Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på UlvshaleNaturLandskabKulturhistorieArkitektur6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Udbygningsmønsteret for sommerhusene er generelt og genkendes fx fra Feddet ved både Præstø og Roskilde, hvor borgerskabet og velhavere, som de første, fik sommerhuse i tiden omkring 1910-1920.

Omkring 1900 blev der opført badehuse sydvest for Ulvshalevej langs Ulvshale Strand på nuværende Vibevej. Disse er siden ombyggede til sommerhuse. Herefter opførte Steges bedsteborgere og forretningsdrivende sommerhuse ved Sandvejen omkring 1918-21. Sommerpensionatet Petershal, Ulvshalevej 252, blev opført i 1925. Et skilt "Tønden" opsat af Skov- og Naturstyrelsen på Ulvshale Strand, ved Sandvejen, erindrer om en trætønde, der fungerede som sommerhus i flere generationer.

I 1930´erne bredte sig en folkelig sundhedsbølge med vægt på krop, lys og luft. Dette affødte opførelsen af flere sommerhuse langs kysterne, inden for gældende strandlinier. Det blev generelt mere almindeligt at have eget sommerhus - eller at leje et. - Det afspejles i lovgivningen, der i 1938 gav alle ansatte to ugers betalt ferie om året. I 1930´erne og 1940´erne udbyggedes sommerhusområdet på Mågenakken. En privatperson, Axel Bojsen-Møller, opførte af genbrugsmaterialer flere sommerhuse, som i hen ved 20 år blev udlejet til sommergæster. I 1956 blev de solgt, og flere af husene blev herefter nybygget. Lovgivningen påbød dengang 100 meter til strand og 300 meter til skov, hvilket området ved Mågenakken akkurat honorerede.

Under velstandsstigningen fra 1950´erne og1960´erne, kan man næsten tale om sommerhusenes demokratisering.

I perioden opførte også mange landmænd sommerhuse, ofte med karakteristiske navne som "Lille Vang". Området omkring Ulvshalegård blev udstykket i denne periode. I modsætning til fx Sandvejen og Mågenakken, blev der her tale om regulære sommerhuskvarterer i flere rækker.

Disse mange udstykninger resulterede i 1970´ernes restriktive byggelovgivning, som eksempelvis skulle friholde kysten fra byggeri, således at alle kunne få glæde af kyststrækningerne.

Navnlig i Ulvshale har der boet folk fra alle sociale grupper, og der har i perioder også været fastboende folk i sommerhusene.

Der opføres stadig nye sommerhuse i området ved Ulvshalevej.

Det kendte faktum, at der på grund af naturforholdene og vådområderne er mange myg, er tilsyneladende ingen hindring. Områdets afvekslende natur er en stor attraktion.

Kulturhistorien i øvrigt:

I skoven yderst på Ulvshale er der gjort enkelte fund af oldsager, der viser, at stedet har været brugt gennem flere perioder. Ud over en skæftet økse fra Yngre Stenalder, drejer det sig om et offerfund med bronzeøkser fra tidlig Bronzealder samt fundet af en guldarmring fra Yngre Jernalder.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Ulvshale 1888. Petershal. Ukendt år. Hus på Sandvejen. Ukendt år.