Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods NaturLandskabKulturhistorieArkitektur19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Marienborg markerer sig ved landevejen ved en portal. Motivet fra Marienborgs nabo, Damsholte kirke, med to mindre huse, der danner port om indgangen til hovedanlægget, gentages ved Marienborg. De to bygningsanlægs arkitektur understøtter hinanden og udgør et særligt indslag på hovedvejsstrækningen.

Portalen er sammenbygget med to små huse - symmetrisk med et på hver side - mens selve portalen er trukket tilbage fra vejflugten, så der opstår en lille forplads. Overfor - på den anden side af vejen - ligger en lavtliggende, hvid bygning med søjlebåret overdækning, diagonalt på krydset. Det er den tidligere smedje.

Aksen er hovedstruktur i herregårdsanlægget og påbegyndes ved den klassicistiske, kvaderinddelte portbygning mellem de to porthuse i hvid puds med halvvalmede røde teglstenstage. Mønstret, med to huse på hver side af aksen, gentages af to bindingsværkshuse indenfor portbygningen og fortsætter i en firradet allé. Fra alléen og bygningsanlægget er der udsigt til Damsholte kirke, som nærmest ligger på marken, oppe ved landevejen.

Ved mødet med hovedanlægget - som står gult med hvidpudsede hjørneliséner og rødt tegltag - markeres aksen af den store gavlkvist midt i portbygningen. Aksen ledes gennem portbuen for at slutte i gårdrummet - lige indenfor portbygningen. To sidebygninger flankerer gårdrummet, den ene noget længere end den anden. Herefter opløses den faste figur, og den romantiske haves bløde linjer tager over.

Herregårdsanlægget er bygningsmæssigt opdelt: avlslængerne ligger øst for hovedanlægget og består af de ældste længer i gule sten med halvvalmede, store tage, mens nogle moderne haller ligger længere mod vest - på den anden side af alléen. Vest for alléen, nærmere hovedanlægget, ligger en stråtækt bindingsværksbygning, Hollænderiet, som i dag benyttes til hovedbygning. Bygningen ligger fri af aksestrukturen og opleves, set fra parken, som et romantisk indslag i randen af parken, ligesom det svejtsisk inspirerede hus, lidt længere mod nord.

Trafikken ledes væk fra aksen lige før en lille bro over til hovedanlægget og føres hen mod avlsgården. Set herfra danner Hollænderiet og den stensatte bro en fin helhed. Vejen går mod nordøst forbi avlsgården ud ad en ny allé, der går langs en stor støbt grav/møddingplads. Ser man gennem alléen den anden vej, fortsætter forløbet ind mellem bygningerne, som flot ligger med gavlene til på hver side.

På den anden side af Marienborg - som sidevej til hovedvejen og i forlængelse af aksen - går en vej med vejtræer på hver side mod Sønder Frenderup. Denne vej er dog undertonet i forhold til sidevejen længere mod syd, som går som en ret linje ud i landskabet og udgør en markant allé. Alléen fører til forpagtergården Egelykke under Marienborg, som ligger inde på marken mellem to skovstykker. Gården er velbevaret udadtil, og en hesteomgang og de små glughuller i langfacaden fanger blikket.

Ud til landevejen, højt på hjørnet syd for Marienborg, ligger en villa mellem træerne. Det er Doktorvillaen, som arkitektonisk er nært beslægtet med svejtserhuset i parken. Den markant høje beliggenhed forenes flot med den særlige arkitektur. Overfor går vejen op til nogle mindre huse under Marienborg, beliggende i skovbrynet af Nylukke Skov. Landskabet er i øvrigt kendetegnet af de mange mindre skovstykker, der bryder markerne op og underdeler landskabet - lidt ulig andre herregårdslandskaber.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Portalen er bygget 1856 - året efter den nedrevne hovedbygning i italiensk stil. 2. Portalens sidestykker er flot kvadrepudset. Man får et kig ind til bindingsværkshuset og arkitekturen sættes i relief af det profane. 3. Portalen og Damsholte kirke udgør begge arkitektonisk velbearbejdede bygninger, der overrasker midt i den landlige sammenhæng. 4. En endnu spæd, men dobbeltradet allé fører aksen fra portalen op til hovedanlægget. 5. Aksen føres gennem portbygningen. 6. Den offentlige vej fører udenom hovedanlægget og over mod avlsgården. Her går en ny allé op til vejen. Ser man den anden vej fortsættes alléen retning ned gennem avlsgården, hvis gavle markerer forløbet. Avlsgården i gule sten er tegnet af G. Tvede i 1869 med udvidelser i 1908. 7. På en høj over voldgraven ligger godsets iskælderhus, kaldet ishuset. Bag den ligger hollænderiet. 8. Højt over hovedlandevejen ligger villaen på Doktorbakken. En arkitektonisk pendant til Jagthytten i parkens yderkant. 9. Forpagtergården Egelykke.