Denne side fortæller om, hvordan atlasset blev til. Siden er overført uændret fra den midlertidige hjemmeside, der var åben mens atlasset blev udarbejdet, og som blev lukket i december 2006, da den blivende hjemmeside åbnede. Siden tjener nu kun som historisk dokumentation og indeholder muligvis forældede oplysninger.
De to vigtigste elementer i et kulturarvsatlas er naturligvis registrering af bygningers bevaringsværdi og udpegning af de kulturhistoriske helheder, kulturmiljøerne. Men begge disse opgaver forudsætter et ganske indgående kendskab til områdets natur og historie. Derfor vil det færdige atlas også rumme nogle generelle afsnit om landskabets kulturhistorie.