Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarterNaturLandskabKulturhistorieArkitektur3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Kvarterets gadenavne er Athenevej, Græskevej, Apollovej og Hellasvej. Vejnavnene afspejler den samlede, tilrettelagte planlægning. Husene fik navn efter vejene, og huse med navne ligger på Athenevej, i den sydlige ende af Græskevej samt på Apollovej. På nær to - Dana og Gratia - udgør navnene bogstaver i det græske alfabet.

Navnene lægger sig op ad de historicistiske og nationalromantiske interesser, der vandt indpas i arkitekturen omkring 1900.

Husene er dog opført i flere tempi fra 1908 med tyngdepunkt omkring 1925-1930. De to første huse blev opført i 1908 og 1910 på Græskevej, og disse kom til at danne grundlag for hele kvarterets fremtoning.

Athenevej er overvejende opført midt i 1920´erne, vestre side af Græskevej er opført lige før 1930. Græskevej 11-21 er opført efter 1930, og Hellasvej er opført fra 1934 og frem. Enkelte huse i kvarteret er opført fra 1940-1962. Disse huse adskiller sig tydeligt fra de nyklassiske - om end noget ombyggede - murermesterhuse, der kendetegner kvarteret. Kvarteret fremstår dog homogent og velbevaret.

Det er karakteristisk, at bebyggelsesmønstre fra Stege indenfor volden blev gentaget i kvarteret: haver ned til vandet ses på Apollovej og slægter sig på baghaverne ned til Nor og bugt i selve byen, samt god plads på grundene og tilhørende ubebyggede grunde, ligesom på Langgade og Rådhusgade, og som efterhånden blev fyldt ud med tidstypiske huse.

Det er ligeledes karakteristisk, at kvarteret ikke blev anlagt i yderste række ved kystlinien. I begyndelsen af århundredet blev den helt tætte beliggenhed ved vandet ikke opfattet som attraktiv helårsbeboelse - "man" var jo ikke fisker!

Beboerne i Alpha og Beta har ikke skullet bruge adgangen til vandet og har i stedet orienteret sig mod det rekreative voldanlæg. Husene tættest ved vandet, fx Hellasvej 10-12, er små rødstenshuse fra 1957 og 1960. Både tidsmæssigt og arkitektonisk hører disse huse ikke med til kvarteret.

Flere bygmestre har præget kvarteret, navnlig bygmester H.P. Winther, som også byggede i de nyanlagte villakvarterer inden for volden og vest for Stege, langs Storegades forlængelse.

Husenes byggestil afspejlede kvarterets socialtopografiske karakter med rummelige bygningskroppe i villastil. Flere af husene havde oprindeligt glaserede tegl på taget.

Det er også et karakteristisk træk, at mange af grundene er anlagt med udhuse eller værksteds-bygninger foruden selve villaen. De mange sidehuse på havesiden er ligeledes de fleste steder oprindelige.

Kvarteret husede frk. Hardts Pigeskole, som i 1924 rykkede ud i villaen "Dana", Apollovej 3. Huset står som symbol for viden tillært i skolen og er et kulturspor for samfundets ønske om skolegang og lærdom for opvoksende generationer. Kvarteret har tidligere haft detailhandelsmulighed i en nu nedlagt købmandsbutik på Hellasvej.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Postkort der viser de to nybyggede villaer ALFA og BETA, set fra havesiden, omkring 1910. Villaerne er de første, der blev bygget i Det græske kvarter. Stege 1936. Udstykningsmønstret i kvartererne udenfor volden er regelmæssigt og regulært.