Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege SukkerfabrikNaturLandskabKulturhistorieArkitektur4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Sukkerfabrikken var fra 1884-1989 en meget vigtig arbejdsplads. Fabrikken blev anlagt med stor opbakning fra den mønske rigsdagsmand Frede Bojsen, der selv opfordrede lokale bønder til at tegne roekontrakter, og som også overbeviste finansmanden C.F. Tietgen om projektets styrke.

I landskabet kunne sukkerroernes betydning aflæses i fx roemarkerne udstrækning, saftstationernes antal (Stege, Pollerup, Damsholte, Damme, Holme og Mern) og anlæggelsen af roebaner. Af disse træk ses på Møn i dag kun saftstationen i Damme samt en remisebygning, fra roebanen i Holme, beliggende øst for siloanlægget.

Produktion af det hvide sukker involverede fra begyndelsen mange forskellige faggrupper - både indenfor kemi og håndværk foruden ufaglærte fabriksarbejdere samt hele produktionsapparatet i landbruget. Også kvinder fik ansættelse på den nye fabrik, og således fik virksomheden en meget stor betydning for den ændring af erhvervsstrukturen, der tog afsæt i industrialiseringen. Fabrikken blev ubestridt den største arbejdsplads på Møn, Bogø og Nyord. Alle kendte en som arbejdede der i kampagnen.

Flere af bygningerne i anlægget er opført 1884. Dette gælder bl.a. for hovedbygningen, med den karakteristiske hovedindgang, dekoreret med sandstensportal, beliggende langs Kostervejen.

Mange af bygningerne har et synligt mærke i form af et bogstav, og på en af hovedbygningernes østside sidder fabrikstegnet - et stort og tydeligt ur.

Ad stikvejen vest om fabrikken ligger den gamle direktørbolig, opført 1884. Bygningens fremtoning og placering både understreger samhørighed og adskillelse i forhold til fabrikken. I tilknytning hertil ligger ligeledes fra 1884, en kontor- og administrationsbygning. Længere mod vest, ad Strandvejen, ligger overfor hinanden to store murstensetageejendomme, også opført 1884. Disse fungerede som lejekaserne for fabrikkens tilrejsende folk - hyret til kampagnen. I dag er bygningerne privatejede udlejningsejendomme.

I 1886 etableredes "Stege Sukkerfabriks Byggeselskab". På Fabriksgade opførtes fra 1885-1900 en række små dobbelte gadehuse med baghaver. Gadens første (eksisterende) hus blev dog allerede opført i 1882.

Nygades bebyggelse må også delvist anses for at være relateret til sukkerfabrikken. Bygningen på hjørnet, nr. 18., er opført samtidig med fabrikken, nemlig i 1884. Villaen, nr. 29, er opført i 1886 og har sandsynligvis også haft en forbindelse hertil, da det var udtalt praksis at bo i umiddelbar nærhed af sit job.

I 1912 blev endnu et boligselskab stiftet, " Arbejdernes Byggeforening". Selskabet opførte på Enighedsvej flere fritliggende boliger i tidsrummet 1913-15.

Husene her er overvejende større og rigere i fremtoningen end husene i Fabriksgade og Nygade. De er formentlig bygget til faglærte arbejdere og mestre. Disse arbejderboliger varierer i udtrykket - der er både små fritliggende 1-familiehuse og større 1-famileshuse i murermesterstil.

Produktion

Sukkerfabrikken producerede hvidt roesukker. Roerne blev fra 1950´erne transporteret til fabrikken med lastbiler. På dette tidspunkt begyndte lukningen af saftstationerne i landskabet. Lastbilerne blev vejet ved vejerboden og kørte til roemodtagelsen, hvor roerne blev læsset af og vasket inden de på transportbånd, blev bragt ind i selve fabrikken.

De første jordbassiner er formodentlig blevet anlagt sammen med sukkerfabrikken. Jordbassinerne blev brugt til spildevand fra vask af roer. I 1980´erne blev der foretaget yderligere udbygning af jordbassinerne.

Efter sukkerfabrikkens ophør i 1989 blev jordbassinerne indtaget til rekreative formål for befolkningen. I 1993 blev jordbassinerne og det omkringliggende område fredet af Møn Kommune.

Arealerne afgræsses af får udsat af Storstrøms Amt. Et rigt fugleliv forefindes.

Sukkerfabrikkens nære udenomsarealer kom på offentlige hænder for derefter at blive solgt til en privat forretningsmand. Stege Sukkerfabriks erhvervspark blev dannet med henblik på erhverv som for eksempel åleproduktion, bolcheproduktion, og revisionsvirksomhed. Ejeren af det samlede anlæg bevarede bygningernes form og tilpassede nye funktioner til bygninger og udenomsareal. I 2005 blev Sukkerfabrikken og dens arealer solgt til nye ejere. Der vil blive bygget boliger på grunden.

Omkring fabrikken ses arbejderboliger af forskellig karakter - henholdsvis på Enighedsvej, Nygade og Fabriksgade.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Høje Målebordsblade Udsigt fra Stege Kirkes tårn, 1951. Sukkerfabrikken set fra Kostervej, efter 1905. Sukkerfabrikken ved hjørnet af Strandvej, før 1905. Nu nedreven kontorbygning ved Kostervej. Udsigt fra Stege Kirkes tårn, 1951. Udsigt over jordbassinerne marts 2004 fra Stege Kirketårn Jordbassiner ved kysten i slutningen af 1960erne