Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø HovedgadeNaturLandskabKulturhistorieArkitektur25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Gammelby

Gammelbys nordligste og ældste del er præget af middelalderlig infrastruktur med kirke, kirkeplads og bindingsværkshuse og gårde i varierende størrelser. Det varierede byggeri rummer kulturspor fra Middelalderen til i dag. Bogøs jorder blev udskiftet ved stjerneudskiftning. Dette ses bl.a. ved Østerskovvej, ligesom gadenettet bærer præg af det gamle bondesamfund med navne som Vestergade og Smedestræde.

Kirken er en typisk langhuslandsbykirke fra middelalderen. Overfor kirken ligger præstegården, i nyklassicistisk stil, beliggende parallelt med kystlinien, med front ind mod byen, nord for den åbne forplads, hvor der omkring 1960 stadig lå en stråtækt kampestenslænge, som hørte til præstegården.

Kaptajnsvillaerne i Gammelby udgør de væsentligste spor af Bogø som søfartsø. Dette træk genfindes på Bogø Hovedgade, hvor flere villaer har et traditionsrigt og statelige udtryk, der signalerer skippere på langfart.

Skippere boede dog også i mindre huse som nr. 112.

Bogø Hovedgade - kronologisk

Rytterskolen på Bogø Hovedgade, nr. 163, som nu er genopbygget og ombygget til almennyttige boliger, repræsenterer 1700-tallet sammen med Bogø Møllegård. Bogø Mølle ses på lang afstand beliggende på en bakke, som skråner ned mod havnen. Bogø Mølle er i sin nuværende form fra 1852. Ud til Bogø Hovedgade ligger desuden gadekæret, Hattedammen, og sprøjtehuset.

Bogø Navigationsskole, nr. 140, og Bogø Kostskole, nr. 57, repræsenterer 1800-tallet. Bogø Navigationsskole har udgjort en central funktion med vekslende indhold gennem tiden: som skole, kommunekontor, bibliotek og posthus - den udlejes nu som boliger.

Bogø Kostskole fungerer stadig som sådan. Senere perioders tilbygninger, nærmest hovedbygningen, har respekteret den originale, oprindelige arkitektur. Også "Villa Dana", der tilhører kostskolen og har en pavillonlignende veranda i træ, er bevaret.

Bogø Kostskole har medvirket til at holde liv i Bogø Hovedgade og Bogø som ø. Dette skyldes, at Bogø Kostskole i høj grad har bestræbt, at ansatte har bopælspligt på øen, ligesom kostskolen har opkøbt huse på Bogø Hovedgade. Det har medvirket til et mere varieret udbud af boliger og en høj grad af vedligeholdelse. På samme måde har både kostskolen og den fornyende infrastruktur med Farøbroen og motorvejen medvirket til en blandet aldersfordeling på Bogø og ligeledes en mere varieret erhvervsprofil - men med en lille overvægt af lærere.

Bogø Hovedgade har flere bygninger fra 1800-tallet med samlingsfunktioner som forsamlingshuset i nr. 114 fra 1885 og Hjemmeværnsgården nr. 102, opført 1895. Herudover Bogø Kro, som repræsenterer tiden omkring århundredskiftet og har videreført gæstgivergårdens funktioner.

Mod syd starter Nyby som udflytterby af Gammelby, og bebyggelsen fortættes gradvist ned mod havnen gennem det 20. århundrede.

Bogø Havn fungerede i flere århundreder som knudepunkt for trafik til og fra Stubbekøbing, eksempelvis indgik Bogø og Stubbekøbing i samme herred.

Havnen har i nyere tid været under afvikling - efter ophøret af færgetransporten mellem Bogø og Stubbekøbing - men benyttes nu til transport for turister i højsæsonen. Dette har cementeret øen som turistdestination, hvilket også har haft en afsmittende effekt på lystbådehavnen.

Traditionen på Bogø med forbindelse til omverdenen - først som søfartsø, siden som skoleø - fortsættes således og understøttes i dag yderligere af Farøbroerne, der har muliggjort, at borgerne har fået nem adgang til arbejde uden for øen.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Bogø by. Kortudsnit, Høje målebordsblade, 1888. Den nordligste ende af Bogø Hovedgade med Bogø Kirke og præstegård. Omkring 1920. Bogø Havn. De hyppige færgeovergange til Stubbekøbing betød, at Bogø kunne bevare sin tilknytning til Stubbekøbing også efter opførelsen af Bogødæmningen. Omkring 1950. Den nordligste ende af Bogø Hovedgade med Bogø Kirke og præstegård. Omkring 1920. Bogø Kostskole. Oprettet som Bogø private Realskole i 1887 af Christian Wad. Nuværende hovedbygning taget i brug 1903. De første år foregik undervisningen på Bogø Navigationsskole. Bogø Møllegård, Bogø Hovedgade nr. 40. Trelænget, bindingsværk med stråtag, syet mønning. Luftfoto. Ålborgvej 12. Billedet viser et typisk kaptajnshus med karnap, altan og muret rækværk.