Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlavNaturLandskabKulturhistorieArkitektur16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Efter et højt og markant levende hegn, der skærmer vejen hen til landsbyen forsvarligt af mod nord, følger et lavt område med gadekær og et lille slusehus. Overfor danner et lavt bindingsværkshus med hvid havelåge og et højt beliggende nabohus, med velholdt hæk og trærække, forpost for landsbyen.

Landsbyens "rygrad" er landsbygaden, hvorpå et par stræder knytter sig: et i øst og to i vest. Det sydligste af de to stræder i vest danner løkke og møder landsbygaden igen, længst nede i syd. På samme vis i øst, hvor strædet bliver til en sti, der går bag om byen og møder landsbygaden længst nede i syd.

Efter forposten til landsbyen følger et åbent, indhegnet græsareal, hvorhenover der er kig til Skovstrædet med den tidligere rytterskole. Bygningen skiller sig ud af bygningsmassen, dels ved at være grundmuret og ganske stor, dels ved sin høje beliggenhed. I samme høje niveau som rytterskolen ligger overfor, langs landsbygaden, en kort husrække i bindingsværk, nogle endnu med stråtag. Det opleves som var gaden skåret ned i terrænet mellem husene.

Efter rytterskolen - nærmest for foden af den - ligger et åbent, grønt areal, som er den tidligere landsbyforte, fællesjorden. Her står en høj, skurlignende, forsømt bygning, som er den nedlagte endestation for rutebilen. Overfor ligger en hvid, ganske statelig, nyklassicistisk bygning, som tidligere har været købmand.

Efter landsbymidten falder terrænet yderligere og fra sidevejen, Strædet, opleves den tidligere rytterskole særligt høj, med gavlen markant vendt ud til landsbygaden. Kigger man den anden vej - til landsbyens, lavtliggende sydlige del - tegnes gadebilledet af hvidmalede huse, tæt på vejflugten.

Strædet udgør et snævert, slynget gaderum, med hegn og hække ud mod gaden, hvor der ikke står huse helt ude i vejsiden. Man har oplevelse af en fodtrådt sti, som har fået lidt højere status gennem årene, og dette underbygges af den uhøjtidelige belægning, grus eller hjulspor. På samme vis i det efterfølgende stræde, som følges på vej af en flot hæk og udgør et endnu snævrere gaderum, hvor man kommer helt tæt forbi husene. Strædet drejer mod øst op mod landsbygaden, og på sydsiden af strædet ligger den gamle smedegård og et par gule huse med forhaver foran. Overfor afgrænser en høj hæk, der sammen med det store træ på hjørnet giver et snævert, og - også opadtil - sluttet, lille gaderum.

Husene på sydsiden af strædet fører tilbage til landsbygaden, og husrækken fortsætter og afrunder hele landsbyen i syd. Landsbygaden dirigeres således brat østpå, og i denne del udgør en flot trærække langs vejen foran landsbyens sidste gård et markant træk, der strammer vejflugten op.

Landsbyens selvgroede bebyggelsesmønster står i kontrast til det bebyggelsesmønster, som karakteriserer de, fra landsbyen, udflyttede gårde syd for byen. De ligger med fast og regelret rytme og med omtrent samme afstand op til vejen og indbyrdes, imellem sig. Vejen nord for gårdene markeres af træer, der står som lodrette elementer henover det åbne, flade landskab og understøtter det homogene beliggenhedsmønster. Gårdene er firlængede, og flere af dem står arkitektonisk set ganske velbevaret.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Når man kommer til byen nordvest fra tager et rødt hus i mod og leder vejen videre mod syd, ned gennem byen. 2. Et enkelt hus bag en enkel, veltrimmet hæk. 3. Ankomsten til byen er velafgrænset af huse mod vest, mens østsiden er en åben mark, omgivet af et flot stengærde, med udsigt til rytterskolen. 4. Det forfaldne skur, som engang var endestation for rutebilen. 5. Den lukkede købmand og den højtbeliggende rytterskole over forten. 6. Rytterskolen er i dag en af boligerne under Klintholm Gods. 7. Den åbne forte. I randen, hele vejen rundt om forten, går et stræde som bliver til sti, der fører tilbage til landsbygaden længst nede i sydøst. På strækningen ved rytterskolen har vejen karakter af stræde, og et hjulspor fører videre op til Høvblege. 8. Strædet har et fint spil mellem en tættilplantet nordside og ret åbne forhaver på sydsiden, så husene kommer til deres ret. 9. Det navnløse stræde i sydvest prydes af et smukt træ, der samler gaderummet opadtil og markerer de to krydsende stræder. 10. Strædet 4. Flere af husene i Strædet har bevaret de gamle detaljer som døre og vinduer. 11. En flot klippet hæk fører ned ad et navnløst stræde, der udmunder i pladsen. 12. Byen besidder et hierarki af vejforbindelser: hovedstrøget/landsbygaden og sidegaderne/stræderne. Landsbygaden domineres af hvide huse, mens stræderne er mere brogede. Overfor forten (til højre i billedet) - der repræsenterer det gamle landsbyfællesskab - ligger en lille plads, der ligeledes tjener det fælles: busstoppested, postkasse og affaldscontainere. 13. En smuk trærække leder ind i byen, når man kommer sydøstfra. 14. De fleste gårde i blokudskiftningen syd for Mandemarke by er velbevarede i henhold til deres oprindelige, arkitektoniske detaljering.