Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm godsNaturLandskabKulturhistorieArkitektur15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

I Klintholm Gods afspejles godsstrukturen - defineret af områdets bygninger, størrelse af driftsenheder som mark og skov samt infrastruktur til godsets besiddelser.

Som arbejdsgiver for husmænd og daglejere brugte godset lokal arbejdskraft både til drift og husholdning.

Godsets drift vidner - som også de øvrige godsers drift - om stadig tilpasning for at fastholde en rentabel drift. I dag baseres den især på landbrug, skovbrug og indtægter fra udlejning af bygninger. Landbruget har vekslet mellem kvæg- og planteavl.

Godsejer C.C. Scavenius indførte eksempelvis Herefordkvæg.

Udviklingen i skovbruget fra produktionsskov til rekreativ skov eksemplificeres i Klinteskoven, hvor skovarealer vest for grusvejen stadig ejes af slægten Scavenius.

Vedligeholdelse af bygninger varetages af godset med en omdrift, som har holdt husene i god stand. Det faktum, at godsets stab af medarbejdere bliver stadig mindre, muliggør udlejning af de tidligere medarbejderboliger.

Klintholm gods er anlagt efter krongodssalget i 1769. Godset bestod af landsbyerne Busemarke, Busene, Mandemarke, Magleby, Råbymagle og Klinteskoven. Godsområdet kaldtes gods nr. 5. Bønderne i disse landsbyer formåede, i modsætning til bønderne i de andre godsområder, slet ikke at byde på jorderne ved krongodssalget. Godset blev først solgt til Hans Tesling, Vennerslund på Falster, derefter til købmand D. Staal, Stubbekøbing. I 1788 blev den første Klintholm hovedgård færdig, opført af D. Staal. Der er i dag ingen spor heraf.

Slægten Scavenius købte Klintholm gods i 1798. Godsets drift har sat sig mange spor i landskabet - bygningskomplekset, alléen, de lysegule godsbygninger i landskabet samt landbrugs- og skovdrift. Men også traktørsteder - fx Hunosøgård og hotellet på Store Klint - bilvejen gennem Klinteskoven og Camping Møns Klint. Klintholm Havn blev anlagt af Scavenius som transporthavn for godsets drift.

Den ældste bygning i komplekset i dag er Kammerherreboligen, opført 1837. Kammerherreboligen af G. F. Hetch var oprindelig tænkt som sommerbolig, men fungerer i dag som bolig for godsejeren. Den ofte afbillede hovedbygning i såkaldt Rosenborg-stil, opført 1873-75, blev revet ned i 2000 på grund af omfattende svamp og råd. Parken omkring godset blev anlagt i 1875 i barokstil med stier, bede og rosarium. Parken aftegner sig i dag i oprindelig størrelse.

Soluret i parken med Scaveniusslægtens bomærke markerer stedet, hvor den nye, men nu nedrevne hovedbygning var placeret.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Høje målebordblade, 1842-1899. Klintholms nu nedrevne hovedbygning set fra gårdspladsen ved avlsbygningerne. Godsejerens bolig 1930. Klintholm Skovridergård omkring 1910. Hovedbygningen opført 1800 i renæssancestil. Set fra gårdspladsen ved avlsbygningerne. Hovedbygningen set fra haven.