Møn Kulturarvsatlas

Kulturhistoriske hovedtræk

Nyere tid

Ved udskiftningen, som kunne ske efter tre metoder stjerne- eller blokudskiftning eller en kombination af disse, blev Mandemarke blokudskiftet. Blokudskiftning benyttedes hvor der ønskedes mere regelmæssige og samlede jorder til de enkelte gårde. Mønsteret i blokudskiftningen og udflytningen ses i dag tydeligt syd for Mandemarke i det åbne landskab. Strukturen hidrører fra udskiftningen som fandt sted i 1802. Da flyttede landsbyens gårde - på nær to - ud til landskabets blokinddelte jorder og efterlod åbne husrækker. Efterfølgende blev gadehuse af forskellig karakter bygget. Øst for landsbygaden ligger forten. Landsbygaden har tidligere dannet en ring om forten, men i dag er den østlige og sydlige del af gaden en sti, der går bagom landsbyen.

I landsbyen ses den gamle skole fra slutningen af 1800-tallet, som afløste rytterskolen fra 1700-tallet, og den nedlagte købmandsbutik. Disse bygninger er de synlige reminiscenser af en epoke, hvor dagligdagsfunktioner som skolegang og indkøb kunne afvikles indenfor landsbyens rammer.

Midt i byen, på gadejord i kanten af forten, ligger den tidligere rutebilsstation..

Siden 1900-tallet har nogle af Mandemarkes gårde været indrettet som pensionater for feriegæster, der ønsker ophold i landlig idyl.

Forhistorie

Mandemarke nævnes første gang i 1370. Der er ingen synlige fortidsminder i Mandemarke, dog nogle enkelte sløjfede høje umiddelbart mod øst.

Øvrig kulturhistorie

Før krongodssalget i 1769 lå ved Mandemarke en rig hovedgård med vandmølle, kaldet Pølsegården. Ved denne gård lod major von Lützov, næstkommanderende ved von Plessens Hestgarde, en stor gård opføre i slutningen af 1600-tallet. Ved oprettelsen af Klintholm Gods blev gården revet ned og genanvendt til nybyggeri. Det er et almindeligt træk, at hovedgårde ikke kan eksistere i nærheden af godser - både Pølsegården og von Lützovs gård måtte vige for det, der blev til Klintholm Gods.