Vordingborg Kommunes hjemmeside

Møn Kulturarvsatlas

Kulturarvsstyrelsens hjemmeside
ForsideDet trykte atlasForord og indledningNaturLandskabKulturarvVærdifulde kulturmiljøer1. Stege inden for volden2. Det græske kvarter3. Stege Sukkerfabrik4. Halvøen Ulvshale5. Sommerhuse på Ulvshale6. Nyord7. Nordfelt gods8. Borre Sømose og Borre9. Liselund Park10. Møns Klint som udflugtsmål11. Busene Have12. Møn Fyr13. Klintholm Havn14. Klintholm gods15. Mandemarke ejerlav16. Elmelunde17. Rødkilde Højskole18. Marienborg gods19. Damsholte kirke20. Fanefjord Skov21. Fanefjord, Grønsalen og kirken22. Flintindustrianlægget Daneflint23. Byområdet Damme/Askeby24. Bogø Hovedgade25. Lindholm ForsøgsstationBygningskultur og arkitekturArkitektur og byggeskikBevaring og udvikling i Møn KommuneSignaturforklaringKolofonKulturmiljødatabasenBygningsdatabasenSådan blev atlasset tilKommunens handlingsplan

9. Liselund Park

Liselund Park 1:8.000
 
1 Liselunds lille hovedbygning ligger let hævet og spejler sig i dammen.
Se også foto side 9.
 
 
2 Pyramideøen, opkaldt efter monumentet, der er en høj, pyramideformet obelisk med afskåret top, hvor en panfløjte er placeret.

Landskab: Ager, bakkeland og overdrev

Tema: Rekreation

Tid: 1790 - 1880

Liselund er som en teaterscene med afvekslende scenografi. Parkens kuperede terræn sætter scenen med søer, vandhuller og mange, små bakker. Liselund Slot spiller absolut hovedrollen med de øvrige huse, Norske Hus, Den Kinesiske Pavillon osv. i de biroller, opsætningen ikke ville kunne fungere uden.

Liselund blev i 1792 opført som sommerresidens for Marienborg af kammerherre Bosc de la Calmette og opkaldt efter Calmettes hustru, Lisa, født Iselin. Ved anlæggelsen af parken var det tidens romantiske strømninger, der inspirerede. Der blev gravet søer og kanaler, plantet udvalgte vækster, anlagt bugtede stier og opført huse og pavilloner. Der blev leget med skalaforhold og terræn: Slottets arkitektoniske udtryk har format, men egentligt er slottet forholdsvis lille. Det snyder og får bakkerne på hver side af slottet til at forekomme højere, end de egentlig er. Størstedelen af dette anlæg er bevaret i dag - det, der er tabt, er mistet i klinteskred. Siden 1938 har parken været åben for offentligheden, og i dag er Liselund en af landets største turistattraktioner. Samspillet mellem park, bygninger og den dramatiske natur gør Liselund til en sjælden perle. Slot og park udgør et enestående kulturmiljø.

I øst falder en bæk ned mod havet og illuderer et vandfald. Bækken synes at have forplantet sig ind i klintmassivet og har dannet en kløft, Djævlekløften. Kløften fortsætter som en sænkning i landskabet og bliver til det store skålformede rum midt i parken. Heromkring ligger bakker, nogle af dem med gravhøje på toppen. Midt i det hele ligger søen med Haveøen, og dramaet er sat mellem højt og dybt, let og tungt. Haveøen synes at flyde frit i den lille sø trods de store træer på den lille ø. Det lave niveau går ind bag Liselund Slot og bliver til den langstrakte Skriversø. Ved søen står Skrivermonumentet, og midt i ligger Pyramideøen, hvor en obelisk på pynten rejser sig mod himlen. Skriversøen ligger i kanten af Krageskoven. Skovbrynet er ganske tyndt, så markerne vest for Liselund anes gennem træerne.

Parken kan opfattes som en serie af grønne rum. Et forløb går fra øst til vest, fra parkeringspladsen henover det åbne parkrum og ud gennem Djævlekløften. Et andet strækker sig fra nord til syd, fra Norske Hus henover parken via Liselund Slot og ud gennem Skriversøen. Udsigten fra Norske Hus holdes fri af trækroner, så man kan se op til slottet. Hele parkanlægget veksler mellem plejet park og natur. Træer danner skovbryn, der samler parkrummet, mens træer og trægrupper i parken har en enkeltstående karakter og er anbragt, så de passer ind i rumforløbet. Bygningerne underlægger sig og udgør dekorative elementer i det store parkrum. Vand knytter parken sammen med slottet, så slottet nærmest ligger på en lille stenbro over dammen med vandfald. Dammens vandspejl holdes frit, så lystslottet kan spejle sig i vandoverfladen.

Den lille, nyklassicistiske bygning er tegnet af arkitekten Andreas Kirkerup med inspiration fra engelske cottager og opført i 1792-95. Den brede ankomsttrappe med søjler og spiret over rygningen tilfører det lille hus en fin herskabelighed. Slottet er grundmuret med hvidkalkede mure og småsprossede vinduer. Gennem vinduerne ses de fine interiører med elegante møbler skabt af kgl. hofdekoratør J. C. Lillie, der inspirerer den dag i dag. I parken ligger staffagebygningerne: de iscenesatte bygninger inspireret af fremmed byggeskik fra Kina, Schweiz og Norge. Igen ses samklang med landskab og beplantning, så Schweizerhytten ligger for foden af et "bjerg", en bronzealderhøj nær indgangen til parken, ligesom Norske Hus er placeret mellem to bronzealderhøje. Interiørerne i disse huse havde også fremmed inspiration hentet i Pompeji og Kina. Lidt mere ydmyge, men ikke mindre fantasifulde er parkens øvrige småhuse: ishuset, der nu er vandværk, er udformet som en polynesisk stråhytte, og dasset til slottet skal ligne en brændestabel.

Materialgården ligger, set i fugleperspektiv, længst mod nord, men kan ikke ses fra parken. Avlsgården ligger helt ude ved vejen, og kommer man ad vejen fra vest, lander man på gårdspladsen foran den firlængede bindingsværksgård. Ved siden af, bag den store hestekastanieallé ved indgangen til parken, ligger den "nye" hovedbygning, opført 1887. Den indgår i iscenesættelsen af parken som en villa lidt tilbage i skovbrynet, højt over søen.

Liselund blev i løbet af 1800-tallet et samlingssted for tidens kunstnere, bl.a. Oehlenschläger, Thorvaldsen, og malere som J. C. Dahl og C. W. Eckersberg. Slot og park har været fredet siden 1917. I 1938 blev parken ført tilbage til det oprindelige anlæg, og den plejes fortsat med forbillede i det oprindelige anlægs tæmmede natur. I løbet af 1950'erne begyndte daværende ejer, baron Niels Rosenkrantz, at vise turister rundt i parken. Samtidig omdannede han Liselund Nye Slot til feriehjem, vandrerhjem og lejrskole. Det er i dag hotel og restaurant.

SøgLitteraturLinksKontakt