Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord SkovNaturLandskabKulturhistorieArkitektur21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Fanefjord Skov, som i jordebogen fra 1769 kaldes Grønved Skovs vestre part , blev ved krongodssalget samme år opkøbt af sognets bønder og drevet i fællig. Bønderne købte foruden skoven også sognets jorder og gårde. Ved udskiftningen i 1803 blev skoven delt i fire roder med i alt 80 ejere, hvilket svarede til antallet af bøndergårde i sognet. Skovens fire roder blev adskilt med jorddiger og rishegn. Disse volde ses tydeligt - eksempelvis løber en vold omtrent vinkelret på indkørslen til Skovfogedboligen i retning mod Østersøen. Volden begynder et stykke fra den asfalterede vej.

Før Fredsskovloven i 1805 havde landets skove mange forskellige funktioner, skovning, plukhugst, jagt, kreaturgræsning og oldensvin. Loven fra 1805 skulle forhindre denne brede udnyttelse og medfølgende ødelæggelse. Derfor blev alle skovejere påbudt at sørge for indhegning af skoven, og al højskov blev kategoriseret som fredsskov. Dette gjaldt også for Fanefjord Skov.

Principielt skulle Fanefjord Skov altså indhegnes i 80 dele, men da et sådant indgreb ville begrænse skovens vækst, søgte ejerne af Fanefjord Skov dispensation til at undlade indhegningen. Efter 30 år - og mange skrivelser - kom dispensationen, som dog var betinget af, at skovejerne lod en statsansat skovrider tilse skoven. I løbet af 1800-tallet blev skoven fornyet - for eksempel ved ympning (jævnfør stednavnet Ympehaven), der er et gammel navn for podning, og indtægterne steg.

I slutningen af 1800-tallet var Slotshaven kendt for sine meget høje bøgetræer Flere af disse fungerede som sømærker, og i 1885 blev fire bøge fredet.

I dag ses kun rester af en enkelt, væltet bøg i Slotshaven.

Slotshaven hører matrikelmæssigt under Vindebækbønderne, ifølge matrikelkortet fra 1874, ligesom udstykningerne omkring Slotshaven, som ikke er skov, men opdyrket mark. Dette viser, at Slotshaven med stor sandsynlighed har været større og så godt som sammenhængende med Fanefjord Skov.

Ved Ympehavevej blev husmandslodder til Vindebækhusmænd udstykket af skovens dårlige jorder. De er senere slået sammen. Ympehavevej nr. 6 har været et lille gårdsæde. Vindebæk blev udskiftet meget tidligt, i 1771, og gårdens grundsten lagt i 1775. Gården er senere udstykket til numrene 8-18a; nr. 8 er et stråtækt længehus fra 1825. De øvrige huse på vejstykket er yngre, fra det 20. århundrede.

I 1869 blev der holdt en stor mindefest på skovens nye festplads på 100 års dagen for bøndernes frikøb. Ved den lejlighed blev der sat en mindesten på kæmpehøjen, som ses overfor Jagt Kroen.

Den gamle festplads lå ved en anden gravhøj, Mortenshøj. Pladsen er nu tilgroet, men der ses to forhøjninger, hvor spillemanden kunne stå gunstigt for vindretningen.

Omkring 1883 blev Fanefjord Skovs første gæstgiveri bygget ved den nye festplads. Gæstgiveriet var rammen om festligheder som skyttefester, foredragsballer og private fester.

I 1906 blev Jagt Kroen opført som pavillon foran det eksisterende gæstgiveri. I 1930´erne blev pavillonens åbne veranda lukket med det glasparti, der ses i dag.

Pavillonen fungerer fortsat som gæstgiveri - med stor kapacitet i sæsonen. Talemåden - at gå i skoven, eller at være i skoven - henviser lokalt til et besøg på Jagt Kroen.

I 1921 blev anpartshaverne i Fanefjord Skov enige om kun at afhænde skoven til folk inden for sognets grænse - medmindre anparten gik i arv. Sådan har alle anpartshavere i Fanefjord Skov rødder i sognet. Udkommet for skovejerne er ikke afgørende i dag, derimod betyder ejerskabet identitet og tilhørsforhold. Der er i dag 160 anpartshavere, idet hver anpart kan deles i maksimalt fire dele. Mens tendensen i mange år har været flere anpartshavere, er den nu tilsyneladende vendt. Når sognets gårde sammenlægges, samles også skovens anparter.

Ved asfaltvejen ligger en skovfogedbolig opført i 1922. Ved stien midt i skoven, langs den store sø, ses en gulstensbygning med 10 grønne skodder, opført 1942. Bygningen huser Fanefjord Skytteforening, hvis oprindelse fortaber sig. Foreningen skyder til måls på baner fra bygningen, ind over et område, der udgøres af sti og sø. Ved søen er opstillet et kuglefang.

Med princippet om selvforyngelse blev Fanefjord Skov og skovfoged Haase landskendt fra 1950´erne. Frem til 1989 kom forststuderende fra nær og fjern for at høre Haase fortælle om driftsformen, der adskilte sig fra anden produktionsskov. I dag drives flere skove ved selvforyngelse. Fanefjord Skov bruges i dag til skovning samt til rekreative formål for lokale og udenøs.

Hvis skoven ikke havde været drevet i fællesskab fra 1769, havde den sandsynligvis lidt samme skæbne som Sønderskov på Møn og Vesterskov på Bogø. Disse skove var væk, omhugget, før Fredskovsloven kom.

I Fanefjord Skov er der kendskab til 22 gravhøje, hvoraf de 13 er fredede. Der kendes ikke til registrerede fund af oldsager fra nogle af højene, men flere af dem er flade i toppen, hvilket kan skyldes, at nogen på et tidspunkt har gravet ned i højen. Dette kan være sket i moderne tid eller i forhistorien, hvor folk har skændet hinandens grave i forbindelse med slægtsstridigheder.

Højene varierer i størrelse fra 13 - 20 meter, og det mest sandsynlige er, at de er opført i Bronzealderen, sandsynligvis Yngre Bronzealder, da man i Danmark på det tidspunkt var gået over til ligbrændingsskik.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Fanefjord skovpavillon blev bygget 1907 som et fælleseje af bønderne i Fanefjord. I dag drives pavillonen som spisested ved en forpagter. Mindesten i Fanefjord Skov til minde om bøndernes køb af gods nr. 2 1769. Stenen er opsat i 1869. Mindesten sat ved 100-året for Fanefjordbøndernes køb af krongodset 1769. I teksten på stenen takkes præsten A.S. Fibiger og gårdmand C. Nielsen for deres indsats i forbindelse med købet. Lave målebordsblade, 1900-1960.