Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøerBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan
Følgegruppe, konsulent og Kulturarvsstyrelse.
Knud Larsen, borgmester, formand
Anne Green, medlem af Teknisk Udvalg (MTU)
Axel Knuhtsen, MTU, udvalgsformand
Edith Marie Rosenmeier, Møns Museum
Elo Dahl Mortensen, Møns Amatørarkæologiske Forening
Erik Bjerre, MTU
Erik Büchert, Møns Turistforening
Erik Strange, Bygningsforbedringsudvalget
Heidi Pfeffer, Kulturmiljørådet for Storstrøms Amt
Jette Rasmussen, Borre og Omegns Borgerforening
Johan Landgren, Natur og Plankontoret, Storstrøms Amt
Jonna KjærNielsen, Fanefjord Sogns Beboer og Grundejerforening
Jørgen Grønborg, Møns Marineforening
Kjeld Anker Nielsen, MTU, formand for Kulturudvalget
Knud Pedersen, MTU
Kristoffer Buck Pedersen, Sydsjællands Museum
Käthe Vest, Møns Museumsforening
Lars Mathiasen, Lokalhistorisk Forening Møn
Leif Iversen, repræsentant for skolerne
Lene Buur, Pilotprojekt Nationalpark Møn, Kulturmiljøarbejdsgruppen
Michael Larsen, byrådsmedlem
Ole Eskling, Mandemarke Grundejerforening
Preben Kristiansen, StegeLendemarke og Omegns Grundejerforening
Rigmor Nielsen, Foreningen for Bygnings- og Landskabskultur
Søren Spanager, Agenda 21rådet, Danmarks Naturfredningsforening Møn
Torben Nielsen, Sydhavsøernes Landboforening
Stig Nøhr, naturvejleder på Møn
Torben Steen Pedersen, Fællesudvalget for grundejerforeninger på Bogø
William Houman, Foreningen Nyord
Erica Heyckendorff, konsulent, arkitekt m.a.a. Berings Tegnestue
Frank Nielsen, Møn Kommune
Lis Jensen, projektleder, Kulturarvsstyrelsen (KUAS)
Mette Ø. Söderlund, Møn Kommune
Michael Lauenborg, KUAS
Pernille Møller Nielsen, chefplanlægger, Møn Kommune
Peter Møller Kristensen, teknisk chef, Møn Kommune
Enkelte medlemmer var fraværende ved fotografering.

Forord

Møn Kommune er kendetegnet ved at være en kommune med et stabilt befolkningsgrundlag. Selv om mange pendler og arbejder uden for kommunen, har de traditionelle erhverv som landbrug og fiskeri stadig en stor betydning. Møn er samtidig en kommune, der er rig på natur- og landskabsværdier, rekreative muligheder samt ikke mindst kulturarv. Kulturarven er i dag kendetegnet ved landsbyer, landbrugsland, herregårdslandskaber, store mængder af gravhøje, inddæmninger, industri- og råstofudnyttelse, aktiviteter knyttet til kysten og havet samt til købstaden. Derfor kendetegnes kommunen også ved de mange besøgende, der lægger vejen forbi Møn og omliggende øer.

Et kulturarvsatlas er en kortlægning af en kommunes faste kulturarvsværdier, der omfatter bygninger, fortidsminder, kulturmiljøer, byer og landskaber. Kulturarvsatlasset er med andre ord en kortlægning af land og by, nutid og fortid, men med en klar vægt på bygninger opført før 1940 samt kulturmiljøer. Et kulturmiljø er et geografisk afgrænset område, som ved sin fremtræden afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling.

Atlasset er et resultat af et samarbejde mellem Møn Kommune og Kulturarvsstyrelsen om en kortlægning, registrering og formidling af bevaringsværdier. I forbindelse med udarbejdelsen af atlasset er der nedsat en følgegruppe, som består af politikere, kommunale embedsmænd, museer, kulturmiljøråd, lokale interesseorganisationer m.fl. Følgegruppen medvirker bl.a. ved at pege på og prioritere bygnings- og kulturmiljøværdier. Atlasarbejdet skal gerne bidrage til, at der skabes et lokalt ejerskab og en interesse i at medvirke til at sikre værdierne efterfølgende.

Atlaskonceptet er først og fremmest udviklet, så det kan bruges af kommuner som et værktøj til at skabe en fremtidig bevaringspolitik, men det er også udviklet, så det kan formidle kulturarven til borgere og turister. Med dette atlas får både bosiddende og turister mulighed for at gå på opdagelse og undervejs få nogle gode historier om kommunens bevaringsværdier, herunder om værdifulde sammenhænge og helheder.

Møn Kulturarvsatlas ligger derfor godt i tråd med de nye krav, der stilles til kommunerne som følge af kommunalreformen og den deraf følgende ny planlov. Som noget nyt er det et krav, at kommunerne skal sikre de kulturhistoriske bevaringsværdier i både by og på land.

Styrelsen har valgt at sætte atlasprojekter i gang i forbindelse med regeringens forsøg med at skabe nationalparker i Danmark. Møn er ét blandt i alt syv nationalparkpilotprojekter. Et kulturarvsatlas vil være med til at styrke kulturarvens betydning og befolkningens oplevelser på Møn, Bogø og Nyord.

I forbindelse med Møn Kulturarvsatlas har Møn Kommune udarbejdet en visions- og handlingsplan til sikring af landskabet og kulturarven for de kommende år. Møn Kommune er med andre ord godt på vej med det, som alle andre kommuner først skal i gang med i anledning af kommunalreformen.

Brian MikkelsenKnud Larsen
KulturministerBorgmester

Indledning

Kulturarvsstyrelsen udgiver kulturarvsatlas for at sætte fokus på kulturarven. Som et fundament under Møn Kulturarvsatlas ligger en kortlægning og en beskrivelse af 25 værdifulde kulturmiljøer og en registrering og vurdering af cirka 6.200 bygninger opført før 1940.

På internetadressen www.moen-atlas.dk findes blandt meget andet grundige beskrivelser af alt det, denne trykte atlasguide har i koncentreret form, herunder også en beskrivelse af proces og metode.

I atlasguidens første kapitel skildres relevante hovedtræk og sammenhænge, hvad angår natur, landskab og kulturarv. Her præsenteres geologi, terræn, vandelementer og jordbund. Her beskrives de karakteristiske mønske landskabstyper - Kysten, Ager og overdrev, Vådområder og enge samt Skove og parker, herunder også de rumlige og visuelle træk samt arealanvendelsen. Møn Kommunes kulturhistorie er karakteriseret ved fem tidsepoker: Oldtid og vikingetid, middelalder til 1660, tiden fra 1660 til 1790, fra 1790 til 1880 og fra 1880 til i dag. For hver tidsepoke resumeres de overordnede træk af den samfundsmæssige udvikling, de særlige egnskarakteristiske træk samt kulturhistoriske temaer.

I det andet kapitel skitseres et forslag til en turrute, som giver oplysninger om mange spændende oplevelser og udflugtsmål på Møn og omliggende øer. Beskrivelsen af de 25 værdifulde kulturmiljøer udgør hovedparten af den trykte atlasguide. Kulturmiljøerne er højst forskelligartede og omfatter eksempelvis Fanefjord Skov, Sukkerfabrikken i Stege, det store inddæmmede område ved Borre Sømose og Borre, Klintholm Havn, Nordfelt gods, Det græske kvarter, Busene Have, sommerhuse på Ulvshale, Mandemarke ejerlav og Møn Fyr.

I det tredje kapitel beskrives arkitektoniske bykvaliteter i købstaden Stege og ude på landet. Der vises en række landsbyer med referencer til andre landsbyer, hvor samme karakteristika kan ses. Byggeskikken og arkitekturen beskrives i et afsnit for sig. Her redegøres for egnsbyggeskik, arkitektur og de bygningsværdier og forskellige bygningstyper, der er repræsenteret i kommunen og som der bør værnes om.

I fjerde kapitel afsluttes atlasguiden med følgegruppens anbefalinger om bevaring og udvikling af kulturarven i købstaden og i det åbne land.

Med Møn Kulturarvsatlas har kommunen således et godt grundlag til at sikre kulturarven. Dette kan eksempelvis ske i kommuneplantillæg, i lokalplaner og i behandlingen af sager om anvendelse og bevaring af landområder og bygninger. Kommunen har også mulighed for at formidle den indsamlede viden om kulturmiljøer og bygninger til ejere og brugere og herunder fortælle, hvordan en ejer eller en bruger selv kan være med til at sikre bevaringsværdierne fremover.

SøgLitteraturLinksKontakt