Møn: 16. Elmelunde

16. Elmelunde

Kulturmiljøets hovedtræk

Elmelunde ligger højt placeret på alfarvej mellem Stege og Møns Klint og kan ses langvejs fra.

I det hele taget er byen præget af vej: i dag er det hovedvejen til Klinten, der dominerer. Tidligere gik turen til Klinten ad Kirkebakken, og en bydel opstod der. Oprindeligt var landsbyen opbygget omkring landsbygaden i den nordlige del af byen.

Kulturmiljøets hovedtræk er således sporene af denne udvikling - en tredelt størrelse, som underbygges af terrænet og bebyggelsernes aldre.

1: Kirkeområdet med det tidligere alderdomshjem overfor.

2: Bebyggelsen fra det 20. århundredes begyndelse langs den gamle Klintevejs føring syd om kirken.

3: Den oprindelige landsbygade, beliggende nord for kirken.

Bærende bevaringsværdier

Kirken og kirkegården med mur og portal omkring samt de grønne plæner, der giver en rolig baggrund, har bærende værdi som de tre bydeles fælles omdrejningspunkt.

Samhørigheden mellem bygningerne, det tidligere alderdomshjem, Elmehøjgård, og kirken, har ligeledes værdi som samling på tværs af det store vejrum: bygningerne er i dialog med hinanden farvemæssigt (kirken og Elmelundegård) og stilhistorisk (Pension Elmely og Elmehøjgård).

Kirkebakkens villaer, især de tre velbevarede villaer på hjørnet af vejen mod syd, har bærende bevaringsværdi som bygninger fra byens nyere udviklingshistorie.

Kirkebakkens vestende har ligeledes bevaringsværdi, idet den fortæller om vejbyens ældste historie. Her ligger bindingsværkshuse og nedlagt landsbyskole, som vidner om vejføringens alder, og at denne var den oprindelige vej til landsbyens centrale del længere mod nordøst.

Landsbygadens slyngede forløb og den ældre bebyggelse, navnlig bindingsværkshusene, sprøjtehuset og gadekæret, fortæller om den tidlige landsbys struktur og har bærende bevaringsværdi. Mens den statelige Elmehøjgård i første position, højtbeliggende, nærmest kirken med fin trærække og hvidpudset mur ud til landsbygaden, vidner om landsbyhierarki og giver referencer til den nedrevne hovedgård.

Bevaringstilstand

Bevaringstilstanden er vekslende fra en yderst velbevaret kirke og kirkegård til forsømte landsbyhuse. Sporene af byudviklingen er aflæselige og hvert element veldefineret; dog med overlap ved det tidligere alderdomshjem, som er point de vue for kig både i den nye og den gamle landevejsby.

Sårbarhedsvurdering

Den brede Klintevej er i dag et så visuelt og funktionelt adskillende element, at en behandling af dette vejforløb kan overvejes som mulighed for at genskabe landsbyen som en helhed. Husenes oprindelige karakter i byens tre dele er sårbare over for bygnings- og detailændringer. Den yngre strækning med huse langs den tidligere vej til Klinten (Kirkebakken) har sin arkitektoniske styrke i homogeniteten i detaljer og proportioner - de er dog allerede under omdannelse. Elmehøjgård og Pension Elmely er arkitektonisk velbevarede, og dette er en styrke for hele landsbyen - den fremtrædende placering taget i betragtning.

Kirken er godt beskyttet via Kirketilsynsloven, og gravhøjen er fredet.

Afgrænsning

Kulturmiljøet omfatter bebyggelsen langs den oprindelige landsbygade inkl. gården på matrikel 17 i nord.

I syd afgrænser primært ejerlavsgrænsen gående fra sydøst til nordvest, men friskolen og de tre huse, der ligger lidt for sig i den vestlige ende af Kirkebakken, inkluderes i kulturmiljøet.

Landskabstype:

Ager, bakkeland og overdrev

Tid:

Perioden ca. 1880 - i dag: Landbrug, industrialisering og videnssamfund

Tema:

Bosætning, industri/håndværk

Emne:

Landevejs- og oplandsbyer

Kontekst

Damme/Askeby, Bogø By, Svensmarke, Keldbylille, Udby, Råbymagle

Udvælgelseskriterier

Unik	Sjælden	Repræsentativ
Egnsspecifik	Fungerende	Autentisk
Historisk kildeværdi	Identitetsværdi	Oplevelsesværdi
Fortælleværdi	Diversitet	Homogenitet
Sammenhæng med naturgrundlaget	Udpeget i regionplan	Kulturmiljø i Pilotprojekt Møn Nationalpark