Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm godsNaturLandskabKulturhistorieArkitektur15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Landskabets hovedtræk

Klintholm Gods ligger meget højt i landskabet på en stærkt bølget moræneflade, rimeligt præcist i midten af det høje-mønske landskab, omkranset af landsbyerne Busene, Mandemarke, Busemarke og Sømarke. Landskabet vest for godset er agerland, og adgangen til godset er markeret med en allè, som går op over landskabet til herregården. Tidligere var godsets marker markant større end de omgivende landsbyers; landbrugsudviklingen har sløret denne forskel, men de store vidder er fastholdt mellem Klintholmhavnevej og herregårdsanlægget.

Aksen fortsætter efter bygningsanlægget og østpå, og her opleves en gradvis afvikling af menneskelig indgriben: fra bygningerne i vest går turen via velplejet park til mindre reguleret park, der i randområderne næsten står som skov, - og til sidst ender i den egentlige natur, skoven i øst.

Aksen markeres af en allé, der går ned gennem parken og ender ved indgangen til skoven. Indgangen markeres af to rødkalkede murpiller på hver side af lågen.

I øvrigt er grænsen mellem park og skov afmærket af et stendige samt en rødkalket mur, som synes at være reminiscenserne af et tidligere bygningsanlæg/ afgrænset område. Murpillerne er uden kontakt til murstykket.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Alléen vidner om herregårdens nærhed før den kan ses. 2. Træerne fortættes idet man kommer til herregården syd fra. 3. Gårdspladsen forekommer meget åben: en længe er revet ned. Parken møder forpladsen ved en halvrund bastion, der skyder sig ud. Over den danner træerne kroner loft.