Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø HovedgadeNaturLandskabKulturhistorieArkitektur25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

24. Bogø Hovedgade

Kulturmiljøets hovedtræk

Kulturmiljøets hovedtræk er havnen og hovedgadens sammensatte karakter, der rummer elementer fra byen som henholdsvis skipperby og søfartsby.

Bogø by ligger højt på øen, og landsbygaden følger denne højderyg fra kirken højest i nord, til havnen lavt i syd. Fra hovedgaden falder sidevejene ned til hver sin side og underlægger sig hovedgadens bebyggelse. Den ældre bykerne ligger omkranset af træbeplantning og har en sluttet karakter, mens nybyen, efter møllen, har en mere åben karakter med udsigt til Stubbekøbing, som også var den by, som skipper- og søfartsbyen Bogø oprindeligt var knyttet til.

Kun en sti, i lige forlængelse af hovedgaden, går fra Bogø by til havnen - bilerne må køre lidt ned ad omfartsvejen, før de kan dreje af til havnen. Havnen består af små fiskerhytter, samt huse og opkørselsrampe i forbindelse med overfarten til Stubbekøbing.

Havnen, de statelige kaptajnsvillaer og mindre skipperhuse - nogle med skibsnavne på facaderne - og ikke mindst den værdige Navigationsskole udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring sidste århundredskifte med fine pudsdetaljer, store karnapper og frontkviste, pudsudsmykkede gavle og gesimser. Denne rige deltaljering tilskrives forbindelsen til søen: kaptajnsvillaerne skulle have udsyn og pondus.

Herudover rummer hovedgaden de tidstypiske huse og landsbyelementer, som hører bondelandsbyen og oplandsbyen til. Gadenettet i den nordligste del af byen, Gammelby, følger de således de stjerneinddelte jorders opdelingsstruktur nord for byen og vidner om tiden før udflytningen. Sporene fortsætter ud i markerne, der inddeles af levende hegn, hjulspor og veje.

Præstegården afslutter hovedgaden i nord, omgivet af en forplads med to flotte træer, kig til farvandet nord for Bogø, samt kirke og kirkegård bag kirkegårdsmuren.

En yngre by fletter sig ind imellem havnen og den ældste bykerne og afspejler byen som oplandsby med forsamlingshus, kro, bank, brugs, avisredaktion og øvrige funktioner, f.eks. el-værk. Området omkring Bogø Kostskoles hovedbygning er domineret af høje træer, der giver en helt særlig stemning mellem de herregårdslignende bygninger. Denne fortætning, efterfulgt af det åbne område med møllen, markerer rumligt overgangen mellem gammel by og ny by.

Bærende bevaringsværdier

Karakteren af søfarts-/skipperby bæres af kaptajnsvillaerne, småbåde i forhaver og på pladser foran husene, navigationsskolen samt udsigten til kysten i nord og til havn, sund og Stubbekøbing i syd.

Kaptajnsvillaerne er typisk grundmurede huse fra omkring sidste århundredeskifte. Disse har hyppigt fine pudsdetaljer, store karnapper og frontkviste, pudsudsmykkede gavle og gesimser. Denne rige deltaljering tilskrives forbindelsen til søen: kaptajnsvillaerne skulle have udsyn og pondus. Herudover mindre huse til styrmændene på færgefarten Bogø-Stubbekøbing.

Den visuelle kontakt fra hovedgaden til vandet i syd og nord har stor værdi såvel for den landskabelige som den historiske tilknytning til søen. Kigget til Stubbekøbing Havn i syd er væsentligt i samme forståelsesramme af kulturmiljøet og understøtter byens søfartshistoriske identitet.

Den let slyngede hovedgade i Gammelbys sydlige del er ligeledes bærende bevaringsværdi og afspejler byen som oplandsby med forsamlingshus, kro, bank, brugs, avisredaktion og oplandsbyens øvrige funktioner, fx el-værk, og villabebyggelse samt Bogø Kostskoles hovedbygning.

Herudover har gadenettet i den nordlige del af byen, Gammelby, bærende bevaringsværdi. Flere af vejene følger de stjerneinddelte jorders opdelingsstruktur og vidner om tiden før udflytningen. Hertil knytter sig byens ældste bebyggelse: kirken og kirkeomgivelserne med præstegård og forplads, sprøjtehus, gadekær, smedje, Bogø Møllegård og Mølle, samt bindingsværkhuse og uudflyttede gårde.

Sigtelinjer til kirkeforplads, navigationsskole og sprøjtehus er væsentlige at bevare i Gammelbyen, mens sigtelinjer til møllen er væsentlige i Nybyen, syd for kostskolen. Beplantningen omkring kostskolen og den åbne mark omkring møllen er værdifulde landskabstræk i smuk kontrast til hinanden og understøtter visuelt oplevelsen af en gammel by og en ny by.

Bogø Hovedgade som forbindelse mellem kirke og (dog via sti) havn har bærende bevaringsværdi, og bebyggelsen langs hovedgaden udgør værdifulde bebyggelsesflader, der sammenknytter de bærende bevaringsværdier.

Bevaringstilstand

Det stjerneopbyggede, oprindelige gadenet i den nordlige del af Gammelby er velbevaret og aflæseligt. Der er dog sket en fortætning med yngre, og her og der helt nye, huse i områderne mellem vejene. Derved er et sekundært vejnet til forsyning af indeliggende huse opstået. Aflæseligheden af den oprindelige vejstruktur er derfor knyttet til, at de gamle vejes status som primærveje fastholdes - det vil sige en sondring mellem de to vejtyper i bredde, belægning, belysning, m.v.

Beliggenhedsmønsteret i forhold til hovedgaden respekteres, idet nye beliggenhedsmønstre og store bygningskroppe (her undtages kostskolens hovedbygning) respektfuldt er lagt i byens yderkant.

Generelt er de få, helt nye huse i den gamle bydel nogenlunde tilpasset den oprindelige byggestil, mens de lidt ældre - fra fx 1960’erne - bryder med den oprindelige stil og huskrop. Det øvrige nybyggeri er enten helt holdt væk fra den gamle by eller lagt i den sydlige Nyby.

En del huse - navnlig ældre bindingsværkshuse langs hovedgaden - er i eksemplarisk stand, mens andre er forsømte. Lukkede butikker står flere steder uudnyttede hen. Privatejede huse med særlig lokalhistorisk identitet er i god stand, heriblandt kostskolen, Bogø Forsamlingshus samt Bogø Møllegård og Mølle. Bogø Mølle og Møllegård er fredet.

Offentligt ejede huse, fx boliger i den tidligere rytterskole samt institutionsbyggeri, er i nogenlunde god teknisk stand - dog er Navigationsskolen noget forsømt til trods for, at den er fredet. Den er omdannet til udlejningslejligheder. Dele af havnens byggeri forekommer forsømt. Nogle huse er i øjeblikket under istandsættelse.

Der er stor forskel på bevaringen af den oprindelige bygningskrop, detaljer, facader, vinduer og gavle, den gamle rytterskole er fx meget ombygget.

Sårbarhedsvurdering

Gadenettets hierarki med primære og sekundære vejforbindelser er truet af udjævning af forskellene mellem strukturerne.

Bogø Kirkes præstegård er sårbar over for ændringer af bygningens oprindelige detaljering i forbindelse med et eventuelt frasalg (den er ikke beboet). Den enkle udformning og udsigten til havet kan i samme forbindelse være sårbar overfor forpladsens omdannelse til forhave.

Husene langs Bogø Hovedgade er sårbare overfor for hårdhændet istandsættelse af husene uden hensyntagen til husenes oprindelige karakter i forbindelse med ombygning, generationsskifte og ejerskifte. De karakteristiske gavl- og gesimsudsmykninger samt frontkvistene er sårbare overfor tagomlægning, der forfladiger detaljeringen og/eller nedlægger frontkvistene.

I samme forbindelse kan den lidt uhøjtidelige brug af forhaverne (fx til både) være truet af en "forfinelse" af forhaverne.

Den dramatiske, rumlige kontrast mellem den tætte træbeplantning ved kostskolen og det åbne område ved møllen er sårbar overfor henholdsvis fældning og tilplantning. De væsentlige sigtelinjer fra hovedgaden til vandet og til Stubbekøbing er truet af nybyggeri - særligt i den sydlige del af byen.

Afgrænsning

Kulturmiljøet omfatter Bogø Hovedgade, fra kirken i nord til kysten i syd, inkl. havnen. Herudover bebyggelse, som indgår i det ældste gadenet i Gammelby samt langs hovedgaden. På østsiden afgrænser et højt levende hegn kulturmiljøet mod det tilstødende sommerhuskvarter, mens det ved sidevejene ud af byen omfatter de ældste dele af bebyggelsen. I byens nordlige del omfatter kulturmiljøet de spor efter stjerneudskiftede jorder: de levende hegn samt stier og veje langs de, som ligger nærmest, nord, øst og vest for Gammelby. Derved sikres den visuelle og kulturhistoriske forbindelse til søen også fra Gammelby. Afgrænsningen følger en terrænkurve i det faldende landskab ned mod kysten.

Landskabstype:

Kyst og Nor

Tid:

Perioden ca. 1660-1790: Nedgang og forarmelse

Tema:

Fiskeri, søfart, færgefart

Emne:

Skipperbyer

Kontekst

Nyord by. Selv om Nyord by og Bogø by har fællestræk i kraft af tilknytningen til søen, så opleves søfarten som langt mere identitetsbærende for Bogø by end for Nyord by. De uudskiftede gårde i Nyord stjæler billedet af søfartsbyen Nyord. På grund af tilvæksten af nye huse på Bogø, opleves øen som mere forskelligartet og til en vis grad mere levende end Nyord. Damme-Askeby, Borre (Bogø By som oplandsby).

Udvælgelseskriterier

Unik Sjælden Repræsentativ
Egnsspecifik Fungerende Autentisk
Historisk kildeværdi Identitetsværdi Oplevelsesværdi
Fortælleværdi Diversitet Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget Udpeget i regionplan Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark

Samlet vurdering:

Middel

Adresse

Lokalitet

Bogø Hovedgade

Ejerlav

Bogø By, Bogø (320151)

Kommune indtil 2006:

Møn (365)

Kommune efter 2007:

Vordingborg (390)

Registrator

Erica Heyckendorff

Registreringsdato

31. juli 2006

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Præstegården afrunder landsbygaden gennem Gammelby. 2. Kaptajnsvilla med karnap i Gammelby. 3. Navigationsskolen ligger stateligt tilbagetrukket fra landsbygaden. Bogø Hovedgade 140. Opført 1885 i historicisme. 4. Bogø Kro, Bogø Hovedgade nr. 134. Opført 1800. 5. Ved gadekæret midt i Bogø by. 6. Smedjen danner væg i et af de små pladsrum, som dannes ned gennem landsbygaden. 7. Høje træer omkring den høje kostskolebygning fortætter gaderummet og danner overgangsled til Nyby. Bogø Kostskole, Bogø Hovedgade 57. Opført i 1887 i borginspireret historicisme. 8. Efter det fortættede område ved kostskolen åbnes rummet ved møllen. Bogø Mølle er en hollandsk vindmølle, den  nuværende opført 1852. Fredet. Bogø Hovedgade nr. 36. Møllen vedligeholdes af det lokale møllelaug. 9. Bogø Havn med Stubbekøbing Havn tæt på, ovre på den anden bred.