Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt godsNaturLandskabKulturhistorieArkitektur8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Nordfelt Gods bestod før krongodssalget af landsbyerne Borre, Nyborre, Sdr. Vesterud, Nørre Vesterud, Torpe, Hjertebjerg, Østermark, Østermark Mark og Elmelunde. Ved krongodssalget i 1769 blev området, kaldet gods nr. 4, sat til salg og købt i fællesskab af de lokale bønder.

Bønderne kunne imidlertid ikke klare de økonomiske udfordringer, og salget måtte gå om. Godset blev herefter købt af vicelandsdommer Wickmann, der ved samme lejlighed tog navnet Wichfeld. I 1806 opkøbte den daværende godsejer af Nordfelt, kammerherre S. Bülow, tillige hovedgården Ålebækgård.

I 1820 erhvervede amtmand, greve Danneskiold-Samsøe godset. Hans søn, greve O.S. Danneskiold-Samsøe, gjorde en stor indsats for indførelsen af bøndernes selveje, hvilket erindres i parkens mindesmærke, rejst i 1860.

Nordfelt Gods består af hovedbygningen fra 1874 samt vognporte og herskabsstalde. Godset har i lighed med andre godser opført en anselig forvalterbolig foruden avlsgården, der blev opført 1855-1938.

Avsgården udvides fortsat i forhold til produktionens behov.

Godsejeren bor i dag i forvalterboligen, for dermed at mindske behovet for vedligeholdelse af hovedbygningen - samme mønster ses på Marienborg Gods.

Godset udlejer huse - en praksis som også de øvrige godser på Møn udøver. Nordfelts indtægter er forgrenede; de vigtigste er dog landbrug, skovbrug og lejeindtægter.

Markernes størrelse afspejler godsdrift, og navnlig strukturerne i områderne mod nord afspejler anvendelsen af store maskiner. Landbrugsdriften udgøres af agerdyrkning og braklægning. Godset besidder ligeledes store vådområder, heriblandt dele af den drænede Borre Sømose.

Herregårdsmiljøet understreges med traditioner som for eksempel hestevognskørsel til Elmelunde kirke.

Omkring Nordfelt findes der enkelte gravhøje, hvoraf fire er fredede.

Nordfelts efterled "felt eller feld (stavemåde veksler)" betyder mark eller jorder og kendes også fra andre, yngre herregårde.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Nordfelt 1888. Hovedbygningen set fra haven. Skoven ved Nordfelt er ved kysten præget af store bøgetræer tæt på skrænten til stranden ligesom Fanefjord Skov. Nordfelts hovedbygning. Postkort fra o. 1905. Forvalterbolig på Nordfelt. Opført 1874 af Sofus Danneskjold-Samsøe. På dette luftfoto ses avlsbygningerne i forgrunden og i baggrunden ses parken med hovedbygningen Hovedbygningen er historicistisk og ligger i en park med den engelske have som forbillede. Hovedbygning, forvalterbolig med herskabsstald og udhus, gartnerbolig med udhus og avlsgårdens fire længer blev fredet i 1987, og på mange måder står Nordfelt i dag, som det stod i 1930erne. Hovedbygning, forvalterbolig med herskabsstald og udhus, gartnerbolig med udhus og avlsgårdens fire længer blev fredet i 1987, og på mange måder står Nordfelt i dag, som det stod i 1930erne. Hovedbygning, forvalterbolig med herskabsstald og udhus, gartnerbolig med udhus og avlsgårdens fire længer blev fredet i 1987, og på mange måder står Nordfelt i dag, som det stod i 1930erne.