Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationNaturLandskabKulturhistorieArkitekturBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Lindholm består af 43 nummererede bygninger. Bygningerne er overvejende holdt i samme lyse farve, som binder anlægget sammen og understreger helhedskarakteren, på trods af alle forskellighederne: bygningerne er opført på forskellige tidspunkter, har forskellig stil og størrelse og er med vidt forskelligt teknologisk niveau.

Når man ankommer til øen og går fra anløbsbroen op til bygningsanlægget, er det store asfaltarealer og høje industribygninger, der tager imod - en meget anderledes oplevelse end den poetiske stemning, der opleves i det gamle område på øens nordvestdel. Anløbsbroen for færgen adskiller de to meget forskellige karakterer.

I sydøst ligger således forsøgsstationens produktionsanlægs yngre afsnit. Bygningerne ligger uden fremtrædende beplantning imellem og er store og enkle. Facaderne er brudt af malede dekorationer, der fremhæver vinduer og døre. Et bygningsanlæg træder ud ad den arkitektoniske sammenhæng ved at være opbygget i gule, blanke sten og stå med shedtage. Overalt er bygningerne forbundet af gangbroer, ligesom skorstene og udbygninger præger billedet. Længst mod sydøst, hvor øen spidser sammen i en odde, er der et åbent køre-/depotareal. Alt i alt opleves denne del af øen som nyttebetonet med industripræg.

Området nordvest for anløbsbroen har et mere rekreativt præg med frugthaver og huse, der ligger som villaer i det grønne. Centralt ligger en åben plæne kantet af store hortensiabuske med krogede gamle træer imellem. Plænen danner forgrund for det tidligere direktørsommerhus, som arkitektonisk skiller sig ud ved at have lidt højere tagrejsning end de øvrige huse og nyklassicistiske stiltræk. Huset har nu funktion som administrations- og mødelokale for forsøgsstationen. Bygningen er blevet om- og tilbygget gennem årene og har mistet lidt af sin originalitet i den forbindelse.

Øens randbeplantning, der skærmer huse og haver mod bugtens vind og vejr, giver bebyggelsen et sluttet præg. Kystnærheden fornemmes kun. Den store udsigt venter først, når man bevæger sig gennem randbeplantningen ud til stien, der ligger lidt hævet og går langs øens kyst. Her ligger et lille, ottekantet lysthus, som ikke er større end vægge, gulv og loft omkring den bænk med bord, det rummer. Heller ikke den toetagers direktørvilla, som ligger solitært i lunden længst mod nord, har fokus på udsigten - her er ingen store panoramavinduer.

Bygningerne er - som de fleste huse på øen - lyse/hvide og er enten murede og pudsede eller malede træhuse. Særligt træhusene, som ligger op til plænen foran det tidligere sommerhus, har et poetisk udtryk i kraft af husenes snedkerdetaljer og lette arkitektur, der klæder de frodige omgivelser.

De murede huse har arkitektonisk afsæt i bungalowtypen med sluttet form og afvalmede, lave skifertage med stort udhæng. Husene står velbevarede i forhold til deres oprindelige arkitektoniske udformning, dog nogle steder med de opsprossede ruder udskiftet til hele. Husene ligger tæt samlet med stier, hække og krogede træer imellem. Et sted danner en frugtkælder en stor forvokset buskformation.

Bygninger og beplantning i denne nordvestlige del af øen udgør en sammenhæng, som fremhæves for sine rumlige kvaliteter mellem husene og for husenes arkitektoniske homogenitet og - især for træhusenes vedkommende - fine detaljering.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Den tidligere sommervilla afrunder det smukke haverum. 2. Haverummet afgrænses af toetagers huse, der danner et velproportioneret rum. Træer og bygninger understøtter hinanden på bedste vis og fine rumligheder opstår mellem husene. 3. Andre bygninger ligger mere solitært mellem træerne. 4. De ældste dele af anlægget er arkitektonisk velbearbejdede med nyklassicistisk inspiration. 5. Lysthuset er et poetisk indslag på stien langs øens vestkyst. 6. De ældste bygninger er enkle men velproportionerede. 7. Bygningsanlægget er gradvist blevet udvidet gennem årene og det giver en dynamisk, sammensat helhed med skorstene og gangbroer som markante lodrette, henholdsvis vandrette elementer. 8. Arkitektonisk møde på tværs af tid og byggestil.