Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for voldenNaturLandskabKulturhistorieArkitektur2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Det bedst bevarede, middelalderlige træk - udover kirken - er Volden og bykernens gadenet, som er fastholdt som byplanmæssig ramme for placeringen af byens huse i dag som i middelalderen. Nogle elementer er ændret, fx ligger rådhuset ikke længere på torvet, men ved torvet. Hovedstrukturen er fastholdt.

Det overordnede gadenet, Storegade med sidegaderne Langgade, Rådhusgade og Møllebrønd-stræde, markeres på lange strækninger tydeligt af de næsten sammenhængende husrækker. Det giver et klart og veldefineret gaderum med urban karakter, trods den lille skala. Det faste greb om gaden løsnes dog på den sidste del af Langgade, Rådhusgade og Møllebrøndstræde, hvor bebyggelsen skifter til fritliggende villaer, sygehus, m.v. Denne "løsagtighed" holdes til gengæld rumligt på plads af volden. I Møllebrøndstræde er volden særligt nærværende og levner på størstedelen af vejen ikke plads til huse på begge sider af vejen, men kun på den ene, overfor volden.

Storegade er byens rygrad, og gaden udvides i hver ende med to mindre torvedannelser og midtvejs i det store torv. Torvedannelsen i gadens begyndelse udgør en tragt, der trækker opmærksomheden op i Storegade. Undervejs skifter gaden gentagne gange retning, vækker nysgerrighed og leder videre. Derved lukkes gaderummet - først ved torvet er der fuldt overblik. Længst mod nordøst opstår endnu en mindre plads, Gåsetorvet, hvor hovedgaden skifter retning mod Mølleporten.

Det overordnede vejnet underdeles af stræder og stier, og der ses er et oplevelsesrigt og fint justeret hierarki mellem vejforbindelserne.

Et andet karakteristisk træk for byen er de smalle og lange matrikler ned mod vandet. Det giver ganske korte facadelængder i gaderne, hvilket der kompenseres for i form af side- og baghuse. Fra hovedgaden er der således hyppigt kig ind til baggårdene, som er meget forskellige i udtryk og størrelse - nogle med kig ned mod Noret. Disse kig ind bagved og nogle steder videre ud i landskabet, giver transparens og luftighed i bybebyggelsen og knytter byen sammen med det omliggende landskab.

Kirkepladsen opleves som en udsparring i bebyggelsen bag torvet. Kirkemuren lukker sig om kirke og omkringliggende plads, og trafikken ledes ad stræderne udenom. Især det smalle Provstestræde må fremhæves som en oplevelsesrig passage.

Man mener at Skt. Hans kirke oprindeligt har været opført med tvillingdelt tårn, ligesom kirkerne i Tveje-Merløse (Holbæk amt) og Fjenneslev (Sorø amt) - kirker, som sættes i forbindelse med Hvideslægten, som også Jacob Sunesen var af. Han styrede Møn i første halvdel af 1200-tallet, hvorfra også kirkens ældste dele stammer. Kirken er i 1400-årene ombygget og udbygget i gotisk stil og står i røde sten med tætsiddende kridtstensbånd som dekoration på det kraftige tårn (1494), mens skib og det senere tilbyggede kor (1525) står i røde sten. Kirken er en hallekirke med tredelt skib.

Mølleport og voldanlæg er nogenlunde samtidig med kirketårnet. Mølleporten står ligesom tårnet i røde munkesten med bånd af kridtsten - de er dog mere ujævnt og sparsomt fordelt. Porten er symmetrisk opbygget med den rundbuede portåbning i midten og to vinduer over porten for hvert af de to stokværk og to skydeskår ud for det tredje. Mellem skydeskårene og på hver side heraf er runde blændingsfelter. En højtsiddende dør har givetvis ført ud til bymurens krone. Taget er pyramideformet og teglhængt.

Langs havnen ligger flere fint udsmykkede bygninger i klassicistisk formsprog i fint samspil med bygningerne ved udmundingen af Storegade, fx Hages Gård. Bygningerne, der bindes sammen af hvidmalede, dekorativt udformede gesimser og bånd giver et pynteligt indtryk af byen, når man ankommer vestfra.

Havnen har forskellig karakter på hver side af broen over det smalle farvand, som forbinder Noret med Stege Bugt og som samtidig udgør den fysiske grænse mellem Stege og Lendemarke. Mod syd er en meget sammensat, praktisk betonet side med rutebilholdeplads, supermarked, boliger, et lille værft/bedding og en privat virksomhed tæt på bolværket. Værftsområdet har en lidt rodet karakter med ukrudt gennem asfalten og nedslidte bygninger.

Mod nord åbner sig en mere rekreativ side med lystbådehavn, cabaret-hotel, hospital og en stribe "strandvejsvillaer". Husfacaderne er trukket tilbage fra kystlinjen og lader et stort område frit til promenade, parkering og den efterfølgende lystbådehavn.

Lendemarkesiden af havneindløbet har samme todelte karakter: Tømmerhandelen på nordsiden af brofæstet i solide røde sten med en stor forplads ved kajen og små, lette træbygninger på sydsiden til fiskere og sejlere. En cafe er fint tilpasset det uhøjtidelige miljø, og denne side af havnekajen fremtoner ganske stemningsfuld. De bagvedliggende store bygninger med supermarkeder udgør en markant kontrast og et vældigt spring i skala. Som altdominerende baggrund står dog Sukkerfabrikkens vældige bygninger og siloer.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Nyklassicistiske bygninger ligger omkring pladsen ved ankomsten til Stege. 2. Den tidligere præstegård repræsenterer noget af det ældste bindingsværk. Kirken stor over gårdrummet. 3. En smal slippe går langs kirkemuren. 4. Færgen er på bedding. 5. De to bygninger, Storegade 37 og 39, udgør to dominerende bygninger på torvet. 6. Ved et kig ind i baggården får man øje på den modernistiske biografbygning. 7. Storegade slår et slag udenom Mølleporten. Empiregården set fra Mølleporten.