Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm HavnNaturLandskabKulturhistorieArkitektur14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Havnen er placeret på en kort kyststrækning, hvor landet går lavt ned til kysten, og ses fra den øst - vestgående hovedlandevej som et rektangulært område med havneanlæg og bebyggelse. Længst ude i vest ligger ferieboliger, bygget på moler ud i vandet, og lystbådehavn.

Havnegadens nordlige husrække danner en fast ryg for havnens øvrige bebyggelse, der primært ligger vinkelret på havnegaden, langs kajerne ud i vandet. Pakhuset indgår i den nordlige husrække, men vender gavlen til gaden og går således retningsmæssigt i dialog med den modsvarende side. Pakhusets høje gavl og træerne overfor danner port om indgangen til selve havneområdet.

Havnens molearealer domineres af store haller, der står i skalamæssig kontrast til den tætte bebyggelse af fiskerhytter, der ligger ved siden af. De røde fiskerhytter ligger lidt tilfældigt, set fra vejen og det grønne græs mellem dem, klæder de røde farver. Går man ind mellem de røde hytter, åbnes rummet, og et indre, stort, græsklædt pladsrum med udlagte fiskenet til tørring åbenbares. Rummet afgrænses af lidt større, hvide hytter ud mod kysten. De ligger på næsten snorlige række og er murede, så lidt af letheden og uhøjtideligheden mistes.

En størrelsesmæssig pendant til pakhuset står i samme husrække, men i den østlige del af byen: en træbeklædt, rødmalet lade med en stor vildtvoksende vin opad facade og tag. Laden dominerer med sin størrelse denne bydel, hvor skalaen er i øvrigt er lille: småvillaer i flere tidsaldre, i randen - som naboer til laden - ligger de ældste. I en af haverne står et anseligt anker, i andre småbåde, bundgarnspæle og fiskenet, og dette giver disse villaveje en uhøjtidelig karakter og sammenknytter boligområdet med havnen.

Villaerne langs havnegaden, Thyravej, trækker sig gradvist tilbage, i takt med at vejen svinger nordover, og ligger til sidst på sned for vejen i byens østlige udkant.

På den anden side af vejen skifter bebyggelsen ligeledes karakter og fortsætter i et feriehotel med hytter foran (det tidligere sommerpensionat) og enkelte sommerhuse. Nordøst herfor svinger vejen nordover op til røgeriet og den vidtstrakte stejleplads. Som fixpunkt for vejens retning og med front mod vandet ligger en yngre villa, højt og markant (fiskeeksportørvillaen) over stejlepladsen. I samme område, som nabo hertil, og syd for, næsten skjult i et skovstykke ganske nær kysten, ligger et par ældre længehuse i bindingsværk.

Længst mod nordøst strækker sig et parcelhuskvarter, som bærer præg af at være udbygget gennem flere årtier, men som med sine velfærdsknaster også afspejler fiskeriets gode år i 1980´erne. Kvarterets veje har pigenavne - tydeligvis en henvisning til skibsverdenens navneskik.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Det høje pakhus afbalanceres af træerne overfor. 2. Ankerhus danner fixpunkt for havnemolen. 3. En stor bevokset lade i byens østlige del danner modvægt til pakhuset i den vestlige. 4. Fiskeeksportørvillaen ligger høj og flot over stejlepladsen. Huset danner fixpunkt for kigget nordøst ud ad byen. 5. En enkelt velbevaret detalje på Ankerhus. 6. Klintholm Søbad med nogle yngre feriehytter foran. 7. Lystbådehavnen ligger udenfor den egentlige bykerne. Kig fra Thyravej mod kysten vest for Klintholm Havn.