Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn FyrNaturLandskabKulturhistorieArkitektur13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Møn Fyr er et anduvningsfyr til landkending, og skal som sådan forhindre skibe i at komme for tæt på kysten. Møn Fyr er opført i tiden før fyrtårnenes store fremvækst langs danske kyster.

I tiden efter 1830 tog især den danske korneksport til, og en stadig større del af fragten foregik med dampskib. Efter 1870 steg antallet af danske fyr betragteligt, - især ledefyr og vinkelfyr. Opførelsen af nye fyr ophørte først i 1930.

I 1845 lejede Statens Farvandsdirektorat en grund ved Møns Klint af Klintholm Gods, og dermed kunne Møn Fyr opføres.

Fra 1840´erne blev danske fyrtårne hyppigt opført med fyr og bolig i samme bygning, præcis som Møn Fyr. Foruden fyrmesterboligen - som i øvrigt arkitektonisk fremtræder som hovedbygning - består bygningskomplekset af et udhus, en fyrpasserbolig vest for fyret og et maskinhus øst for fyret. Desuden er der i løbet af 1960´erne opført et kystudkigshus.

Omkring fyret opstod et minisamfund bestående af de tre ansatte og deres familier. Mod vest ligger nogle gårde, hvis beboere tidligere også havde tilknytning til familierne ved fyret - for livet i yderste række krævede et lokalt netværk.

Med tiden blev fyret mindre pasningskrævende, og den sidste fyrpasser kunne forestå jobbet alene. Gårdene mod vest er i dag fritidshuse. Det er karakteristisk for området, at det der engang var erhverv, i dag fungerer i rekreativ sammenhæng. Den i dag så eftertragtede udsigt over vandet gør husene særligt attraktive. Beliggenheden med front og have mod vandet var udtænkt fra opførelsen, så personalet kunne holde udkig, også fra boligerne.

Tidligere tiders afhængighed af vejrliget og isolation opvejes af moderne teknologi og mobilitet.

På kort fra 1835 betegnes området "Hampeland". Den daværende bebyggelse ved navn "Fiskerhusene" bestod foruden fiskerhuse af en mølle. Dette viser, at fyret blev oprettet et sted, hvor der i forvejen fandtes bebyggelse.

Havet tærer hårdt på kysten, hvorfor der i både i 1874 og 1892 blev bygget høfder og beskyttelsesmure for at sikre fyrtårnet. Disse høfder anes i dag.

Fyrbygningskomplekset afspejler industrisamfundets stigende behov for befordring og fragt, og fortæller samtidig historien om livet i det kystnære miljø.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Høje målebordsblade 1842-1899