Møn Kulturarvsatlas
 |
| Mølleporten er fra midten af 1400tallet og bygget i sten, ligesom den gamle latinskole i Provstestræde 2, der er Steges ældste, lidt mere almindelige hus. |
 |
| Fra Storegade er der kig gennem porte til baggårde med fine brostensbelægninger. De istandsatte bag- og sidehuse rummer forretninger og spisesteder, her Luffes Gård i nr. 18. |
Som andre byer er også Stege blevet hærget af brande; rigtigt slemt gik det til i 1457. Brandene gjorde deres indhug i bygningsmassen, som jo oftest var bindingsværk og stråtag. I andre byer blev stråtag forbudt, men for Steges vedkommende nævner kilder kun, at der var kongelige betingelser forbundet med overgivelsen af Rødstensmark til byen. I de nye huse skulle bindingsværket være med brændte sten i stedet for lerklinede. Ikke alle indordnede sig dog. Flere steder i byen ligger husene med en afstand på omkring en meter. Dette er givet et brandhensyn, som samtidig lige levner mulighed for en låge og en smal passage om til gården, fx i den vestlige del af Storegade. Mønsteret er karakteristisk og lægger sig i forlængelse af byens øvrige bebyggelse med baggårde, stræder og passager på tværs af byen - og værd at bevare.
På ældre kort ser man, at der lå flere gavlhuse i byen, men fra 1736 og frem er det langhuse, der bliver bygget. I 1760 blev byens fordeling af facadelængder talt op. Facadelængden var målestok for vurdering: jo længere hus, des større skattefritagelse. Man inddelte i kategorier: 2-4 fag, 5-6 fag og 7 fag og derover. Stege havde mange af sidste kategori, og det havde ikke med velstand at gøre... En lignende skattefordel omfattede byggeri i to etager, men blev sjældnere udnyttet. Først senere, i 1850'erne, tager byggeriet i to etager til, men som en reel udvidelse af boligmassen.
 |
| Langgade 1, den tidligere præstegård. Bindingsværkets bindbjælker er med gennemstukne tappe, som er placeret et stykke nede på stolpen, så der dannes et større tagrum, et såkaldt styrterum. |
 |
| Smukt istandsat, fredet gård på Nyord med overkalket tømmer og rejste gavle. Stuehuset er langt, kun en lille mellembygning kobler til længerne. |
 |
| Kammerrådgårdens pudsfacade og portal er fra 1773, men bag pudsen skjuler bindingsværket sig. Portalen ud mod torvet giver huset pondus i gadebilledet og fuldender illusionen om et stenhus. |
I Stege er det de pudsede facader, der præger billedet. Nogle steder er der blot kalket over "stok og sten", som det er lokal - og sydsjællandsk - byggeskik. Andre steder skjuler bindingsværk sig under pudsen, fx Kammerrådgården. Her er styrterum: bindbjælkerne, de øverste bjælker på tværs af huset, er placeret et stykke nede på stolpen i forhold til tagværket. På den måde bliver facaden højere: man vil jo ikke stå tilbage for stenhusene omkring. Bindingsværket er forholdsvis spinkelt på øerne, hvilket tyder på knaphed på tømmer, og som det også ses på Sydsjælland. Efter 1830 opførtes nye forhuse i Stege ikke længere i bindingsværk, og mange af de eksisterende huse fik facader og gavle udskiftet til murværk. Der er kun bevaret få facader i bindingsværk.
På landet følger byggeskikken også Sydsjællands skik med mange firlængede gårde i overkalket bindingsværk. På Møn ses de såkaldte parallelgårde, hvor længe og stuehus ligger adskilt, fx Kullegårdsvej 10 ved Keldbylille. Ved udskiftningen forsvandt denne gårdtype næsten i andre egne, hvor de blev flyttet ud eller udbygget til firlængede anlæg. Også i dag vil sådan en type være truet af sammenbygning. Et mønsk træk er derfor de meget lange stuehuse, men også småbygninger på gavle og langsider, ligesom de rejste gavle, der øverst er lukket med vandret bræddebeklædning. Stråtækningen er dog hyppigt med kvartvalm, hvor gavlene øverst er knækket ind mod rygningen, som er med kragetræer.
 |
| Empiregården fra 1813 er en af Steges første grundmurede bygninger. |
I 1700-tallet er kun få bygninger murede, fx tugthuset/navigationsskolen i Langgade. Først omkring 1800 begynder man for alvor at anvende grundmur, fx i Hages Gård og Empiregården. Især i slutningen af 1800-tallet står muren blank efter inspiration fra tidens historicistiske strømninger, fx det gamle rådhus i Storegade. Gesimser, sålbænke, m.v., danner husets udsmykning, og er huset pudset, er disse ofte med afvigende farve, fx hvid på gul puds som på Hages Gård og Vejerboden. Stenene kunne også danne mønster, som man ser på hjørnet af Lille Kirkestræde og Storegade. Her skal man løfte blikket til de kobberinddækkede kviste: de står som ridderhjelme øverst oppe. Et andet eksempel er Bogø by, hvor gavltrekanter med blændingsfelter og romanske buer er et motiv, der går igen i byens kaptajnsvillaer.
Man kunne tro, at det lokale kridtmateriale blev anvendt i byggeriet, men det blev mest brugt til skrivekridt, da kridtet fra Møns Klint er en meget blød bjergart. "Kridt"sten, som man ser det anvendt på hjørnet af Møllebrøndsstræde, kom oftest fra Stevns.
 |
| Eksempel på en nydelig, lille veranda på Grønsundvej 282 i Damsholte. Vinduernes små ruder mellem smalle sprosser giver bygningen en spinkel og let karakter, som står i god kontrast til det murede hus. De to facadekarakterer fremhæver hinanden. |
På stuehusene er der flere steder bygget pyntelige verandaer med opsprossede ruder og fine havedøre med svungen trappe til haven. Nogle af dem har lave tøndehvælvstage - især på Vestmøn ses denne type. Disse små udbygninger - ofte er de samtidige med hovedhuset - giver en lethed og charme, som let mistes, hvis vinduer skal skiftes, eller ydervægge og tag isoleres.
 |
| Port ind til Luffes Gård med fin og spinkel smedejernslåge, der giver indblik til gården - også efter lukketid - men holder uønskede gæster ude. |
I Stege finder man mange fine porte: revleporte med fyldingsinddelt eller flammeret (skråt opsatte brædder) beklædning. Andre er i smedejern, så portene udgør elegante, halvtransparente adskillelser, hvor man kan se gården, måske Noret, igennem, fx porten til Luffes Gård eller til Storegade 70. Vinduerne er typisk dannebrogsvinduer eller torammede. Mange er dog desværre udskiftet, ligesom hoveddørene. Yngre vinduer, fra 1970'erne og frem, samt butiksvinduerne er ofte termoruder - så store at de "slår hul" i huset.
 |
| Nybøllegård vest for Lendemarke, tegnet af arkitekten Gottlieb Bindesbøll i 1856, er en smuk eksponent for de historicistiske og nationalromantiske strømninger i tiden, som var inspireret af art nouveau fra kontinentet. |
I tiden fra sidst i 1800-tallet og lidt ind i 1900-tallet blandes stilarterne frejdigt: middelalderlige spidsbuer, blændingsfelter og kamtakker ses sammen med andre lån fra kirke- og herregårdsarkitekturen. Det gamle rådhus i Storegade, fra 1854 og tegnet af Bindesbøll, er eksponent for tiden. I samme periode tog andre udgangspunkt i det nationale håndværk og skævede til Schweiz. Man fokuserede på husenes tage med rejste kviste, udskårne skalke og bjælker under udhængene. Facaderne kunne have indslag af dekorativt bindingsværk. Flere af husene omkring Rådhusgade er i denne stil. Også på landet anvendtes stilen. Inspirationen kunne være hentet fra den store by, Stege. Eller fra udenbys arkitekter: Bindesbøll, som tegnede Rådhuset og Nybøllegård - og Fenger, der tegnede Sukkerfabrikken og Rødkilde Højskole.
 |
| Møllebrøndstræde 16, Stege, tegnet af arkitekt Claudius Hansen i 1931, står i yderst velproportioneret nyklassicisme. |
Stilblanding blev snart opfattet som stilforvirring og resulterede i behov for renselse. Klassicismen fik en renæssance i 1920'erne og gav inspiration til en hel bevægelse: Bedre Byggeskik, som gav tegnehjælp til nybyggere, især på landet. Flere af de yngre villaer lige udenfor volden er fine eksempler, ligesom statshusmandsbrugene i Nyvang. Det samme gælder Stege Posthus af arkitekt Kristoffer Varming og Storegade 54 af arkitekt Cosmus Bræstrup.
 |
| Villaen Davrehøj på Grønsundvej 33, tilskrives arkitekt Poul Henningsen, er et smukt eksempel på modernisme, også kaldet funktionalisme eller funkis. |
En næsten samtidig strømning er modernismen med asymmetriske facader, flade tage, store vinduer og enkle flader, eksemplificeret i Møns Banks bygning fra 1950. Det tidsmæssige sammenfald med nyklassicismen, i hvert fald i udspringet, afspejles i et også stilmæssigt sammenfald. Klassicismens brug af symmetri fortsættes i et modernistisk formsprog, fx Langelinie 4 og Stege Bio.