Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlavNaturLandskabKulturhistorieArkitektur16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Nyere tid

Ved udskiftningen, som kunne ske efter tre metoder stjerne- eller blokudskiftning eller en kombination af disse, blev Mandemarke blokudskiftet. Blokudskiftning benyttedes hvor der ønskedes mere regelmæssige og samlede jorder til de enkelte gårde. Mønsteret i blokudskiftningen og udflytningen ses i dag tydeligt syd for Mandemarke i det åbne landskab. Strukturen hidrører fra udskiftningen som fandt sted i 1802. Da flyttede landsbyens gårde - på nær to - ud til landskabets blokinddelte jorder og efterlod åbne husrækker. Efterfølgende blev gadehuse af forskellig karakter bygget. Øst for landsbygaden ligger forten. Landsbygaden har tidligere dannet en ring om forten, men i dag er den østlige og sydlige del af gaden en sti, der går bagom landsbyen.

I landsbyen ses den gamle skole fra slutningen af 1800-tallet, som afløste rytterskolen fra 1700-tallet, og den nedlagte købmandsbutik. Disse bygninger er de synlige reminiscenser af en epoke, hvor dagligdagsfunktioner som skolegang og indkøb kunne afvikles indenfor landsbyens rammer.

Midt i byen, på gadejord i kanten af forten, ligger den tidligere rutebilsstation..

Siden 1900-tallet har nogle af Mandemarkes gårde været indrettet som pensionater for feriegæster, der ønsker ophold i landlig idyl.

Forhistorie

Mandemarke nævnes første gang i 1370. Der er ingen synlige fortidsminder i Mandemarke, dog nogle enkelte sløjfede høje umiddelbart mod øst.

Øvrig kulturhistorie

Før krongodssalget i 1769 lå ved Mandemarke en rig hovedgård med vandmølle, kaldet Pølsegården. Ved denne gård lod major von Lützov, næstkommanderende ved von Plessens Hestgarde, en stor gård opføre i slutningen af 1600-tallet. Ved oprettelsen af Klintholm Gods blev gården revet ned og genanvendt til nybyggeri. Det er et almindeligt træk, at hovedgårde ikke kan eksistere i nærheden af godser - både Pølsegården og von Lützovs gård måtte vige for det, der blev til Klintholm Gods.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Mandemarke ejerlav. Lave målebordsblade, 1900-1960. Ved købmanden i Mandemarke omkring 1910. Bemærk det er en stud der er spændt for den lille tohjulede vogn.