Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål NaturLandskabKulturhistorieArkitektur11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

10. Møns Klint som udflugtsmål

Kulturmiljøets hovedtræk

Kulturmiljøets hovedtræk er det varierede landskab, der består af Klinten, Klinteskoven, Huno-, Aborre- og Geddesø samt Jydelejet. Herudover de kulturhistoriske seværdigheder, fx gravhøje, borgbanke, oldtidsagre og plantehaver, og desuden den rekreative brug af disse landskabelige og kulturhistoriske forhold, eksemplificeret i overnatningsstederne, vandrerhjemmet Hunosøgård og Hotel Store Klint.

Bærende bevaringsværdier

De bærende landskabelige bevaringsværdier er: Jydelejet og dets særlige overdrevsflora. Klinten og de mange udkigspunkter. Klinteskoven, hvor samspillet mellem landskab og forhistorie fremhæves, fx de mange haver og indelukker, som skoven er inddelt i og afspejles i de mange diger og stednavnene. Herudover de mange gravhøje, der hyppigt er grupperede og præger oplevelsen af skoven, fx Skriverhøj, som udgør en stor samling gravhøje, der synes at ligge i ring, sporene af oldtidsagrene samt Timmesøbjerg, som er borgbanke fra 1100-tallet.

Disse kulturhistoriske værdier knytter sig til kulturmiljøets bærende bevaringsværdier i fortællingen om den organiserede turisme med aktivitets-, overnatnings- og bespisningsmuligheder - eksemplificeret i vandrerhjemmet, Hunosøgård, og den tidligere pavillon, nu hestepension, samt bomhusene ved indgangen til skoven og Hotel Store Klint.

Bevaringstilstand

Landskabets pleje og bevarelse varetages via fredninger for Klintens og Jydelejets vedkommende, og begge dele er godt bevaret. Området omkring det kommende Geo-center er dog præget af anlægsarbejderne.

Bevaringstilstanden for de kulturhistoriske seværdigheder i skoven varierer. Gravhøjene er generelt ikke fritaget for træer, hvilket vanskeliggør oplevelsen af dem. Samme forhold gælder for Timmesøbjerg, der dog ved sin mægtige størrelse har visuel gennemslagskraft. Oldtidsagrene er yderst vanskelige at aflæse på grund af blade og planteopvækst.

Nåleskov vokser flere steder og ændrer skovens lysåbne karakter og den visuelle forbindelse mellem fx oldtidshøjene.

Hotel Store Klint er bevaret i sin oprindelige bygningsform, bortset fra tag og kviste, der blev ombygget i 1980, hvor også husets indre blev renoveret under medvirken af Skov- og Naturstyrelsen. Hotel Store Klints ydre bevaringstilstand i dag er rimelig; en istandsættelse forventes foretaget i forbindelse med den nye brug. I samme anledning vil hotellets indre gennemgå en del ombygninger.

Vandrerhjemmet er rimeligt bevaret bygningsteknisk, mens det i henhold til originalitet i højere grad afspejler tidernes øgede behov end den autentiske bygningsform.

Hestepensionen står velbevaret, selv om den egentlig har haft en anden placering og brug som pavillon ved søen. Den gamle pavillons struktur ses stadig. Gavlen står intakt, ligesom facaden mod syd daterer sig tilbage til traktørpavillonen.

Nogle af husene under Klintholm, i kanten af skoven, står velbevarede med deres stiltræk og materialer intakt, mens andre har mistet samme ved (for) gennemgribende istandsættelse.

Sårbarhedsvurdering

Klintområdet er omfattet af Fredningen af 1983.

Skovdigerne er sårbare overfor manglende vedligehold. Det bevarede stisystem er sårbart overfor omlægninger og sløjfning. Skoven er sårbar overfor omdannelse af løvskov til nåleskov, beplantning af de små agre, overdrev og andre lysåbninger i skoven, der skaber variation og udsigtspunkter i skoven.

Bomhusene har mistet deres funktion og er af den grund sårbare overfor nedrivning, eller hvis fx vejen skal udvides.

I dag opleves campingpladsen som et farverigt indslag i naturoplevelsen - underlagt landskabets former og beplantning. Denne balance er sårbar overfor en udvidelse af campingpladsen og ligesom klintområdet som helhed er sårbart over for yderligere udbygning af turismeanlæg.

Jydelejet bevares af myndighederne i henhold til formulerede mål og forskrifter som overdrev. Bevaringstilstanden er god. Jydelejet vurderes ikke sårbart, så længe driften med karakter af overdrev bevares ved fortsat afgræsning, udsigtspunkter, fx Aborrebjerg, og stier opretholdes og vedligeholdes.

Bevarelsen af Vandrerhjemmets fysiske form er - for hovedbygningen og fløjens vedkommende -sårbart overfor tilbygninger i forbindelse med fx udvidelse af værelserne med bade-/toiletfaciliteter. For ridepensionen gælder samme forhold.

Afgrænsning

Kulturmiljøet har en landskabelig afgræsning. I nord og vest afgrænses kulturmiljøet af det smalle skovstykke omkring Hunosø. Fra dette skovstykkes sydvestlige del følges et markskel over til Plantehavernes nordlige del, der visuelt afgrænser campingpladsen, som dermed indbefattes i sin nuværende udstrækning (juli 2006). Herefter følges skovens vestgrænse og i syd afgrænser Busene ejerlavsgrænse og i øst kysten

Landskabstype:

Kyst og Nor

Tid:

Perioden ca. 1880 - i dag: Landbrug, industrialisering og videnssamfund

Tema:

Rekreation

Emne:

Udflugtsmål, lystanlæg og feriekolonier

Kontekst

Liselund, feriekolonien Søvang, Høvblege, Mandemarke Bakker

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Høj

Adresse

Lokalitet

Klintholm Skov, Møns Klint

Ejerlav

Klintholm Hgd., Magleby (320753)

Magleby By, Magleby (320755)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

26. oktober 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Vandrehjemmets hovedbygning. 2. Hestepensionen og i baggrunden en avlslænge - i dag værelsesfløj - , der overlevede branden 1913. 3. Jydelejet. 4. Klinten. 5. Hotel Store Klint vågner snart op af sin tornerosesøvn og bliver del af det nye oplevelsescenter. 6. En af højene i Klinteskoven. 7. I området syd for campingpladsen ligger højene tæt. 8. Timmesøbjerg hvælver sig op på hver side af stien gennem Klinteskoven.