Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene HaveNaturLandskabKulturhistorieArkitektur12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Busene Have er et kulturmiljø, der går på tværs af flere oldtidsepoker.

I 1874 blev der gjort et skattefund fra vikingetiden (c. 950 e.Kr.) under en sten i en nu næsten forsvunden skibssætning i den vestlige del af Haven. Skattefundet - kaldet Mandemarkeskatten - var en lang sølvkæde med dyrehoveder, to thorshamre af sølv samt diverse sølv- og guldringe. Dette fund førte til, at man plyndrede en nærliggende gravhøj, hvorved der fremkom adskillige urnegrave fra yngre bronzealder. I 1918 fandt man længere mod vest tre guldringe, ligeledes fra vikingetiden, dog lidt ældre end selve Mandemarkeskatten.

I 1903 stødte en bonde i den nordlige del af engområdet på en offerbrønd fra yngre bronzealder, den såkaldte ’Budsene-brønd’. Brønden var lavet af en udhulet ellestamme, hvori der lå bronzer fra bronzealderens periode V. Udover bronzerne - to hængekar, et hvælvet bæltesmykke samt tre spiralarmringe - var der også knogler i brønden fra okse, får, hest, svin og hund.

Udover disse vidnesbyrd om kultisk aktivitet i området findes der i selve haven 12 gravhøje. Disse er for de flestes vedkommende udaterede, da der ikke er gjort nogen fund i forbindelse med dem, men de fleste må formodes at stamme fra bronzealderen. En af dem er dog en langdysse fra tidlig bondestenalder. I forbindelse med disse høje er der fundet en opretstående bautasten, der i Vikingetiden har fungeret som praktisk afmærkning af fx et gravsted. Desuden findes - udover den skibssætning, hvor Mandemarkeskatten stammer fra - yderligere en skibssætning, hvorfra der dog ikke er gjort nogen fund. Skibssætninger kan ligesom bautasten markere grave - eventuelt ’tomme grave’ eller kenotafer, hvor den døde er omkommet udenlands og ikke kommet hjem

De fleste af gravhøjene i Busene Have er cirkelrunde med diametre på 8-16 meter og højder på 1-3,5 meter. Ved flere af dem kan der ved foden iagttages randsten. Skibssætningen med skattefundet blev i 1871 målt til at være 55 fod (ca. 17 meter) lang og 22 fod (ca. 7 meter) bred. Den anden skibssætning var i 1945 10 meter lang og henholdsvis 3 og 4 meter bred i vestlige og østlige ende.

På lavt vand ud for Busene Have har indtil for år siden ved lavvande kunnet iagttages pæle samt staver fra sildetønder. Det må være rester af ladepladsen Brøndehøje, der forsvandt under en stormflod i 1625. Ladepladsen blev grundlagt af lybækkerne og fik med tiden karakter af kongeligt toldsted.

Området Busene Have indgår i Busene Bys ejerlav. Bønderne i Busene By anvendte Busene Have som græsningsareal for kvæg og heste. Digerne i området forhindrede det græssende kvæg i at komme ud af haven og ind på marken.

Den samme struktur ses længere mod vest: Mandemarke Have og Mandemarke By.

Helt mod vest er der en femkantet skanse. Den var genstand for en mindre arkæologisk undersøgelse i 1913. Den endelige form fik den i starten af 1800-tallet, hvor den blev brugt i krigen mod englænderne.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Paludan 1808