Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøerBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

Bevaring og udvikling i Møn Kommune

Bogø Fyr. Forsigtigt i anslaget, men alligevel et fyrtårn.

Med udgivelsen af Møn Kulturarvsatlas er der skabt et nyttigt overblik over et udvalg af Møn Kommunes bevaringsværdige kulturmiljøer, landskaber og enkeltbygninger. Det er følgegruppens håb, at den nye Vordingborg Kommune følger op på arbejdet med vedtagelse af en vision, strategi og handleplan for bevaring af kulturarven i kommunen. Følgegruppen har følgende anbefalinger:

Vision

Følgegruppens vision er, at kulturarvsatlasset bliver et væsentligt værktøj i den nye kommunes bestræbelser på at sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier. Følgegruppen ser gerne, at Møn Kommunes kulturarv anvendes som et aktiv i den nye kommunes befolknings-, turisme- og erhvervspolitik, for så vidt som dette kan forenes med bevaringshensynet. Der skal tages stilling til, hvordan bevaring af de 25 kulturmiljøer bedst kan sikres. Dette kan ske via bevarende lokalplaner og andre former for bevarende og beskyttende tiltag. Som det første skal der vedtages en prioriteret liste over udarbejdelse af relevante bevarende lokalplaner. Det er følgegruppens ønske, at lokalbefolkningen inddrages aktivt i arbejdet med at sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier, blandt andet igennem de mange lokale foreninger og borgergrupper.

Kulturmiljøer og sårbarhed

Møn Kulturarvsatlas indeholder en beskrivelse af 25 væsentlige kulturhistoriske miljøer, som kræver særlig beskyttelse. Kortlægningen bør danne grundlag for beskyttelsen af disse kulturmiljøer og for plan- og byggemyndighedernes løbende forvaltning af bygge- og anlægstilladelser. I forbindelse med revisionen af kommuneplanen bør oplysningerne i kulturarvsatlasset indarbejdes efter behov. De kulturhistoriske elementer, helheder, sammenhænge og strukturer i landskabet bør bevares og i nødvendigt omfang plejes. Tiltag som anlægsarbejder, herunder vandindvinding, vandløbsregulering, fjernelse af gamle skelmarkeringer og levende hegn, der ændrer kultursporenes tilstand, skal ske under hensyntagen til kulturmiljøerne.

Inden der iværksættes større bygge- og anlægsarbejder, skovrejsnings- og naturgenopretningsprojekter, skal der foretages en konkret kulturmiljøvurdering. De kortlagte kulturmiljøer bør, sammen med de fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer, optages i kommuneplanen med en angivelse af beskyttelseshensyn og anvendelsesmuligheder. Lokalplaner bør redegøre for, hvordan beskyttelseshensyn varetages. Bevaringsværdige landsbyer, havne og lignende komplekse kulturmiljøer bør sikres ved bevarende lokalplaner, der tager hensyn til traditionelle byggeformer og lokal byggeskik, opretholdelse af gamle planmønstre og af sammenhængen mellem kulturmiljø og landskab.

Købstaden

Stege er den centrale by i kommunen. Der skal lægges vægt på en fastholdelse af Stege som en købstad, hvor middelalderens træk bevares og styrkes. For eksempel er det vigtigt at bevare de gamle købmandsgårdes struktur ned mod Noret, gadernes forløb, samt bebyggelses- og matrikelstrukturen med de mange smalle, dybe grunde og dermed åbne ubebyggede arealer i karréernes midte.

Lokalplan 64 "Skilte og facadebestemmelserne for Storegade" skal erstattes af en ny lokalplan, der dækker hele Stege inden for volden således, at hele middelalderbyen sikres. I denne forbindelse skal der udarbejdes en forbedret farveskala for Stege. Den af kommunen udarbejdede designmanual skal revurderes og om nødvendigt revideres, så den efterfølgende kan bruges - og håndhæves - konsekvent.

Det åbne land

Udover udarbejdelse af bevarende planlægning mv. for de kulturmiljøer, der ligger i det åbne land, skal der også udarbejdes lokalplaner for værdifulde landsbyer og bevarende planer for værdifulde landskaber og landskabstræk, f.eks. vejtræer. Desuden skal der ske en revision af afgrænsningen af landsbyer i forhold til det omgivnende landskab. Der skal gennem oplysning skabes en forståelse for landsbyernes miljø, herunder afgrænsningen mellem haver og vej.

De landskaber, der i dag er udlagt i regionplanen som mest værdifulde, skal styrkes. Dette kan gøres ved at anvende de forskellige støtteordninger, der i dag er til omlægning af landbrugsdriften fx ved udlægning af våde enge, rejsning af skov og hegn m.m. I disse områder bør anlægsarbejder gennemføres med respekt for kulturmiljøet.

For at sikre at landskabets karakter med de spredte gårde bevares, skal det undersøges, om mulighederne for at benytte tidligere landsbrugsbygninger til andre formål, såsom beboelse, småerhverv og lignende, kan øges, hvis en sådan anvendelse kan forenes med bevaringshensynet.

Formidling

De mange gode tanker i kulturarvsatlasset skal udbredes til Møns og den nye kommunes beboere og gæster. Dette gøres blandt andet ved at markedsføre atlasguiden overfor beboere og turister og udbrede kendskabet til internetversionen af kulturarvsatlasset samt al det opsamlede baggrundsmateriale.

Vi foreslår, at den nye kommune udgiver en generel pjece omhandlende alle 25 udvalgte kulturmiljøer med kort, som introducerer Møn og omliggende øer som et kulturarvs-skatkammer. Desuden skal der udarbejdes pjecer om hvert enkelt af de 25 miljøer. Der lægges link ud til kulturarvsatlasset på relevante hjemmesider.

For at styrke god vedligeholdelse af de mest bevaringsværdige huse, skal der arbejdes videre med Møn Kommunes gode erfaringer med Bygningsforbedringsudvalget. I den nye kommune skal der afsættes tilstrækkelige økonomiske midler til, at dette arbejde kan fortsætte. Ligeledes bør uddeling af prisen "Hvem har gjort Møn smukkere" fortsætte i det lokale Bygningsforbedringsudvalgs regi. Det påbegyndte arbejde med at udarbejde formidlingsmateriale om egnsbyggeskik og god vedligeholdelse, "Pas godt på dit hus", skal gøres færdig.

For at fremme forståelsen for Steges egenart skal der skaffes midler til at genoptrykke registranten "Stege inden for volden" fra 1981.

SøgLitteraturLinksKontakt