Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasKulturmiljødatabasenKortlægning af kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål 11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. ElmelundeNaturLandskabKulturhistorieArkitektur17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods 19. Damsholte Kirke 20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Kulturhistoriske hovedtræk

Landsbyen strakte sig oprindeligt fra nord til kirken i syd, men efterhånden som ny bebyggelse fra 1800-tallets slutning blev lagt langs Klintevejen - den vigtige øst-vestforbindelse på Møn - blev denne nye retning lige så kendetegnende for byen. I 1960´erne fik Klintevejen et nyt forløb: midt mellem den gamle landsby i nord og den yngre landevejsby i syd. Mange opdager ikke, at der er andet i dag.

Elmelunde er repræsentativ for de mønske landsbyers udvikling fra 1880 til i dag, idet flere af landsbyens elementer er bevaret: smedjen, gadekæret, friskolen, samt nogle velbevarede gårde. Disse elementer afspejler fremvækst og sammenlægning, forandringer eller nedlæggelser af institutioner og erhverv.

Forhistorie

Gravhøjen på kirkegården udgør det ældste fortidsminde omkring Elmelunde. Da Nationalmuseets berejser i 1880 besøgte kirken, hørte han gamle efterretninger om, at man ved at grave i højen var stødt på gammelt murværk. Dette fik berejseren til at konkludere, at det ikke drejede sig om en gravhøj, men snarere om fundamenterne til fx et rundt tårn.

Men om efterretningerne er sande, kan kun en moderne udgravning afklare.

Selve kirken er den ældste på Møn, opført omkring år 1100. Af den oprindelige romanske kirke er kun midterpartiet med triumfmur og langmure bevaret, de andre dele er senere tilbygninger, opført gennem tiden, senest omkring år 1700. Antallet af benyttede byggematerialer er meget speciel, idet der er benyttet kridt- og frådsten, granit, flint og myremalm, foruden brændte munkesten. Kirken er rigt udsmykket med kalkmalerier fra omkring år 1500 af Elmelundeværkstedet, der ligeledes har udsmykket Keldby og Fanefjord kirker. Malerierne blev blotlagt i 1887 ved Nationalmuseets konservator.

Nyere tid

Elmelundegård - i folkemunde kaldet Elmelunde Slot - var i renæssancen lenssæde og kongelig ladegård. Bygningen skal have bestået af et omfattende bindingsværk i to stokværk. Heraf ses i dag kun spor af gårdens haveanlæg. Elmelunde Slot blev nedrevet i 1697.

Ved den eksisterende Elmelundegård, beliggende nord for kirken, findes spor af fiskedamme, som har været brugt i driften af Elmelunde Slot. Elmelundegård er også i dag et anseligt byggeri.

Trap Danmark, 1955, opregner følgende institutioner i Elmelunde sogn: en friskole, et alderdomshjem, en præstegård, et forsamlingshus, et sportsanlæg samt yderligere tre skoler.

Friskolen opstod i andelsbevægelsens tid i 1882 som alternativ til de traditionelle landsbyskoler. Bygningen ligger Kirkebakken 9 og er i karakteristisk længeform med plads til skolestue, have og legeplads. Friskolen var i funktion frem til 1967. Efterfølgende blev der etableret en børnehave, nu er bygningen beboelse.

Som led i centraliseringen af kommunernes funktioner på landet blev de små skoler nedlagt. På Østmøn blev de samlet til Østmøns Forbundsskole, indviet i 1964. I 1968 fik skolen sit nye navn - Hjertebjerg Skolen og ligger i nabolandsbyen. Sportsanlægget, der nævnes i Trap, blev inddraget til skolens byggegrund, der i øvrigt bestod af præstegårdsjord. Lige overfor Hjertebjergskolen ligger landsbyens gamle rytterskole. Bygningen er i dag meget ombygget, men sandstenstavlen ses stadig.

Hjertebjerg Forsamlingshus, Klintevej 207, fra 1897 var som friskolen en del af den æra, hvor fællesskab om idræt og oplysning, blev en del af landbolivet. Forsamlingshusets form og funktion er bevaret som lokalt samlingssted.

Alderdomshjemmet Elmehøj, Kirkebakken 39, blev opført i 1950´erne over for kirken. Tidspunktet og oprettelsen afspejler blandt andet afviklingen af landbruget, idet både mekaniseringen og sammenlægningen af småbrug forandrede muligheden for aftægt. Plejehjemmet Elmehøj lukkede i 1989, og i 1992 åbnede Pension Elmehøj dørene for overnattende turister. Det er i særdeleshed et hovedtræk for kystnære områder med omfattende turisme, at større bygninger - institutioner eller private boliger - ombygges til pensionat eller bed and breakfast.

 

SøgLitteraturLinksKontakt
Lave målebordsblade 1900-1960. Landsby og kirke ligger nord for vejen til Klinten. Vejens kommende føring, længere mod nord, er på dette tidspunkt blot som en mindre vej til skolen mellem henholdsvis Elmelunde og Hjertebjerg. Elmelunde alderdomshjem bygget 1926. Bag hjemmet ses et lille kombineret svine- hønse- og vaskehus. Sammen med den store nyttehave fortæller det om en høj grad af selvforsyning. Koloreret postkort fra omkring 1910. Ved Elmelunde Kirke ses her landevejens oprindelige forløb syd om kirken og forbi smedjen, der ses til højre i forgrunden. Vejforløbet blev ændret omkring 1969 til det nuværende forløb nord om kirken.