | Udpeget i regionplan | Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark |
Middel
Fyrvej 5 og 8
Møn Fyr
Busene By, Magleby (320752)
Møn (365)
Vordingborg (390)
Erica Heyckendorff
3. september 2005
