Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og BorreNaturLandskabKulturhistorieArkitektur9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Fra bakken over Nørre-/Sønderby skuer man ud over den lavtliggende Sømose med bebyggelsen liggende som bånd tværs over mosen. Nørre-/Sønderby opleves umiddelbart som optakten til selve Borre. Kun et kort ophold (forårsaget af den bløde undergrund) i den forholdsvis unge bebyggelse langs Klintevej adskiller de to byenheder.

Efter byen, længere mod syd, ligger Nyborre, men denne bebyggelse udgør sin egen helhed, klart adskilt fra Borre af et åbent stykke med mark og beplantning samt åen, i modsætning til den tættere, bebyggelsesmæssige relation mellem Borre og Nørre-/Sønderby.

Den dominerende bygning i Borre er kirken, og også fra nabobyerne, Nørre-/Sønderby, Ålebæk og Nyborre er kirken et fixpunkt og forbindende led, ligesom kirken står markant i den store landskabssammenhæng. I denne skala får kirken dog en pendant i siloens høje bygning; de to bygninger danner modspil ved at tilføje det flade moselandskab opadstræbende linjer, til trods for deres arkitektoniske tyngde og store størrelse.

Når man nærmer sig Borre bycentrum, er det først forsamlingshusets hvide gavl mod gaden, der danner fixpunkt for kigget opad gaden. Forsamlingshuset skyder sig let frem i husrækken og formidler det lette knæk, gaden slår, inden ankomsten til kirketorvet. Denne optakt underbygges af terrænets lette stigning.

Torvet er dannet ved, at den sydlige husrække, med rytterskolen, er trukket tilbage, mens den nordlige husrække blot fortsætter vejflugten. Således dannes en tragtformet plads. Midt på kirkepladsen - nærmest som et stykke inventar - står en lille smedje. Pladsens side mod kirken udgøres af kirkemuren i røde munketegl med kridtstensbånd og en smuk, hvidkalket portal. Farvemæssigt opstår en dialog mellem smedje, rytterskole og portal, ligesom en mættet, gul farve går igen på husene omkring pladsen.

Efter den åbne kirkeplads skubber kirkemuren sig næsten helt ud i vejlinjen. Overfor er husfacaden rykket tilbage, så vejen kan passere gennem bymidten, og det snævre gaderum giver en fin kontrast til det forudgående pladsrum.

Bymidten lige øst for kirken domineres af rødt, blankt murværk, der samler oplevelsen, trods de forskellige bygningsformer. Forsamlingshusets hvide gavl i den anden ende af byen er fixpunkt for blikket op gennem gaden og knytter byen sammen fra øst til vest.

Herefter opløses gaderummets lille skala af brugsens store unuancerede bygningslegeme og parkerings-/tankarealets store åbenhed. Åbenheden har en historisk begrundelse: jorden er landsbyens gamle fællesjord/forte. Også strædeforløbet fra kirken og bag om brugsen, Mosevinget, er del af det oprindelige bebyggelsesmønster. Det snævre stræde udgør et fint rumforløb med en homogen husrække på en del af strækningen - samt mindre huse med udhuse og småbygninger mellem hvilke der er fine, stemningsfulde kig ned til mosen.

I øst ligger et hus med gavl til gaden og afslutter bebyggelsen. Husets retning samt stedets belægning pointerer, at dette tidligere var eneste vej ud af byen, syd ud ad Nyborrevej, forbi det tidligere posthus. Bygningen er meget poetisk og arkitektonisk velbevaret, og, ligesom flere huse på vejen, bygget i svejtserstil med nationalromantisk stilinspiration og fine snedkerdetaljer. Huset står dog på meget blød grund.

Herfra er der også kig til den store silo. Åen krydses og byen afrundes.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Kirken danner fixpunkt fra vejen fra Nørre-/Sønderby mod Borre. 2. Forsamlingshusets hvide gavl fanger blikket, når man kommer østfra. Kirkemuren snævrer gaderummet til ud for kirken. 3. Siloen danner fixpunkt for den nyere vej fra Borre mod Nyborre. 4. Også fra Nyborre er siloen fixpunkt. 5. Et stræde går ned nord for kirken. Tidligere var strædet del af et ringgadeforløb udenom landsbyens fælled. 6. Småhusene i strædet er velbevarede og enkle og udgør et afvekslende og charmerende lille gadeforløb. Mellem husene er slipper ned til Sømosen og en sti til Ålebæk. 7. Stederne ude i sømosen er enkle husmandssteder, 8. mens gårdene oppe ved vejen er større. 9. Et nært fixpunkt i Ålebæk, transformerstationen, og et fjernt, Borres kirkes tårn. 10. Læge Fengers villa i Svenskestræde er et smukt eksempel på en nyklassicistisk villa, præmieret for istandsættelsen ved Bevaringsforeningen for Møn ca. 2003. 11. Posthuset, Poststræde 1, overgået til boligformål og efter 2000 indrettet til galleri. Fundamentet har måttet undergå en renovering, idet huset står uden for den gamle bykerne, ved den gamle vej til Nyborre. Middelalderbyen holdt sig på det tørre. 12. Posthuset, Poststræde 1, overgået til boligformål og efter 2000 indrettet til galleri. Fundamentet har måttet undergå en renovering, idet huset står uden for den gamle bykerne, ved den gamle vej til Nyborre. Middelalderbyen holdt sig på det tørre. 13. Det tidligere mejeri i Holme ved siden af siloen.