Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for voldenNaturLandskabKulturhistorieArkitektur2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Stege by er særlig interessant på grund af den synlige, middelalderlige grundplan. Befæstningen har på flere måder sat tydelige spor i Steges byudvikling.

Indenfor volden, var der eksempelvis så god plads, at der langt ind i 1800-tallet var store ubebyggede vænger, som blev brugt til haver og græsning. Først omkring århundredeskiftet overskred byen sin vold, men gennem hele 1900-tallet blev byens grunde udstykket med stadig flere bygninger.

Et andet element af middelalderlig bebyggelsesstruktur, der ses i byen i dag, er de lange, smalle matrikler, som rækker ned mod vandet ved Nørresti. Matriklerne viser med al tydelighed værdien i adgang til vandet. Nørresti blev først anlagt i 1843 som følge af kystlinjens opfyldning og forskydning, mens bebyggelsen altovervejende stammer fra 1900-tallet. Dette er godt eksempel på den sammensathed, der præger hele byen - den middelalderlige grundstruktur er bevaret, men indpasset til senere tiders behov og muligheder.

Navnet Stege skal henvise til en sejlspærring af nedbankede pæle - "stilka" eller "stäk" eller "stik". Netop en pælespærring er der fundet rester af inde mod Noret. Pælespærringen kan dateres til yngre jernalder.

Årstallet for Steges grundlæggelse kendes ikke præcist. Stege får købstadsprivilegier af Erik Klipping i 1268. De ældste dele af Stege kirke, Skt. Hans, er opført i første halvdel af 1200-tallet, og dette må hænge sammen med selve byens grundlæggelse. Der findes skriftlige efterretninger om yderligere en middelalderlig kirke i Stege: Skt. Gertrudskirken. Den menes at have ligget ved det, der i dag hedder Skt. Gertrudsstræde. Kirken forsvandt omkring reformationen, og resterne af den menes at være brugt som byggemateriale til forbedringer af Skt. Hans kirke.

Et andet spor efter middelalderligt byggeri, der kan iagttages i byen i dag, er bygningen Provstestræde 2, der har enkelte rester af et oprindeligt murværk med munkesten, sandsynligvis fra 1400-tallet.

I dag afgrænses Steges middelalderlige bykerne mod nord af byvolden og til alle andre sider af vand. Denne afgrænsning fik byen i løbet af 1400-tallet, hvor den store grav blev anlagt, og byens tre byporte - hvoraf Mølleporten er den eneste bevarede - blev opført. Gennem middelalderen var kirken byens centrum, og herfra breder der sig tykke kulturlag på op til 2,5 meters tykkelse, der aftager jo længere væk fra kirken man kommer.

Store dele af købstaden nedbrændte i 1457, og pesten hærgede i 1484, men da var rigdommen stadig stor pga. sildehandlen. Det lykkedes derfor hurtigt at reetablere byen.

Stege by blev i forbindelse med svenskekrigen omkring 1658-60 brændt og plyndret. De følgende mange års udnyttelse og manglende genopbygning under Gabriel Marselis - og senere von Plessen - var hård ved byen. Først mod 1700-tallets slutning begyndte Stege købstad at se nybyggerier: købmandsgårde og borgergårde, fx Kammerrådgården og senere Empiregården.

Mod slutningen af 1800-tallet tog urbaniseringen langsomt fart i Stege by. Flere eksisterende bygninger blev forhøjet, og byen krøb hen mod vold og vand. Flere steder blev der på adresser med god udsigt - dem er der mange af i Stege - opført offentlige institutioner som fx Amtssygehuset. Bebyggelsen mod Noret forblev dog uprætentiøs.

Velhaverkvarterer opstod inden for volden fra 1880´erne ved anlæggelsen af vejene Hagesvej og Sofievej mellem Langgade og Rådhusgade. Kvarteret kaldtes "det nye villakvarter" og svarer til "overlægekvarteret" i tilsvarende købstæder.

Den samme tendens ses ved "Storegades forlængelse", altså ved vejen mod klinten, i begyndelsen af 1900-tallet. Her opførte bygmestre villaer til direktører, håndværksmestre - og til sig selv.

Langs Stege Bugt voksede bebyggelsen frem i løbet af 1900-tallet. Boligerne her er af meget blandet karakter - en enkelt etageboligblok, typeparcelhuse samt få ældre villaer.

I den yderste periferi, inden for volden, opførtes små boliger, heraf flere dobbelthuse i stil med arbejderboligerne på Fabriksgade og Nygade. På disse relativt store grunde opførtes udhuse af samme størrelse som beboelseshusene til værksteds- og opbevaringsbrug.

Op i 1930´erne opførtes murermesterhuse ved nyudstykning, og i 1940´erne kom etageejendomme med lejeboliger til - især ved forhøjelse af eksisterende bygninger.

Det er et karakteristisk træk, at huse i byen havde udhuse med værksteder og haveredskaber til den nødvendige husflid og køkkenhave.

I dag afspejler Storegades bygninger, med butikker til gaden og lejemål i baggårdsbygninger, oplandskøbstadens højdepunkt i 1950´erne. Det er karakteristisk, at husenes form har kunnet anvendes til alsidige - og andre butiksformål end de oprindelige, fx som gavebutikker og lavprismarkeder, som det ses i dag, samt at funktionen som forretning er bevaret.

Nyrenoverede facader i Steges Storegade og sidegader skyldes i høj grad opsving i 1990´erne.

Kulturhistorie i øvrigt:

Arkæologiske undersøgelser af Stege Købstad er foregået flere steder i forbindelse med moderne anlægsarbejde. Det største projekt er kloakeringen af Storegade, der stadig er i gang, vinteren 2006. Her er der fundet rester efter middelalderlige brønde og gulvlag samt brolægninger, der kan være spor efter Storegades middelalderlige forløb. Der er også fundet gamle brolægninger andre steder i byen. På Gåsetorv, hvor Hotel Scandinavia tidligere lå, blev der udgravet middelaldertomter samt formodede spor efter handelsboder.

Stegeborg, der har ligget på havnen, hvor Netto i dag ligger, er blevet udgravet i to omgange. Første gang i midten af 1970’erne og anden gang i 2000. Undersøgelserne viser, at borgen er opført i to faser.

Den første blev anlagt i starten af 1200-tallet på en udvidet ø eller holm, der var omkranset af tilspidsede pæle. Den anden fase anlagdes i årene 1309-1314, hvor øen blev udvidet og voldgraven gravet dybere. Øen blev indrammet af en kraftig bulvæg - et bolværk. Egentlige bygninger var der ikke bevaret rester af på borgen, og det synes mest sandsynligt, at i hvert fald fase to havde en lervold bag bulvæggen.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Kort. Dahlberg. 1659. Vejforløbet for Storegade, Langgade og Rådhusgade er stort set uændret. Empiregården og Mølleporten.  Empiregårdens hovedbygning stod færdig 1813 som del af en købmandsgård. Al trafik gik gennem Mølleporten. Sankt Hans Kirke. Foran kirken ses den gamle latinskole. Langgade set fra kirketårnet. 1908. I baggrunden ses at Hagesvej og Sofievej endnu ikke er fuldt udbyggede. Voldterræn som parkanlæg. Midt i 1800-tallet ændrede Amtsforvalter C.L. Poulsen dele af Stege Vold til et parkanlæg med stier og bænke. På volden ses i dag en mindesten for C.L. Poulsen.