Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt godsNaturLandskabKulturhistorieArkitektur8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Hovedbygningen er bygget 1874 i nygotisk stil med Frederik Wilsbech som arkitekt. Den er symmetrisk over en midttværakse med gennemgående frontispice: på den ene side med indgang og på den anden side med en stor terrasse. På langfacaderne er der to mindre frontkviste, en på hver side af tværaksen. Frontispicer, gavle og frontkviste er prydet med kamtakker. Bygningen er opført i røde sten og har høj kælder. På taget ligger skifer.

Ladegården fra 1886 er tegnet af Philip Smidth og står ligeledes i røde sten, men er i en enklere stil med nogle af laderne spånklædte eller med træbeklædning. En af laderne, ud til tværvejen i vestlig retning, synes at være bygget efter inspiration af de, i slutningen af 1800-tallet, nye principper for ladebyggeri: jernbuekonstruktioner, der sikrede et rum uden søjler og var økonomiske i opførelsen.

Et transformertårn med en bindingsværkslænge overfor formidler overgangen fra mark til skov og danner port ind til herregårdsanlægget. Et mindre, hvidkalket hus med sortmalede bindingsværksdetaljer giver associationer til en "schweizerhytte" eller engelsk "cottage". Det lille hus har et noget ulige naboskab med de omkringliggende, kæmpestore lader.

Den efterfølgende lade står blot som et tag båret af en masse stolper - kun gavlen mod vejen er lukket. Den står til gengæld flot mellem de grønne allétræer: rødmalet træbeklædning, fint detaljeret med brædderne lagt både vandret og lodret og som spåndækning. Også vinduerne er fint indrammet. Herefter følger kostalden langs vejen med to store siloer stående markant ud for porten i langfacaden. Siloerne står på linje mellem rækken af allétræer langs vejen.

Avlsgårdens længer danner et trefløjet anlæg, og vejen følger den ene store længe, en tidligere kostald. Inde bagved ligger en tidligere kalvestald og en tidligere hestestald med fine buer over vognportene i den lange facade. Hele avlsgården står i rødt, blankt murværk med murede detaljer. For enden af længerne, lidt for sig selv, følger forvalterboligen med facaden langs tværvejen, der adskiller avlsgården fra parken med hovedbygning og herskabsstald.

Tværvejen står nærmest som en tunnel, når man ser mod vest: den kæmpestore lade og skovbrynet bag kampestensmuren danner store vægge, der slutter sig om vejrummet. Ser man den anden vej anes hovedbygningen inde i parken og en antydning af kystnærhed - der er lidt mere luft mellem træerne.

Det er karakteristisk, at godsets hovedbygning gemmer sig bag beplantning, mur og låge, ligesom infrastrukturen omkring godset og havens stier rundt om hovedbygningen afspejler privathed og afsondrethed fra alfarvej.

Alléen forbi avlsgården sigter mod to piller i kampestensmuren og danner indgang til parken. Her ligger herskabsstalden som et vinkelbygget bygningsanlæg. Hovedbygningen ligger øst for, højt i terrænet, og er et enkeltfløjet anlæg, frit beliggende i parken efter engelsk mønster. Parkens engelske haveinspiration formidler en blid overgang fra den omkringliggende skov med naturskovs-lignende drift og til den mere plejede park"natur".

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Herregårdens avlsgård ligger først når man ankommer. 2. Bygningsanlægget er stilmæssigt sammensat.