Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/AskebyNaturLandskabKulturhistorieArkitektur24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Damme omfatter - udover strækningen på Fanefjordgade - en ældre del af landsbyen, som danner en retning, der krydser Fanefjordgade og går fra Vollerup via Kokseby i sydøst op mod Tostenæs i nordvest.

Tilsammen udgør Vollerup, Kokseby, Damme og Askeby en næsten sammenhængende bebyggelse - dog hver landsby med en fortætning i den gamle landsbymidte. Vollerup og Damme mødes dog i højere grad som to selvstændige enheder på grund af nogle marker og gadekæret, der fungerer som afgrænsende landskabselementer. Modsat Askeby og Damme, der næsten umærkeligt glider sammen.

I den sydligste del af Damme er gadekæret et samlende punkt, der samtidig danner afslutning før Vollerup tager over. Højt over gadekæret skimtes saftstationen, mens byen overfor afrundes af det gamle plejehjem. Herfra ses i det fjerne Fanefjord Kirke og - hvis blikket følger Slotsvej - Kokseby Mølle.

Terrænet stiger op gennem landsbygaden, hvor saftstationens højtliggende direktørvilla i gule sten danner slutpunkt for kigget over gadekæret og vådområdet, hvor roerne engang blev vasket. Idet gaden går op over bakken, slår den et let slag nordvestover, og gaderummet er snævert med husene liggende tæt samlet i modsætning til andre strækninger, hvor gaderummet tegnes af haver foran og omkring husene. Nogle er afskærmet af hække, andre er mere åbne.

Kontrast opleves straks efter: terrænet falder, og der er udsyn udover en lille pladsdannelse med et træ i vejgaflen. Stedet pointeres yderligere af et hus med hjørnemarkering, så der opstår en lille trekantet plads. Denne ene vej går nordpå mod Askeby, den anden vej fører op mod kroen og på længere sigt Tostenæs.

Vejen indenom til Dammes nyere bydel og Askeby er omgivet af bygninger, hvoraf enkelte har et vist værksteds- eller industripræg - og huser gallerivirksomhed med videre. Husene langs vejen ligger uroligt, og hustyperne veksler fra små bindingsværkshuse til grundmurede landsbyvillaer fra de første årtier af det 20. århundrede og småindustri. Banken fra 1960’erne ligger markant som en toetagers bygning på hjørnet af Fanefjordgade på en åben pladsdannelse/parkeringsplads.

Ad den anden vej, Fanefjord Kirkevej, er terrænet gennem byen meget levende og stiger igen, opad bakke med Teaterbygningen Fanefjord helt ud til gaden; fra toppen af bakken med udsigt til Damme Kro. Husene langs gaden er grundmurede og pudsede med murede gesimser, mens enkelte bungalows ligger ved hjørnet med Fanefjordgade.

Krydset er næsten uden huse på sydsiden, men kantes af vejtræer, seljerøn. Man kigger over mod den højtbeliggende kro og husene, der fortsætter længere mod vest på nordsiden af vejen - flere af dem gentager kroens gule pudsfarve. Fra kroen er frit udsyn sydover til kirke, mølle og møllegård.

Fanefjord Kirkevej fortsætter sin retning lidt forskudt over krydset, på siden af kroen, og bliver til Dammegade. I denne del af Damme udgøres bebyggelsen af pudsede, landhuse, enkelte sammenbyggede som husrække. Facadehøjden er lav i denne første del af vejen, der har en lidt nøjsom karakter. Der er jævnligt kig til marker mellem husene. Bebyggelsen tynder ud og afsluttes med enligt liggende, smukt bevarede gårde og bindingsværkshuse før omfartsvejen. Her ligger Brandbjerggård i røde, blanke sten med fin inskription på frontkvisten og bag tilhugget granitgærde samt bindingsværksgården Dammegård bag kampestengærde.

Fanefjordgade fortsætter mod nordøst med bebyggelse med karakter af den yngre oplandslandsby fra 1960’erne: bank, boldbaner og parcelhuse. Terrænet er lavt, og lavere endnu ligger nogle boldbaner nord for gaden, overfor banken. Boldbaner, parkeringsareal, affaldscontainere og busstoppested markerer den yngre bys praktiske byfællesskab på offentligt område. I denne del af Damme er gaderummet lidt bredere, og husene ligger uregelmæssigt på grunden, hustyperne veksler med hyppige kig mellem husene, ind til bagvedliggende bebyggelseslag. Gadebilledet opleves mangefacetteret og varieret - lettere kaotisk. Det nedlagte mejeri med brugsen overfor udgør et ophold i boligerne og antyder et midtpunkt for denne oplandsbydel.

Kort efter afbrydes husrækken på østsiden, og marken kommer helt op på siden af vejen. Overfor er bebyggelsen yngre, mindre villaer, og man fornemmer, at her afgrænses Damme fra Askeby.

Askeby ligger i mere fladt terræn og overskues i større enheder. Husene har typisk en lidt større forhave - denne bydel er mindre urban. Bybilledet domineres af boliger, bortset fra Askeby Auto, som ligger markant på hjørnet med en anden markant bygning overfor: et gult, langt stuehus til en af landsbyens gårde. Tilsammen markerer bygningerne sidevejen mod nord, hvor det første vejstykke udgøres af en homogen samling mindre villaer med pudsede hjørneliséner og indfatninger om vinduerne. Små, men pyntelige, desværre lidt forsømte et par af dem.

Byen åbnes igen med udsyn til marker, vejtræer følger ruten, hvor bebyggelsen tynder ud. Et gadekær ligger helt op til vejen. Husene langs gaden er småvillaer og smalle bindingsværkslænger, og længst mod nord et par gårde, med et langt kig ned over marken, ned til møllegården. Undermøllen står endnu, men oppe ved vejen med møllerhuset ved sin side.

Denne del af byen har landsbykarakter, og det er karakteristisk, at rækken af mindre huse brydes af de uudflyttede gårdes lange stuehuse eller af huller med udsigt til mark og sø.

Der er således møller i begge ender af Fanefjordgade.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Landsbygaden stiger op forbi saftstationen. 2. Strædet Klemmen mødes med landsbygaden og en lille pladsdannelse opstår i Y-krydset. Det afskårne hjørne på bygningen overfor korresponderer fint til den lille rumdannelse. 3. Et træ markerer pladsen foran Hjørnet. 4. Landsbygaden stiger igen efter teaterbygningen op forbi den gamle skole (hvidt hus), og der er kig til kroen i kraft af markstykket helt ind til gaden. 5. På en anden side af Dammegade ligger en mere landsbypræget del af Damme, med lave, tætliggende, lidt ydmyge huse på den første strækning 6. Længere fremme præges bebyggelsen af et par store gårde og flere bindingsværkshuse. Brandbjerggård har en flot trærække op til gården. 7. Dammegård overfor har et smukt stengærde om haven. 8. Fanefjordgade har flere lukkede butikker. 9. Slipper mellem husene fører ned til mere yderligt liggende, yngre bebyggelseslag. 10. Området ved brugsen og mejeriet opleves som Fanefjordgades 'centrum' og markeres flot af skorstenen. Desværre er mejeriet yderst forsømt og dette sætter præg på helhedsoplevelsen af stedet. 11. Askeby rummer et par villaer med en vis pondus, og denne har bevaret de fleste oprindelige detaljer som vinduer, m.v. Bygningen rummede tidligere Askeby posthus. 12. Landsbygaden følges fint af småvillaerne. 13. Et stræde fører sydvest ud ad Askeby og langs vejen ligger en samling forholdsvis homogene villaer