Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods NaturLandskabKulturhistorieArkitektur19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Marienborg gods opstod ved krongodsssalget 1769 af landsbyerne Æbelnæs, Lind, Sprove, Røddinge, Rytsebæk, Neble og Lendemarke. Det lykkedes ikke bønderne i området at købe jorden, så gods nr. 1. blev solgt samlet til anden side.

I 1776 opkøbtes Marienborg af slægten Bosc de la Calmette, som gik i gang med ombygning samt anlæggelsen af Marienborg Park, der også ses i dag.

Parken blev anlagt i naturromantisk stil med sjældne træer, svungne stier, kanaler og broer, men blev i 1800-tallet nedprioriteret. Mange elementer fra parkens storhedstid kan dog stadig ses.

Kammerherre G.P.A.B. de la Calmette blev den første registrerede arkæolog på Møn, da han kort før år 1800 udgravede dobbeltjættestuen Klekkendehøj ved Røddinge Sø.

I skoven umiddelbart nordvest for godset, "Kløvervænget", ses en langdysse fra Bondestenalderen. Det er gennem tiderne blevet diskuteret, om det var Calmette, der opførte denne dysse af sten fra omkringliggende storstensgrave. Det synes mest sandsynligt, at dyssen er ægte - den er dog antageligt blevet restaureret på kammerherrens regning.

1821 skiftede Marienborg ejer, da hofjægermester P.A. Tutein købte godset. Tutein opførte i 1855 en ny hovedbygning i italienskinspireret stil. Denne bygning blev revet ned i 1984 af ejeren. I 1825 havde Tutein også opført Hollænderiet som driftsbygning for godsets mejeri. Denne bygning er i dag godsets hovedbygning. Under Tutein anlagdes Marienborg Teglværk, der fungerede frem til 1930´erne. Da blev de store områder ved Røddinge Sø drænet, så jorden kunne inddrages. Dette areal indgår i dag i godslandskabets fysiske struktur.

Marienborg har haft en afgørende indflydelse på Møns kulturhistoriske værdier. Parken virkede omkring 1800 som inspirationskilde - en position som Liselund hurtigt overtog. Parken blev op til 1970´erne brugt som udflugtsmål af stegenserne, som cyklede af sted til parken med kaffekurv. Kunstnergruppen, Decenter, flyttede til Marienborg omkring 1970 efter invitation fra greve Peter Moltke. Decenter fik indflydelse på Møns kunstnerliv, idet flere kunstnere fik knyttet deres virke til Marienborg - heri blandt Elsa Gress og hendes mand Clifford Wright, der boede i Jagthytten i Marienborg Park. Denne bygning ses bagerst i parken, opført i en svejtsisk inspireret stil.

Driften på Marienborg skiftede i 1998 fra malkekvæg til svineproduktion. Jagten i Dyrehaven og mange af de tidligere funktionærboliger er udlejet - fx Doktorbakken, Jagthytten, småhuse ved Nygårde skov og boliger på forpagtergården, Egelykke.

Før krongodssalget i 1769 lå embedsmandsædet Nygårde her, opført i 1680´erne under den på Møn så berygtede S.C. von Plessen, chef for den kgl. Hestgarde.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Marienborg, 1888. Marienborg gods og Damsholte kirke i tidsrummet 1743 - 1855. Koloreret stik. Privatejet. Marienborg gods. Forrest i anlægget ses den hovedbygning, der blev opført i 1855. Luftfoto fra slutningen af 1930´erne. Privatejet.