Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen UlvshaleNaturLandskabKulturhistorieArkitektur5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Den centrale del af området, Ulvshaleskoven, beskrives i 16-1700-tallet som gammel, rig egeskov.

Skoven har således det fællestræk med de øvrige skove på Møn, at skoven blev solgt efter krongodssalget i 1769 - for Ulvshales vedkommende til Steges borgere. Ligesom de øvrige bevarede skove tjente skoven såvel produktionsmæssige som rekreative formål, men blev efter 1769 dog stærkt forhugget.

I 1790´erne var skoven i Ulvshale stærkt forhugget. Ved krongodssalget i 1769 blev skoven solgt til Steges borgere, som snart drev en omfattende skovhugst. Skoven blev også brugt til græsning for kvæg og oldensvin, hvilket bidrog til skovens fortsatte misvækst. Borgerne havde dog god indtjening på græsningsområdet.

Da den kongelige fredskovforordning blev udstedt i 1805 med påbud om skovtvang, blev skoven på grund af sin ringe tilstand ikke regnet for fredskov - men som græsningsareal. I 1839 bestemte staten, at en del af skoven skulle tilplantes, hvilket den blev i tiden 1840-1860. Ved en udskiftning af Ulvshale overdrev, formentligt i 1870, blev hele skoven frivilligt hegnet og indtaget som fredskov.

På Ulvshales nordvestside ses et tangdige, som blev etableret for ca. 200 år siden.

Diget består af vandrette lag af tang, som holdes på plads af dæklag af sand og sten. I takt med digets sammensynkning påføres nye lag. Digets funktion er stadig at forhindre tang i at drive ind i skovområdet ved højvande og pålandsvind. Diget har tidligere også tjent som værn mod løsgående kreaturers indtrængen i skoven og som hegn for at holde dyr inde i skoven. Vogterhuset, beliggende yderst på Ulvshale, blev opført som bolig for den person, der vogtede Udbybøndernes græssende kvæg.

I skovens midte ligger "Festpladsen", hvor enkelte af områdets gamle ege endnu står tilbage. Festpladsen er blevet brugt som samlingssted ved udflugter, og der har tidligere været opstillet borde og bænke og sågar et gammelt skibsruf, som dog brændte i 1860´erne. Traktørstedet Lyngblomsten på Sandvejen var i funktion fra omkring 1900, og Sandvejen 40 ligger det lukkede kursuscenter, som blev opført som badehotel i 1941, Østersøbadet.

Lokalpatrioten og folketingsmanden Frede Bojsen har i høj grad taget del i skovens bevaring. Fra 1879 købte han jord i Ulvshale, nemlig Vedele Enge samt mange grundstykker i skoven. Bojsen lod Vedele Sø dræne. I 1890 købte han Ulvshalegård, som var opført i begyndelsen af 1870´erne, og angiveligt var den første og eneste gård i området. I årenes løb søgte Bojsen at købe og samle lodder i skoven for dermed at forbedre skovplejen. I 1894 opførte han et offentligt udkigstårn, hvoraf fundamentet endnu findes, om end det gemmer sig i skovbunden. I 1894 blev på Frede Bojsens forslag bygget et 50 fod højt udsigtstårn i Ulvshale skov til almen benyttelse. Tårnet blev opført af tømmer fra skoven, og herfra kunne man se over trætoppene til Sjælland og Stege. Tømmeret var dog blevet fejlbehandlet og rådnede, hvorfor tårnet af sikkerhedsgrunde måtte nedtages allerede efter 10 år. Grundstenene til tårnet står endnu. Ulvshalegård er i dag naturcenter, som tilhører staten.

Flintudvindingen ved Ulvshale begyndte omkring 1917, da Frede Bojsen iværksatte prøvegravninger i området. Hård kugleflint samt sortflint findes kun få steder i verden, og således blev flintudvindingen på Ulvshale en verdensomspændende eksportvare. Der ses spor af rester af tipvognsanlæg(sveller) nord for broen. Der ses fundamentrester af sorteringsanlæg syd for broen. Der ses markante udskibningsbrorester nord for broen til Nyord samt flintudgravningshuller flere steder i skoven. På engene nord for skoven ses flintudgravningshullerne i dag som aflange vandfyldte huller. Udvindingen ophørte i 1974. I dag fungerer områderne som rekreative områder sammen med Ulvshale Skov.

Syd for broen ses i dag spor af anløbsbro, brugt til færgefart mellem Nyord og Ulvshale og udskibning af kugleflint. Færgeoverfarten bestod af færgetransport mellem Ulvshale og Nyord. Overfarten her bestod af robåd, indtil broen til Nyord blev anlagt i 1968.

Langs sydkysten af Ulvshale er anlagt en sti, kaldet Telefonstien. Stien var tidligere hovedvejen til Ulvshale og Nyord, og man satte derfor telefonpælene op her. Mange sommerhuse blev siden udstykket i området mellem Telefonstien og Ulvshalevej.

Hegnede Teglværk fungerede fra 1856-1908. Foruden udskibningsbroen, der lettede udskibningen af de brændte sten, ses opslemningskar og til dels lergraven, hvor leret blev løsnet med håndkraft i 5-10 meters dybde. I opgangstider var teglværket en stor, moderne arbejdsplads. Ved udskibnings-broen ligger rester af fejlbrændte tegl. Teglværksgården, Teglværksvej nr. 13, blev opført i 1875.

Hegnede var i Jægerstenalderen Møns nordligste punkt. Herfra gik et lavbundet farvand over til den nordlige del af Ulvshale, der hævede sig over datidens havoverflade. Flere steder er der på nordsiden af Hegnede opsamlet oldsager fra slutningen af Ældre Stenalder. Der er spor efter kystbopladser, der nu kan findes på tørt land som følge af ændringer i havniveauet. Det vidner om, at stedet var vigtigt for Ertebølle-folkenes jagt og fiskeri.

Skov- og Naturstyrelsen har i Ulvshale Skov anlagt et stisystem, som Møn Turistbureau har udvidet ved at anlægge Møns første kulturhistoriske vandresti med bl.a. tangdiget som destination.

Skansen på Ulvshale stammer fra Englandskrigene i begyndelsen af 1800-tallet. Skansen blev anlagt med dobbelte grave og skyttegrave udenom. Disse jordanlæg findes endnu. Placeringen var ideel, da indsejlingen til Ulfsund dengang kun kunne foregå gennem farvandet mellem Ulvshale og Nyord. Skibene var nødt til at passere skansen på kort afstand og kunne ikke komme uopdagede forbi batteriets kanoner.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Ulvshale 1888. Flintværket på Ulvshale omkring 1959. Dette billede viser den del af værket der lå øst for Ulvshalevej. Herfra udskibedes den flint der indgår i dæmningerne ved Dronning Alexandrines Bro. Gravningen efter flint foregik flere steder på Ulvshale og al transport til sortering og udskibning foregik med tipvogne. Her ses fyldte tipvogne 1941. Peters Hal var et af de mange små sommerpensionater og badehoteller der dukkede op på Møn som følge af den gryende turisme omkring 1900. Ulvshale skanseanlæg. Omkring 1894 udvirkede Frede Bojsen, at dette udsigtstårn blev rejst i skoven nord for Ulvshalevej. På grund af dårlige materialer stod tårnet kun omkring 10 år. I dag ses de støbte hjørnefundamenter i skovbunden.