Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt godsNaturLandskabKulturhistorieArkitektur8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Landskabets hovedtræk

Nordfelt Gods ligger tæt på Møns nordlige kystlinie og cirka midt på denne. Bygningsanlægget med park er placeret i den østlige udkant af skoven - Fredskov/Østermark Lukke. Skovstykket står præcist i landskabet med markflader omkring sig. Landskabet omkring Nordfelt består af store sammenhængende, bakkede markarealer, kantet af levende hegn og mindre skovstykker - Spejlsby Skov, Ridefoged Lukke og Kohave, som inddeler landskabet i store, lukkede landskabsrum. Herregårdsjorden er typisk inddelt i store rektangulære jordstykker i kontrast til de mindre, kileformede marker omkring landsbyen Torpe.

Godsets jorder markeres af et dige på tværs af Nordfeltvej og af en sten med navnet Nordfelt. Vejen går herefter videre, nedover godsets jorder til skoven og prydes af en høj, tæt allé. Selv om bygningerne således ikke er synlige på grund af skoven, er alléen en klar indikator af herregårdens tilstedeværelse.

Den ensomme beliggenhed, gemt i skoven, understreges ved, at skov lukker sigtelinjerne mod havet fra store dele af bygningsanlægget: det væsentlige er skov og mark.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Fra Torpe går alléen nedover herregårdsmarkerne til Nordfelt. 2. Overgangen til herregårdsmarkerne markeres af et dige på tværs. Bemærk stenen til højre i billedet med navn på herregården.