Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. NyordNaturLandskabKulturhistorieArkitektur7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Ved krongodssalget i 1769 gik Nyords 20 bønder sammen og opkøbte deres gårde og jorde. Pengene lånte de af en fraflyttet nyordboer, J. J. Noor, skipper og købmand.

Nyords ager, strandeng, Lambernakke Flod, Holmene er hver især opdelt i 20 lodder, en til hver gård i landsbyen. Inddelingen i 20 går igen på agerjorderne ved kirkegården og på kirkegården. Agerjordenes østlige afgrænsning er en vej og en grøft som tilsammen danner en skarp grænse mellem agerjorden og strandengen.

Gårdmænd på Nyord var lodser, og da lodseriet gav gode penge, var det højere prioriteret end landbruget. Følgelig var det ofte kvinder, der stod for den daglige drift af gården - både inde og ude. Lodsudkiggen ses ved Møllestangen. Bygningen er opført i teglsten, og er fra slutningen af 1800-tallet.

Fra 1700-tallets slutning fik nyordboerne ret og pligt til at lodse skippere gennem farvandene, men i

1871 blev lodstvangen ophævet, hvilket nedsatte antallet af lodser betragteligt. I 1966 blev lodseriet nedlagt.

Omkring 1820 blev Nyords jorder udskiftet, og hver gård fik samlet sine lodder på ca. 10 tdr. land. Lodderne ligger i en halv stjerneudskiftning, hvis struktur ses i diger og grøfter på markerne.

Et altafgørende træk ved Nyord er, at gårdene ikke blev flyttet ud af landsbyen efter udskiftningen. Dette forhold har gjort øen til et reliktområde, og det har i alle henseender været udslagsgivende for udviklingen på øen. Selv de små skure, der også i dag ses på markerne, relateres hertil. Husenes eksistens skyldes givetvis, at bønderne har opbevaret deres redskaber her, så afstanden til marken ikke i sig selv blev en byrde.

På kortmateriale fra henholdsvis 1808 og 1858 fremgår det, at Nyord by udbyggedes indadtil. Således blev det fælles græsningsareal, forten, bebygget. I 1846 blev Nyord kirke opført på forten, og øen blev dermed udskilt af Stege landsogn.

I 1906 blev en gård dog flyttet ud af byen. Med tiden blev stadigt flere landbrugsbedrifter lagt sammen for at opnå mere rentable forhold.

I dag dyrkes markerne på Nyord af en enkelt landmand.

Nyordbroen blev opført i 1968. Siden da er øen blevet markant affolket, og erhvervsmulighederne er meget indskrænket. Skolen er nedlagt, landbruget lagt sammen og præstegården blev i 1988 solgt til private.

1970´ernes tidstypiske bygningsfredning af gamle danske gårde medvirkede til en fordyrelse af driften af landbrugsejendommene, som efterfølgende blev solgt og skiftede funktion.

Der er foretaget bygningsfredninger af bondegårde på Nyord. Det er

Nordgården, trelænget gård fra 1700-tallet,Nordgade 7,

Nordgården, firlænget gård fra 1700-tallet, Østergade 9,

Bindingsværkshuset fra 1800-tallet, Nordgade 9 og

Nordgården, bindingsværkshuset fra 1800-tallet Østergade 7 og Nordgade 11.

Gårdene fungerer i dag som sommerhuse.

Det er karakteristisk for Nyord, at skikke holdes længere i hævd på øen, end i det omgivende samfund, hvilket understreger øens karakter af et relikt. Således er kirken og klokkeringningen en central del af nyordboernes liv - der ringes morgen og aften med håndkraft.

Ligeledes blev der højt op i 1800-tallet brugt gamle landbrugsredskaber, som var gået ud af brug i det omgivende samfund.

Nedgangen i erhverv har betydet affolkning af Nyord i det daglige. Nedgangen opvejes dog af, at husene ejes og vedligeholdes som fritidshuse. Således er Nyords autenticitet og nyordboernes identitet blevet plejet og formidlet af lokale folk til turister. Turister er blevet fascineret af øens natur og kulturpræg, som sammen med byens regulerede trafik har bidraget til fastholdelsen af Nyord som turistmagnet. Dette har været forstærket af drift af kro i nedlagt landbrugsejendom. Et nedlagt ishus, bygget i træ og beliggende på vej til Nyord by, vidner om salg af is i 1950-1960´erne til turister og lokale.

Der er ikke registreret nogen udgravninger af fortidsminder på Nyord. Men flere steder på øen er der gennem tiderne opsamlet oldsager, særligt langs strandene. Da Nationalmuseets berejser i 1880 besøgte øen, registrerede han således, at der langs nordkysten, særligt ved Vesternæs, fandtes mange spor efter bopladser fra ældre stenalder. Da vandet nord for Nyord er meget lavvandet, må man forvente, at der også ligger mange pladser ude på havbunden.

Fra bondestenalderen er opsamlet en sleben økse, men der er ikke kendskab til dysser eller jættestuer. I denne periode må øen også være benyttet i forbindelse med fiskeri.

Øen nævnes første gang i 1231, hvor der må have været lidt bebyggelse på øen. Hverken færgestedet for enden af Ulvshale eller Nyord havn kan dateres nærmere, men det er ikke usandsynligt, at disse steder har deres rod i middelalderen.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Dette giver et godt billede af den tæthed af bygninger der er i Nyord By, kun en enkelt gård er flyttet ud af byen og aftægtshuse ses mange steder som tilbygninger. Møllestangen anes på den kileformede mark øverst til venstre. Nyord havn, ved den inderste kaj ligger 'Røret', post- og passagerskib der sejlede mellem Stege og Nyord. Vippebrønden på Nyord blev rekonstrueret sidst i 1990´erne. På Nyord har det været vigtigt at vande de dyr der græssede på engene så man undgik at de ved oversvømmelse drak brakvand. Nyord 1998. På dette luftfoto ses Nyords særlige geografi med de dyrkede arealer på de højtliggende arealer og de lave enge i baggrunden. Møllestangen, udsigtstårnet hvor Nyords lodser holdt øje med trafikken i Stege Bugt. Det var vigtigt hurtigt at få øje på skibe der krævede lodsning. Kort, høje målebordsblade 1888. På kortet ses at engene nord for den nuværende vej bestod af flere nu sammenhængende småholme.