Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationNaturLandskabKulturhistorieArkitekturBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Frem til 1913 var Lindholm ejet af Koster Færgegård. Øen blev brugt i græsningsøjemed. Fra 1913-1925 var øen ejet af en skibsingeniør, som opførte et sommerhus på stedet. Også på Ulvshale blev der opført sommerhuse på den tid.

I dag fungerer sommerhusbygningen som administrations- og mødelokale på forsøgsstationen.

Bygningerne består af delvis tomme boliger, laboratorier forbundet med glasgang, kantiner, vaskehuse, en gammeldags frugtkælder og et 8-kantet lysthus. Andre synlige strukturer er blandt andet tipvognsskinner.

Ved Kalvehave Havn og Viemose havde forsøgsstationen også kvægstalde. Kvægstaldene på Kalvehave Havn har bevaret deres ydre form, men er tømt for funktion.

Bygningerne vidner om de nødvendige forholdsregler, der var og er tilknyttet en smittefarlig virksomhed i form af isolationsmuligheder og høje hygiejnekrav.

Forsøgsstationen blev oprettet på Lindholm i 1926. Dengang var der store udbrud af mund- og klovsyge, som hærgede landets husdyrbesætninger. Forskerne var ikke klar over, at sygdommen er luftbåren, så for at forhindre smitte skulle forsøgsstationen placeres på en ø.

I 1966 opdagede Lindholms forskere, at mund- og klovsyge er luftbåren. Opdagelsen havde stor betydning i forhold til at hindre smittespredning.

I dag udgør forskningsstationen Afdelingen for Virologi ved Danmarks Fødevareforskning.

I 2005 er der ca. 80 medarbejdere på Lindholm. Personalet udgøres foruden forskerne af håndværkere, dyrepassere, administration og rengøring.

Tidligere var der tradition for at job på Lindholm gik i arv.

Lindholm er særlig interessant som udtryk for statens intervention over for virussygdomme hos husdyr - og repræsentativ som forsøgsstation, der kræver beliggenhed i et udkantsområde. Lindholm er en af de få, fortsat eksisterende statsinstitutioner i Møn Kommune.

Lindholm opleves lokalt som et lukket område, selv om øen indenfor det sidste 10 år er blevet mere tilgængelig.

Forhistorie

Lindholm nævnes første gang 1231, men længe inden da er der spor efter mennesker på øen. Havet omkring Lindholm er lavvandet, og det har i Jægerstenalderen bevirket, at øens areal var adskillige gange større end det er i dag. Det samme gør sig gældende på begge sider af indsejlingen til Stege Nor, der i Jægerstenalderen lå omkring 2 kilometer længere mod nord. Det har givet en indsnævring omkring Lindholm med gode fiskevande, hvilket kan ses af, at der er flere stenalderbopladser på den smalle odde, som Lindholms sydlige del består af. Øen blev besøgt af Nationalmuseets herredsberejser i 1880, og siden har der kun været registreret fortidsminder på øen yderligere en gang. Det var i forbindelse med byggeriet i 1927, hvor en skafthulsøkse kom for dagen. Den stammer formentligt fra starten af Bronzealderen. Og så findes der efterretninger om, at ansatte på øen gennem tiderne har samlet flintøkser og pilespidser op på den spidse odde.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Lindholm 1923.