Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. NyordNaturLandskabKulturhistorieArkitektur7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Den altdominerende retning på øen tegnes af den øst-vestgående landevej. Landsbyen ligger som et appendiks, nede for enden af en sidevej til denne vej henover øen. Landsbyen markerer sig ved sine træer og levende hegn i det ellers meget åbne landskab. Kun enkelte steder træder huskroppe ud af det grønne, fx den nordøstligste gårds fritliggende, ret store, moderne lader og i landsbyens vestlige yderkant, hvor en stikvej går ud af byen. Stikvejen går mod lodshuset, der ligger på øens højeste punkt, ude på marken vest for byen. På den første strækning, nærmest byen, ligger nogle huse således uden for den sluttede landsbybebyggelse.

Kun nyordboere har tilladelse til at køre i Nyord by. En parkeringsplads ligger udenfor byen, ved ankomsten til landsbyen, og nedenfor ligger et lille vandhul, Trende Sø, og et par småhuse, bl.a. et brandsprøjtehus. Åløbet, den lille sø og det levende hegn med småhusene i danner en retning på tværs af vejen og opleves som nordgrænsen for selve byen.

Som et overordnet bebyggelsesmønster ligger de store gårde med lange facader, flere af dem på let hævede gårdtomter, lidt tilbagetrukne i gadebilledet. Som en fortætning af dette mønster ligger de mindre huse: ældre bindingsværkshuse og lidt yngre, grundmurede huse - enkelte danner korte husrækker.

De historiske lag kan således aflæses i bebyggelsens karakter. I den store målestok: de store gårde oppe i byen, de yngre på skrænten ned mod kysten. Og i den mindre målestok: de ældste bygninger, gårdene, tilbagetrukket på grunden, og de senere tilkomne, mindre huse fremme, nærmere eller i gadeflugten.

Den dominerende bygning i gadebilledet er kirken i vest. Men også forsamlingshuset i øst træder frem i bybilledet ved sin høje beliggenhed: haven og huset ligger hævet over gaden på en bastionslignende kampestensopbygning, der danner et vandret plateau i det skrånende gadeplan.

Ved kirken opstår en mindre pladsdannelse: også her ligger gårdfacaderne tilbagetrukket fra gadelinjen, men i kraft af deres længder gives der modvægt til kirken sammen med en kort husrække.

Ved vippebrønden helt mod syd i byen opleves et andet pladsrum, men her er enhederne mindre: en præcis hæk er i høj grad med til at afgrænse rummet sammen med den efterfølgende, meget homogene husrække med købmanden.

I Strandstrædet ligger to gavle ganske tæt overfor hinanden. De danner en snæver port om gaden, som straks efter åbnes op igen med vid udsigt udover vandet. Kigger man den anden vej, opad Strandstrædet, ligger kirken som en stort og magtfuldt vartegn med sin sluttede form, kirkespir og klokketårn.

Terrænet falder ned mod kysten, så gaderummene afgrænses flere steder af hække, granitstenssokler om haverne, gærder og stakitter i stedet for af husfacader. De steder, hvor der er bygget helt ud i gadelinjen, står derfor særligt markant: præstegårdens lange facade i Nordgade, husrækken med købmanden i Søndergade, samt en kort husrække i strædet overfor kirken.

Sydligst i byen, ved kysten, ligger husene på Nyord Havnevej på den ene side af vejen, mens haver, fint indrammede af hække, ligger på den anden side, ud mod kysten. Her og der med fine kig til vandet - et enkelt sted tager en stor lade dog udsynet til vandet.

Uimponeretheden over den kystnære beliggenhed er karakteristisk. Her er kun få panoramavinduer og store altaner.

Vejen slår en blød bue uden om stejle- og ophalingspladsen, og bevægelsen fortsætter i ydermolen. På landsiden af havnevejen ligger små fiskerskure, de fleste i træ, og de understøtter, sammen med ophalede både og fiskenet m.v., havnekarakteren.

Huse med tilknytning til søen, såvel oldermandens lodshus som boligerne for lodser, er bygget i en tidstypisk stil for datidens offentlige byggeri med stilmæssig inspiration fra provinsbyarkitekturen. Nyord by har således arketypiske eksempler på landhuse, murermestervillaer og boliger til arbejdsfolk. De fredede gårde er fine eksempler på 1700-tals, trelængede og firlængede gårde, ligesom øens forsamlingshus er tidstypisk. Lodsudkigget ligger markant, men er nøgternt brugsarkitektur - et lille, men højt, grundmuret skur.

Nyords gårde er ikke længere tilknyttet landbruget - mange huse og gårde er fritidshuse. Byplanvedtægten har dog bevaret de fysiske strukturer.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Ved ankomsten til byen udgør den tidligere præstegård en retning på tværs og dirigerer trafikken enten østom ned gennem byen eller vestom, forbi kirken. 2. Forsamlingshuset ligger hævet over gaden på en granitsokkel. 3. Byen slutter præcis af en sti langs med kysten. På kystsiden er der haver og åbne ophalingspladser. 4. Byen ligger på kystskrænten ned mod havnen. To gavle danner port om vejen og dramatiserer det efterfølgende, faldende gadeterræn. 5. Kirkens buttede bygningskrop afslutter kigget opad gaden. 6. Fiskerskure og både ligger langs vejen ned til havnemolen. 7. En ældre længe afrunder byen mod nord. De nye lader udenfor byen slører den klare overgang mellem mark og by.