Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. ElmelundeNaturLandskabKulturhistorieArkitektur17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Arkitektoniske hovedtræk

Det altdominerende element i byprofilet er kirken - helt forrest i billedet, når man betragter byen fra øst, og bagest, set fra vest. Kirken ligger højt på bakken, bag kirkemuren, og området foran er stort - med fuldt overblik over det dybtliggende alderdomshjem med tilhørende parkeringsareal foran.

To store gårde ligger forholdsvis nær vejen og samler rummet en smule i nord. Den gennemgående hvide farve: på kirkegårdsmuren, gavlen på Kirkebakken 24 og Elmehøjgårds brede gavlkvist afgrænser ligeledes visuelt dette meget åbne rum midt i landsbyen.

Kirken er et markant fixpunkt også indenfor byens rammer - kirketårnet dukker op i flere kig, når man færdes i byen, men set fra den oprindelige landsbygade i nord er det gravhøjen og den rundbuede portal med et flot træ ved sin side, der danner fixpunkt for kigget.

Over for kirken ligger det tidligere alderdomshjem, nu Pension Elmely. Det ligger lavt og er lidt mere tilbagetrukket, men udgør alligevel en dominerende bygning i landsbysammenhængen. Set fra villaerne ved Kirkebakken ligger det til gengæld højt og er værdigt tilbagetrukket med indkørsel op til den symmetrisk opbyggede hovedfacade.

Villaerne på Kirkebakken er bygget indenfor de første tiår af 1900-tallet og står særligt homogent i landsbysammenhængen - både hvad angår stil og beliggenhed på grunden. Særligt flot står de hvidmalede villaer på hjørnet af vejen mod syd - de har bevaret det meste af den oprindelige detaljering.

Elmehøjgård ligger højt i terrænet, først i landsbygaden, og de store, velproportionerede bygninger vidner om position i lokalsamfundet. Arkitektur, position og topografi går således fint i spænd.

Langs gårdens længe ud til landsbygaden står mur og en trærække og angiver retningsskiftet fra Klintevejens øst-vest til landsbygadens retning stik nord.

I den efterfølgende del af den oprindelige landsby følges landsbygadens forløb af mindre huse i nær kontakt med gadelinjen, og særligt et hus må fremhæves for de fine stynede vejtræer foran huset.

Gaden slår et let slag østover på vejen gennem byen, så nogle af småhusene lukker for det lange blik. Idet man bevæger sig frem, viger de til side, og et nyt landsbybillede står frem. I landsbyens nordlige ende åbnes husrækken på vestsiden med kig til gadekær og marker, og det stigende terræn danner en hindring for det lange udsyn og slutter sig om byen. En gård beliggende nede for enden af landsbygaden - egentlig udenfor byskiltet - runder landsbyen visuelt af.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
1. Kirken ligger højt, også indenfor byens rammer. Bemærk de fine kuglerunde buksbom, der 'ruller' nedad bakken. Kirkegårdsmuren omslutter helheden. 2. Kirkemuren har en pendant i Elmehøjgårds havemure. Gravhøjen danner fixpunkt for landsbygaden. 3. Et hus afslutter kigget nedad landsbygaden. 4. For enden af vejen langs den vestre kirkegårdsmur danner en hvid gavl slutpunkt for blikket. 5. Bygningerne ligger i den store flade midt i byen. 6. De ensartede huse langs Kirkebakken.